Slægts- og lokalhistorie
2.2.0 Carl August Birk
2.2.0.1 Barndom og ungdom
Carl August Christensen blev født den 4. februar 1870 på Præstegårds Mark i Ikast. Han har haft hele sin barndom i Ikast, hvor han med
sin familie boede på Præstegårds Mark til han var 10 år og herefter på Overgårds Mark. Fra han var 8 til 12 år tjente han som vogterdreng.
Ved hans konfirmation i 1884 var familien flyttet til Silkeborg. Her kom han i malerlære, og han blev svend i 1889. Han ernærede sig
herefter som maler i nogle år.
I 1890 boede han til leje i Ribe sammen med en malerlærling og nogle øvrige bygningshåndværkere. De er måske i gang med et større bygningsprojekt. Senere på året var han ifølge Lægdsrullen i Esbjerg.
Hans værnepligt blev aftjent ved 12. Bataljon 4. Kompagni i årene 1891 til 1892.
I 1897/98 afsonede han en dom i Vridsløselille. (Se nedenfor) Hans signalement herfra var:
Hans profil er tegnet.
Han er 63 ¼ tomme (= 161 cm) høj. Kroppen er en prop.
Lemmerne er middel.
Blå øjne, lyst hår, sund ansigtsfarve og almindelig næse.
Han har et ar i panden.
Han taler dansk.
2.2.0.2 Vagabond, betler og brandstifter
Da han kom fra sin militærtjeneste i løbet af 1892, tog han nok hjem til Silkeborg. Her har han vel forsøgt at få fast arbejde, men det er
åbenbart ikke lykkedes. Han oplyser senere, at han i alt har arbejdet som svend i 3 år. Herefter har han måske fået fattighjælp, og så er
han begyndt at vagabondere.
Det første notat, der er fundet, er fra året efter den 1. august 1893 fra Byfogden i Århus. Her er Carl August arresteret, det er nok for
betleri og løsgængeri. Byfogden rekvirerer straffeattester for Carl August fra Hammerum Herred, Birkekontoret i Silkeborg og fra Skast
Herreds Kontor. Det er naturligt, at der søges oplysninger fra Hammerum Herred og fra Silkeborg, hvor han dels er forsørgelsesberettiget
og dels har haft bopæl gennem flere år. At der også søges fra Skast Herredskontor i Ribe Amt, kunne tyde på at Carl August tidligere har
været i myndighedernes søgelys der.
I oktober 1893 blev han straffet med 3 dage på vand og brød for betleri i Nykøbing Mors.
I 1894 og 1895 vagabonderede han i hele Østjylland, på Fyn og på Sjælland. Der er i alt fundet notater om ham 20 gange de to år.
I perioden 27. juni 1896 til 28. april 1897 - i alt 10 måneder - sad han på Korsør Tvangsarbejdsanstalt kun afbrudt af en kort genind-
kaldelse til militæret.
Herefter blev han træt af sine ophold på tvangsarbejdsanstalter, fattiggårde og arresthuse. Han satte ild på et hus i Ikast for at komme i Forbedringshuset og siden få hjælp til at udvandre til Amerika.
Dommen faldt i Hammerum Herred:
”Aar 1897 den 21. Juni blev ved Extraret i Sagen
Actor
mod
13/97 Carl August Christensen kaldet Birk
afsagt følgende
Dom
Undr nærværende Sag tiltales Arrestanten Carl August Christensen kaldet Birk for
Brandstiftelse, Løsgængeri og Betleri.
Det er i saa Henseende ved Arrestantens egen Tilstaaelse, der stemmer med det i øvrigt
oplyste tilstrækkelig bevist, at Arrestanten Lørverdag den 22. Maj 1897 omtrent Kl. 10
Formiddag har stukken Ild i Straataget paa Enken Inger Marie Sands Hus på Over-
gaards Mark i Ikast Sogn, hvor han kom gaaende forbi og mærkede at ingen var hjemme.
Ilden blev imidlertid strax slukket af Tjenestekarl Christen Hansen, der arbejdede i
Nærheden og skyndte sig til Stedet, medens Arrestanten gik bort. Den skete skade er meget
ubetydelig, og Erstatningspåstande er ikke fremsat. Arrestanten har forklaret, at han har
foretaget Ildspaasættelsen for at komme i Forbedringshuset og skjønt hans senere Adfærd
ikke staar i fuld Overensstemmelse med Forudsætningen om en saadan Hensigt, foreligger
der ikke tilstrækkelig Grund til at forkaste Arrestantens Forklaring.
Arrestanten har derhos erkjendt, at han i Tiden fra den 20. til den 26. Maj 1897 har strejfet
arbejdsløs omkring uden andre Midler til sit Underhold, end hvad han skaffede sig ved
Betleri, som han naturlig også har udøvet paa forskjellige Steder her i Herredet.”
Herefter blev dommen på 2 års Forbedringshus og betaling af sagens omkostninger i alt 22 kr. afsagt.
Han kom altså i Forbedringshuset i Vridsløselille, som han havde ønsket.
Vridsløselille Statsfængsel blev bygget i 1859 på basis af Pennsylvania-modellen fra USA. Tanken var, at de indsatte skulle forbedres
gennem total isolation. Man undgik moralsk fordærvelse ved at holde de indsatte adskilt fra hinanden i cellerne på 7 m2. De fik en bibel,
så de kunne vende tanken indad og møde Gud. De skulle bære hætter, når de forlod deres celle for eksempel til den tvungne kirkegang
om søndagen. I kirken blev de placeret i hver sin bås, så de ikke kunne se hinanden, men som kun havde udsigt op mod præsten.
Fængslets stjerneform betød, at 10 fængselsbetjente kunne stå i hjertet af stjernen og overvåge alle 180 indsatte på samme tid.
Straffen på 2 år blev kun afsonet med 1 år og 4 måneder, altså 2/3 af den dømte straf. Hans bror Christoffer Sebastian skrev til sognerådet
i Ikast, og bad om, at Carl August måtte få det nødvendige tøj, når han blev løsladt den 26. oktober 1898. Sognerådet vedtog på et møde
den 10. oktober, at lade anstalten købe de nødvendige klæder på kommunens regning.
Vridsløselille betegnede ham som "Professionel tigger og Vagabond".
Carl August fik ikke hjælp til at udvandre til Amerika.
Mindre end en måned efter sin løsladelse og hjemsendelse til Ikast, blev Carl August den 22. november 1898 taget for betleri i Løgstør.
Her må han have fået en kort straf, for allerede den 17. januar året efter blev han taget for betleri i København.
I København fik Carl August en dom på 60 dages tvangsarbejde. Da straffen var udstået den 1. april, blev han afleveret til fattigvæsnet
dvs. ”indlagt” på Ladegården. Her ønskede han dog ikke at være. Den 11. april bortgik han uden tilladelse, og han skulle derfor arresteres.
Det blev han den 26. juli. Han blev straffet med 24 dage som tvangsarbejdsfange, og han blev herefter hjemsendt til Ikast den 19. august.
Tvangs- og Arbejdsanstalten på Ladegården. Fortegnelse over indlagte mænd 1899
Over de næste år bliver hans straffe for betleri og lediggang længere og længere. I 1904 90 dage i Lemvig, i 1907 150 dage i Tybjerg
Herred på Sydvest Sjælland. Herudover skulle han opholde sig i sin hjemkommune i 1 år.
I juli måned 1914 blev Carl August taget i Glamsbjerg på Fyn. Han blev anklaget både for tyveri
og betleri. Da han på det tidspunkt allerede havde været straffet 29 gange for betleri og 4 gange
for andre forbrydelser, blev straffen denne gang på 9 måneders straffearbejde. Hertil kom, at han
efter sin løsladelse skulle opholde sig konstant i sin hjemkommune 2 år. Straffen blev afsonet i
Odense. Efter at straffen var afsonet blev han ”afsendt” af Politiet til Ikast den 25. april 1915.
Herefter skulle han så opholde sig i Ikast i 2 år altså frem til 25. april 1917. Det må så være Ikast
Sogneråd, der har placeret ham på Tvangsarbejdsanstalten i Horsens. Her lå han på sygeafdelingen
i juli 1915, og ved Folketællingen 1. februar 1916 var han der stadig.
Inden de to år var udløbet, blev han i november 1916 taget for betleri i Næstved. Hvis de 2 år
også er udstået efter 2/3 af tiden – altså 16 måneder –, er straffen udstået den 25. august 1916.
Så kunne han igen vagabondere landet rundt og betle. Hvis ikke var straffen først udløbet 25. april
1917, og så har han ulovligt forladt Ikast.
Hans vandringer fra 1893 til 1919 kan følges på nedenstående kort. Fyns Stiftstidende 25.07.1914
Kort og tabel baserer sig på, hvad der er fundet af notater om Carl August i Ikast Sogneråds Forhandlingsprotokol, i Ikast Fattigprotokol
(der er dårligt affotograferet og er meget mangelfuld), i Politiets Efterretninger, ved søgninger i Aviser i Mediestream, i Familysearch, i folketællinger
samt i almindelige Google søgninger på hans navn.
Straffene blev længere og længere. I 1894/95 dog ikke ud over 28 dage. Efter hvert ophold blev han hjemsendt eller afhentet af Ikast
Sogneråd. Herudover blev han indlagt 5 gange på de lokale sygehuse, hvor han kom frem. Ikast Sogneråd måtte betale hver gang.
I perioden fra 1893 til 1919 har han i alt været spærret inde 45 gange. Heraf alene i 1894/95 20 gange. Han var på fattiggårde 18 gange,
indsat på vand og brød eller været dømt til tvangsarbejde 21 gange, været på hospital 5 gange og været 1 gang i fængsel. Han kom på
hospitalet både for en dårlig fod men også for delirium.
I 1898 var han indsat 3 gange, i årene derefter højst 2 gange pr. år, og i flere år var han ikke spærret inde.
2.2.0.3 Ikast Fattiggård i Vådde.
Når han ikke vagabonderede rundt i landet eller sad på en fattiggård, i et arresthus eller på en tvangsarbejdsanstalt, må han have været
under fattigforsorg i Ikast. Det er ikke set, at han har haft arbejde. Han skulle derfor opholde sig på Fattiggården i Vådde.
Den fik Ikast i 1880. Der var oprindeligt plads til henved 20 beboere, men der boede ofte under 10.
Det blev anset som særdeles nedværdigende og ydmygende at
havne på fattiggården. Man mistede sine borgerlige rettigheder.
Man måtte ikke selv bestemme, hvor man ville bo, man måtte
kun gifte sig med sognerådets tilladelse, man mistede værgeretten
over sine børn og havde ikke valgret eller var valgbar.
Fattiglemmerne måtte heller ikke forlade fattiggården uden
bestyrerens eller sognerådets tilladelse.
De blev låst inde om natten.
Der var arbejdstvang. De fattige skulle arbejde på gården og/eller
Ikast Fattiggård, Vådde. Sylvest Jensen Luftfoto 1947. lejes ud til f.eks. at kalke stalde om sommeren.
Lemmerne boede i den hvide bygning i midten.
De øvrige var driftsbygninger og bestyrerbolig. Folk ville ikke på fattiggården. Man hutlede sig hellere igennem
udenfor - med lidt hjælp fra sognet en gang imellem, f.eks. til tørv
og med lidt ulovligt betleri. Det var for uværdigt at miste sine borgerlige rettigheder, og at komme under sognets administration.
2.2.0.4 Maler i Silkeborg omkring år 1900
Carl August boede som beskrevet i Silkeborg fra 1884 og blev uddannet som maler i 1889.
Årtierne op til århundredskiftet var præget af stor byggeaktivitet. Mange ejendomme blev forhøjet eller revet ned og nyopført i flere etager.
Byens grænse flyttede mod vest, og der kom byggegrunde syd for banen. Indbyggertallet steg fra 2.931 i 1880 til 7.228 i 1901.
Mange også store industriarbejdspladser blev etableret. 1. januar 1900 blev Silkeborg købstad. Det betød mange nye arbejdspladser.
På grund af de mange industriarbejdspladser i byen, blev arbejderbevægelsen stærk, og i 1890’erne fik fagforeningerne fodfæste.
På den baggrund synes der at have været muligheder for god beskæftigelse i malerfaget og hjælp i fagforeningen. Hvis Carl August ikke
var i fagforeningen, var der en naturlig forklaring på, at han ikke kunne få arbejde.
Efter en kort strejke i 1897 indgik parterne en overenskomst med en eksklusivaftale:
”Mestrene forpligter sig til indenfor Silkeborg og Omegns Mesterforenings område kun at anvende
medlemmer af Malersvendenes Fagforening i Silkeborg. Ligeledes forpligter medlemmer af Maler-
svendenes Fagforening i Silkeborg sig til kun at arbejde for medlemmerne af Mesterforeningen for
Silkeborg og Omegn”.
Eksklusivaftaler som den var helt almindelige på den tid. Den skabte ro og ordnede forhold på arbejdspladserne, men betød også, at man
ikke kunne få arbejde, hvis man ikke var i fagforeningen.
2.2.0.5 Ægteskab
Carl August har åbenbart på trods af sit omflakkende liv også ønsket at stifte familie. Både i år 1900, 1913 og 1918 søgte han om tilladelse
til at indgå ægteskab. Men først i 1919 fik han eftergivet sin fattighjælp og tilladelse til at indgå ægteskab.
Den 15. december 1919 blev han og ”Ugift, Sygeplejerske Marie Nielsine Petrea Sørensen Ullits, 47 År af Silkeborg” gift.
Hun var født den 9. maj 1872 i Suldrup, Hornum, Ålborg, som datter af gårdmand Niels Sørensen og hustru Ane Kirstine Larsen.
Marie voksede op i Suldrup, hvor hun blev konfirmeret den 18. april 1886. Herefter kom hun ud at tjene. I 1890 tjente hun som 17 årig i
Vokslev Sogn i Ålborg Amt. I 1899 flyttede hun til Ålborg, hvor hun i folketællingen 1901 var ugift tjenestepige på Boulevarden 3 i Budolfi
Sogn. I 1911 var Marie ugift gangpige på Fattiganstalten på Skolegade i Ålborg.
I 1916 var hun sygeplejerske i Silkeborg. Hvilken baggrund hun havde for at være sygeplejerske, er ikke afklaret. En egentlig sygeplejerske uddannelse kom først i 1933, inden da kunne man være sygeplejerske efter to års arbejde på et hospital. Hun boede på Vestergade 21 i slagtermester H. G. Sørensens ejendom.
Da de var blevet gift, bosatte de sig på Drewsensvej i Silkeborg.
Han var, på trods af de gode tider for malerne, i perioder, arbejdsløs maler, og hun
var sygeplejerske. Om det så er hende, der har forsørget dem, er ikke afklaret.
Ægteskabet varede mindre end 8 år. Marie døde 1927.
Carl August kom herefter på fattiggården i Silkeborg, hvor han var i 1929,
1930 og 1931.
Hvad han foretog sig, og hvor han har opholdt sig de sidste år, han levede Herning Avis 19. november 1936
er ikke afklaret. Carl August døde i Lemvig i 1936.
2.2.0.5 Afslutning
Carl August har haft en meget omtumlet tilværelse. Han voksede op under fattige men trygge kår i Ikast. Han flyttede med familien til
Silkeborg som stor dreng. Her fik en god faglig uddannelse som maler.
Hvis han så meldte sig i fagforeningen for malere i Silkeborg, burde der være gode muligheder for beskæftigelse.
Om livet som "professionel tigger og vagabond" på landevejene, i fattiggårde, på tvangsarbejdsanstalter mm. skulle være mere tiltræk-
kende end et fortsat stabilt liv i Silkeborg, er svært at forklare eller forstå.
Han havde to brødre, Christoffer Sebastian og Peder, der også i perioder levede på kant med samfundet, så om der har været noget i deres opvækst, er et åbent spørgsmål.
Læs om:
