Slægts- og lokalhistorie
Franks baggrund
Jeg er opvokset i Bagsværd, og er uddannet indenfor administration, regnskab og økonomistyring på Handelshøjskolen i København (som den hed den gang). Erhvervsmæssigt har jeg arbejdet som revisor, regnskabs- og økonomichef i hele mit liv.
Jeg har altid interesseret mig for historie og har dyrket slægtsforskning og lokalhistorie i en del af mit voksne liv.
Mine forældre og bedsteforældre er alle født i København, men når vi går længere tilbage kommer de fra hele Danmark og fra dele af Tyskland.
På min fars side:
kommer de fra det meste af Danmark. Fra Sjælland bl.a. en der kom til Danmark som agatsliber men måske oprindeligt stammer fra Bøhmen,
fra Fyns almindelig landbefolkning et tyvagtigt kvindemenneske, fra Nordjylland en krigerisk præst og en embedsmand samt en fra Sønderjylland,
der slog sig ned som lysestøber i København.
På min mors side:
er en kommet til København fra Holsten som garder, en er efter familie traditionen flygtet til Danmark fra den prøjsiske hær kort inden den prøjsisk - franske krig i 1870. En der måske har været lejesoldat, men hvor han kommer fra er ikke afklaret. De øvrige grene kommer gennem flere generationer fra København, fra Sjælland eller fra Samsø.
Her lidt historier om nogle af mine aner og deres familier:
Ane Hansdatter (1803 – 1876):
Min farmors oldemor. En tyvagtig kone fra Aborre, Gamtofte Sogn på Vestfyn. Dømt ved Højesteret i 1837 til at stryges
til Kagen samt livsvarigt straffearbejde i Kjøbenhavns Tugthus. Retssagens forløb frem til dommen ved Højesteret.
Hendes aner, liv og efterkommere. Beretningen strækker sig over 5 generationer fra 1674, hvor hendes oldefar bliver født,
til 1921, hvor det sidste af hendes børn dør ..............................................................................................................
Aner fra Nordsjælland
Anetavle over Franks aner fra Nordsjælland. De kommer fra Geværfabrikken/Hammermøllen og har været Færgemænd .....
Peter Theodor Petersen (1843 – 1928) Familiefar, omrejsende skrædder, emigrant, tigger og fattiglem .............................
Louise Henriette Petersen (1868 - 1963) Datter af Peter Theodor. Farmerkone i Midtvesten, USA ......................................
Præsten Søren Madsen Højbjerg (1660 - 1726):
Min tip 6 oldefar på min farmors side var præst i Sennels på Thy. Han var kendt for at være en særdeles stridbar herre.
Han lå i strid både med sin provst, sine nabopræster og sine sognebørn. Her en klage til kongen fra hans bønder ..............
Jens Sørensen Høeberg (ca. 1695 - 1727):
Min tip 5 oldefar på min farmors side, Mouritz Sørensen Høeberg, var søn af præsten Søren Madsen Højbjerg.
Mouritz' bror Jens Sørensen Høeberg blev offer for pietismen ved at medvirke i nogle af Ludvig Holbergs komedier på
Lille Grønnegade scenen. Han blev bortvist fra sit kollegium under Københavns Universitet. Holberg, der sad i konsistorium
på universitetet, hjalp ham ikke under sagen .............................................................................................................
Procopius Morgenstern (ca. 1767 - 1841):
Min mors farmor var født Morgenstern/Morgenstjerne. Den første af hendes aner, jeg har fundet, er Procipus Morgenstern,
der er min 3 tip oldefar ...........................................................................................................................................
Ferdinand Morgenstern (1810 - 1854):
Procopius' søn Ferdinand er så min 2 tip oldefar. Han blev skrædder og fik 2 sønner på Det kongelige Opfostringshus ............
Robert Meyer (1881 - efter 1930)
Min mors mormor havde en bror, der af politiet og i pressen blev kaldt "Sølvtyven". Han var en af Københavns småkriminelle,
der endte sine dage i Mexico .......................................................................................................................................