Slægts- og lokalhistorie
2.0 Historierne om de 3 drenge der levede på kanten af samfundet.
De tre sønner var Christoffer Sebastian, der var født i 1867, Carl August født 1870 og Peder født 1875.
2.1.0 Christoffer Sebastian Dyhr Christensen
Blev født i Ikast den 10. februar 1867. Han voksede op i Ikast. Her blev han konfirmeret i 1881. Som en af de ganske få fik han 2 gange
UG af præsten.
Herefter vil det være naturligt, at han er kommet ud at tjene. Det er der ikke fundet oplysninger om. Han kan også være uddannet som
væver hos faren, der var strømpevæver.
Da Christoffer var 18 år i 1885, var han flyttet til Silkeborg, hvor hans forældre også var flyttet til. Han føres her i lægdsrullen for lægd
211 Silkeborg. Den 1. november 1889 blev han indkaldt til 14 Bataljon, lå på Fodfolkskasernen i Aarhus, der lå på Høegh-Guldbergs Gade.
Han blev hjemsendt allerede den 7. april 1890 med et udygtighedspas. Det betyder, at han ikke længere kan følges i lægdsrullen.
Christoffer har i en periode arbejdet hos Fabrikant Commichau, der havde en trikotagefabrik i Silkeborg. Virksomheden voksede sig stor.
Den blev senere videreført som Jysk Tricotage.
2.1.0.1 Et omflakkende liv, på kanten af samfundet
Herefter starter en periode af hans liv, hvor han lever et meget omflakkende liv. Allerede i maj måned 1891 rekvirerer Byfogeden i Horsens
en straffeattest for arrestanten Christoffer Sebastian. Det betyder ofte, at man sigtes for løsgængeri og betleri.
Christoffer må tidligere have modtaget fattighjælp i Ikast. Det fremgår dog ikke af Sognerådets forhandlingsprotokol, og Fattigkommis-
sionens forhandlingsprotokol er meget mangelfuld. I november 1891 søger han om eftergivelse af den modtagne fattighjælp. Sognerådet
fandt dog ingen anledning til at eftergive den.
I juli 1892 efterlyses han af Byfogden i Århus, han har vedtaget en bøde på 10 kr.
Senere på måneden aflyses efterlysningen, da bøden er betalt.
I september 1892 er Christoffer under Fattigkommissionen i Odense. De fore-
spørger om han skal hjemsendes, hvilket Sognerådet i Ikast forlanger. Politiets Efterretninger 2. juli 1892.
I august 1894 blev Christoffer idømt 5 dages fængsel på vand og brød i Hads Herredskontor for betleri. Han vil blive hjemsendt efter udstået straf.
Julen 1894 har ikke været en af hans bedste. Den 24. december har politiet i København afleveret ham til Fattigvæsnet. Magistraten i
København sender meddelelse til Ikast Sogneråd om, at han er “indlagt på Arbejdsanstalten i København”. Han hjemsendes og anbringes
på Tvangsarbejdsanstalten ved Horsens, og senere kommer der en regning fra Magistraten i København.
I begyndelsen af marts 1895 ansøger Christoffer om at blive løsladt fra Tvangsarbejdsanstalten, at modtage 10 kr. i rejsepenge samt 2
skjorter. Han løslades den 1. april, får 5 kr. i rejsepenge samt de 2 skjorter. Efter løsladelsen ønsker han at rejse til Slesvig, og han anmoder
derfor om at få et “Hjemstedsbevis”. Det skal dokumentere, at han er forsørgelsesberettiget i Ikast. Det vedtages “at han ingen Hjemsteds-
bevis vil blive Meddelt”.
I maj 1895 er han kommet til skade og indlagt på Sygehuset i Silkeborg for Fattigvæsnets regning.
I august kommer der en meddelelse om ham fra Viborg.
Fogeden i Fjends-Nørlyng Herreder ved Viborg rekvirerer i juli hans straffeattest. Her er Christoffer arresteret sikkert for lediggang og betleri.
2.1.0.2 Flugten gennem kloakken
Politiet i Århus skriver i september 1895, at Christoffer er arresteret, og at han hjemsendes til Ikast. Sognerådet vedtager, at han skal ”dirigeres”
til Tvangsarbejdsanstalten i Horsens. Senere på måneden ønsker en Katrine Pedersen fra Silkeborg ham løsladt, men hun har ikke kunnet stille
den forlangte garanti.
I slutningen af oktober søger Christoffer selv om at blive løsladt, men den forlangte plads, har han ikke kunnet skaffe.
Hvad gør man så, når man mener at man har siddet længe nok på Tvangsarbejdsanstalten?
Man flygter naturligvis!
Aviserne skrev om det. Her Horsens Dagblads omtale:
"Undvegne fra Tvangsarbejds-
anstalten.
Tre Mandspersoner, som for begåede
Synder skulde tilbringe nogen Tid på
Horsens Tvangsarbejdsanstalt, har i F.
”Hor. Av.” i Søndags Aftes set deres
Snit til at tage Billetten og kan nu ind-
til videre atter glæde sig ved den Gyldne
Frihed. Til Flugten har de benyttet en
noget malproper Vej; de er nemlig gledet
gennem en Latrinrende, som fra 2den
Etage fører ned i Gaarden. Fra denne
var de slupne ud ved at klatre over
Plankeværket. De tre Flygtninge vides
at have taget Kursen sydpaa, i det en
Politibetjent i Vejle har truffet dem paa
Gaden om Natten; de undslap imidlertid,
førend Betjenten kunde faa dem anholdt.
Af de undvegne er den ene Tømmersvend
af Navn Aarenstrup, der er en oftere
straffet og meget farlig Forbryder, en
anden er fra Ikast, og den tredje en
Amerikaner uden noget Hjemsted her i
Landet."
(Horsens dagblad 12.11.1895)
En flugt gennem kloakken! Selv om der dengang hverken var bad hver dag, eller noget der hed deodorant, må de have lugtet forfærdeligt
- også i datidens næser.
De to andre var fra søndag aften til tirsdag aften nået til Kolding. Her mødte de på en beværtning en bekendt, som meldte dem til politiet.
De blev anholdt på gaden i Kolding, hvor de både var fulde og påtrængende overfor andre folk. Onsdag blev de sendt retur til Tvangsarbejds -anstalten.
Christoffer gik sine egne vegne. Han blev anholdt i Vejle den 24. marts året efter. Han var på fri fod i ca. 4½ måned. Han blev sigtet for
et tyveri i Middelfart, og ”man formoder”, at han har været i København en del af tiden. Tvangsarbejdsanstalten idømte ham en straf på ca. 4 måneder for flugten. Den 31. marts behandlede Sognerådet hans tilfangetagelse. Sognerådet ønskede, at han fortsat skulle være på Tvangs-arbejdsanstalten efter at straffen var udstået.
Da straffen er udstået, blev han imidlertid afhentet af Frelsens Hær i Silkeborg. Det accepterer Sognerådet, og de beder Tvangsarbejds-
anstalten om at sende hans tøj til Frelsens Hær i Silkeborg.
2.1.0.3 Familieliv
Christoffers ophold hos Frelsens Hær er der ikke fundet oplysninger om. Det kan være, at de har fået ham på ret køl for en periode.
Christoffer ønskede nu at få ryddet op i sin fortid. Så Ikast Sogneråd behandlede igen i juni 1897 en anmodning fra ham. De eftergav ham
endelig den ydede fattighjælp, og han fik tilladelse til at indgå ægteskab.
Det betød, at Christoffer den 3. august 1897 kunne blive gift med Blanka Kirstine Frederikke Holmgren. Hun var født 1. maj 1875 af
forældrene handelsgartner Ernst Robert Ludvig Holmgren og hustru Emma Henriette født Blanka begge af Nørre Sundby.
Efter vielsen slog de sig ned på Reberbane 42 i Ålborg. Her fik de i maj 1898 datteren Ellen Emma Kirstine. Senere flyttede de til Silkeborg,
hvor de slog sig ned på Frederiksberggade.
I Silkeborg arbejder han som tricotagevæversvend på H. Erichsens Tricotagevæveri. Det var en kendt trikotagefabrik, som producerede
strikvarer. Christoffer søger om skattenedsættelse i 1898, det nægtes ham.
Hvor længe Christoffer har haft arbejdet på Tricotagevæveriet, er usikkert. Han og hans hustru fik over de næste år flere gange fattighjælp.
Selv om Christoffer nu bor i Silkeborg, er han stadig forsørgelsesberettiget i Ikast. Det betyder, at når han og hustruen får fattighjælp i
Silkeborg eller andre steder, skal Sognerådet i Ikast refundere pengene.
Når man en periode i sit liv har levet som landevejens fri fugl, er det nok svært at leve et almindeligt familieliv med kone, børn og fast
arbejde. Christoffer begynder tilsyneladende igen et liv som vagabond med tilfældigt arbejde og betleri. I april 1901 får han en straf for
betleri på 60 dage på Holstebros Tvangsarbejdsanstalt. Sognerådet i Ikast beslutter selv afhente ham, når straffen er udstået.
Hvad han laver i Dover Sogn senere på året, er ikke afklaret, men her modtager han fattighjælp på 20 kr, ½ td. kul og 8,50 kr i rejsepenge. Refunderes af Ikast Sogneråd.
Tyveri eller ulovlig omgang med hittegods, er han ikke tidligere blevet anklaget for, men i 1903 meddeler Herredsfogeden i Hammerum Herred,
at han anklages for det. Da han har forladt sin bopæl, skal han anholdes, og der skal gives meddelelse til Hammerum Herredsfoged.
Så går der et par år, hvor der ikke er fundet mere om ham.
Han indlagt på Silkeborg Fattighus både i 1905 og 1907. Han udskrives til arbejde ved Dam og Eriksen.
Dam og Eriksen var en større herremagasin i Silkeborg. Der var i perioder et stort antal medarbejdere. Butikken forhandlede et bredt
udvalg af varer, herunder konfektion til mænd, sportsudstyr og rejseartikler.
Arbejdet hos Dam og Eriksen varede dog nok kun relativt kort tid. I juli 1908 blev han 2 gange indlagt på Silkeborg Fattiggård af politiet.
Han medbragte kun sit iførte tøj og afgik begge gange uden tilladelse.
Ved folketællingen i 1911 oplyser han, at han er flyttet til Horsens i 1908, hvor han var blevet fabriksmester.
I 1910 søger han Ikast Sogneråd om eftergivelse af sin modtagne fattighjælp,
så han kunne få sine borgerlige rettigheder tilbage.
Andragendet anbefales af fabriksdirektøren hos Chrome og Goldschmidt. Det
må være fordi Christoffer var Fabriksmester der. Det blev godkendt i Ikast.
Chrome og Goldschmidt fremstillede forskellige typer af tekstiler.
De samarbejdede med Horsens Tugthus og Horsens Forbedringshus med
at beskæftige fangerne. I en periode beskæftigede de op mod 500
fanger og op mod 1000 frie arbejdere i Horsens. Det var således
Danmarks største industrivirksomhed på det tidspunkt.
Crome og Goldschmidts Fabrikker
Ved folketællingen 1911 boede familien i Horsens på Nygade 2, forhuset. (Horsens Leksikon)
De gode tider som fabriksmester varede heller ikke ved.
I 1913 blev han igen idømt tvangsarbejde nok igen for lediggang og betleri. Denne gang i 3 måneder. Han søgte Ikast Sogneråd om efter-
givelse af en del af tiden. Det blev bevilget.
Familien er i 1914 flyttet til Herning, hvor de får fattighjælp. Christoffer søger Ikast Sogneråd om at måtte forblive i Herning. Det godkendes
mod at den bevilgede fattighjælp på 25 kr. om måneden rækker til familiens underhold.
Den 28. april meddeler ”Herning Byråds Fattigudvalg, at den tilstaaede Understøttelse til Christoffer Birk ikke vil kunne strække til". Ikast Sognerådet beslutter derfor: ”Christoffer Birks Familie bliver at foranstalte hjemsendt her til Fattiggaarden".
Da Ikast Sogns Fattigprotokol kun er dårligt ført og affotograferet, er det ikke muligt at følge familien her.
2.1.0.4 Hos øjenlæge og på ”Kolonien Godrum”
I juni 1914 søger Christoffer om at komme til øjenlæge på Læge Strandbygaards klinik i Ringkøbing. Det var en praktiserende læge og øjen-
læge med en klinik i Østergade, som også havde en sengeafdeling for øre, næse, hals og øjenpatienter.
Sognerådet bevilger opholdet mod at Christoffer tager et ophold på Kærshovedgaard på 3 måneder.
Omkring 1915 var Kærshovedgaard et "Optagelses- og Redningshjem for drikfældige" oprettet af Blå Kors. Der var plads til 32 beboere, og
det var et hjem, der skulle hjælpe alkoholikere ud af deres misbrug.
Christoffer har nok ikke taget mod tilbuddet, for i juli kommer der en regning på 8 kr. for en undersøgelse hos øjenlægen i Ringkøbing.
Sognerådet afviste regningen, da Christoffer ikke har søgt om tilladelse til undersøgelsen.
I august meddelte Herning Byråd, at den har idømt Christoffer strafarbejde i 180 dage, igen nok for løsgængeri og betleri.
De 180 dage blev tilsyneladende ikke gennemført, for i oktober søgte forstanderen på ”Kolonien Godrum” Ikast Sogneråd om at Christoffer
kunne komme til øjenlægen. Det godkendte sognerådet, mod at Christoffer kontraktligt forpligtede sig til at tage et ophold på ”Kolonien
Godrum” i 6 måneder.
”Kolonien Godrum” i Hampen var oprettet af ”Landsforeningen Arbejde Adler”. Foreningens formål var at hjælpe hjemløse og socialt udsatte
mænd, der vagabonderede rundt i landet til at komme ud af en udsat tilværelse. Målet var at give mændene en selvstændig tilværelse med
"ret til arbejde, ret til liv og ret til hjem".
Christoffer kom herefter til behandling hos øjenlægen, hvor han blev modtaget den 16. november.
Sognerådet modtager efter nogle måneder henvendelser både fra Christoffer og fra forstanderen på Godrum angående hans ophold og hans
familie. Indholdet er ikke refereret, men tilsyneladende har Christoffer opholdt sig på Kolonien frem til ca. april 1915.
2.1.0.5 Hans sidste år.
Så gik der igen nogle år, hvor der ikke er registreret noget om Christoffer.
I 1921 angav folketællingen for Ålborg, at Christoffer boede alene på Skolegade 12. Det var et stort kompleks, der fungerede som et boliger
for dårligt stillede familier, ofte kaldet "De fattiges Boliger". Det var et selvstændigt initiativ, der havde til formål at skaffe anstændige boliger
til de fattigste i byen.
Men ifølge folketællingen i Ikast for 1921 boede han med kone og 2 døtre i Suderbæk, Ikast Sogn. Han oplyste her, at han var kommet til Suderbæk fra Sunds i 1919.
De divergerende oplysninger har ikke kunnet efterprøves, men det er ikke usandsynligt, at familien har boet alene i Ikast og Christoffer har
opholdt sig i Ålborg.
I 1930 boede familien på Møllevej 8 i Ålborg. Christoffer var dog fraværende og hans opholdssted var ikke kendt af familien. Familien bestod
så af hustruen Blanka, sønnen Ernst, datteren Ellen Maries barn Emma på 2 år, der er i pleje hos bedsteforældrene, og et plejebarn Jørn
Tørning på 5 år. De oplyser, at familien i 1929 boede på Østergade 22 i Ikast.
Hvor Christoffer var på det tidspunkt, er ikke afklaret. Har han måske som 63 årig vagabonderet af og til?
Den 5. februar 1937 har Ikast Avis et notat: ”Onsdag den 10. februar fylder væver Kristoffer Birk, Aalborg, tidligere Ikast, 70 Aar.”
To år senere den 5. august 1939 døde Christoffer.
Ikast Avis bragte den 11. august 1939 en dødsannonce:
”At min kære Mand, vor ejegode Far, Svigerfar og Bedstefar,
CHRISTIAN SEBASTIAN DÜR BIRK
er afgaaet ved Døden Lørdag den 5. August på Kommune-
hospitalet i Aalborg, bekendtgøres herved for Slægt og
Venner.
BLANCHA BIRK. EMMA PETERSEN. KARLA HANSEN
ERNST BIRK. RICHARDT BIRK. ELLEN HANSEN.
Svigerbørn og Børnebørn.
Begravelsen har fundet Sted.
(Afskrift af dødsannonce bragt i Ikast Avis den 11/8 1939.)
Christoffer har haft et langt og meget omskifteligt liv. Han har været fængslet mange gange for betleri og løsgængeri, han har været indsat
på tvangsarbejdsanstalter flere gange, er flygtet gennem kloakken.
Han har også haft et langt og tilsyneladende godt ægteskab på trods af sine ”udskejelser”.
Hustruen Blanka overlevede ham med 33 år. Hun døde som 86 årig i Ålborg den 21. august 1961.
Klik her for:
