Slægts- og lokalhistorie
2.1.1.3 Ernst Birk
2.1.1.3.1 Barndom
Ernst Robert Ludvig Holmgren Christensen blev født i Herning 23. maj 1904. Han flyttede rundt i landet med
familien. Familien tog i 1905 navneforandring til Birk.
I 1911 boede familien i Silkeborg. Herefter i Herning og i Ikast, i perioder på fattiggården.
Faren var alkoholiker og vagabonderede i perioder, så han har været afhængig af fattigforsorg for at familien
kunne få husly og føde. Det var også nødvendigt at søge om socialhjælp, så Ernst og hans bror kunne blive
behandlet for polypper i 1915.
Ernst blev konfirmeret i Ikast i 1918. Han boede i 1921 som malerlærling hos sin farbror Carl August, der på Ernst Birk
det tidspunkt var gift men arbejdsløs maler. Ved Folketællingen i 1925 var han uddannet som malersvend. (Foto Horserød)
Han boede til leje i Herborg, Ringkøbing Amt, men var fraværende på folketællingsdagen. Herefter er han flyttet til Ålborg, hvor han blev
medlem af ”Malernes Fagforening” i 1928.
2.1.1.3.2 Voksen. Fagligt og politisk aktiv
Ved Folketællingen 1930 boede han sammen med sin mor i Ålborg, men de har nok boet sammen
senest fra 1928, hvor han må være flyttet til Ålborg. Da han aldrig blev gift og ikke havde børn,
var det ikke helt ualmindeligt. De boede sammen også ved Folketællingen 1940. De boede fortsat
sammen og han passede moren helt frem til hendes død som 86 årig i 1961, hvor hun var blevet
næsten blind.
I 1930érne var han både fagligt og politisk aktiv som kommunist.
Ved hans død var der mindeord i tidsskriftet ”Pigtråd - Gestapofangen” nr. 5, oktober 1983 (uddrag): Løgstør Avis 22. nov. 1933
”Allerede i årene fra 1930 indså han faren for den »brune pest« og
kastede sig ind i kampen mod fascismen, og som modvægt imod de
halvmilitære korps - de nazistiske stormtropper og K.U. organiserede
han Arbejderværnet til beskyttelse af vore møder og demonstrationer. ….
(Bem.: Arbejderværnets formål var at bekæmpe den gryende fascisme. En militær
organisation. Man trænede kampsport og øvede sig i at omringe politiheste.)
Grundet hans afsky for nazismen og hans aktive indsats herimod var
han stadig i myndighedernes søgelys, og i 1941 blev han arresteret og via Horserød lejren sendt til Kz-lejren Stutthof.”
Den dag Tyskland angreb Sovjetunionen 22. juni 1941, krævede den tyske besættelsesmagt, at
danske myndigheder skulle anholde op mod 72 navngivne kommunister. Politiet anholdt herefter
300-400 kommunister. Den 22. august 1941 vedtog Folketinget "Kommunistloven". Loven forbød
Danmarks Kommunistiske Parti og kommunistisk virksomhed med tilbagevirkende kraft. De
fængslede kommunister blev interneret i Horserødlejren.
Efter fange flugten fra Horserød den 29. august 1943 - der var en større flugt fra Horserød, den
dag ”samarbejdspolitikken” under besættelsen brød sammen – blev han og 150 andre fanger
deporteret til Koncentrationslejren ”Stutthof”.
Det fremgår af papirerne fra Koncentrationslejr ”Stutthof”, at Ernst Birk ikke tidligere har været i
Koncentrationslejr, og at han ikke tidligere har været straffet af hverken kriminelle eller politiske
årsager. På spørgsmålet om hvorfor han er i koncentrationslejr svarer han: ”Kommunist.”
Den 1. januar 1945 blev Stutthof tømt for fanger. De danske fanger blev sendt på en dødsmarch
i en kolonne på 1200 fanger. De gik i vinterkulden til fods i deres pjalter og udslidte fodtøj. De der
ikke kunne klare kulden, bukkede under og blev efterladt døende i grøfterne. Ud af de 150 danske
kommunister, der var deporteret til Stutthof, vendte de 132 hjem efter befrielsen. Den 4. juni ankom KZ-Arkivet Arolsen
Ernst Birk, sammen med 3 andre, til Ålborg med tog fra Padborg.
Efter besættelsen var han fortsat både fagligt og politisk aktiv.
Han blev leder af ”Malernes Opmåling” et år efter, det var blevet oprettet i 1947. Senere blev han formand for ”Malernes Fagforening Ålborg afd.”
en post han beklædte med stor dygtighed. Hans formandsperiode blev ret kort, nok på grund af, at de politiske skel især mellem Socialdemo-kraterne og Kommunisterne blev trukket hårdt op efter besættelsen.
Han var fortsat aktiv i Danmarks kommunistiske Parti (DKP). Han opstillede til valgene: I 1946 til kommunalvalget, i 1947 til Valgmandsvalget til Landstinget og igen til kommunalvalget i 1950. Her var han nummer 16 på listen, så han forventede nok ikke at blive valgt, ligesom han ikke blev valgt ved de tidligere valg.
Herudover var han som kommunist aktiv i foreningen ”Gestapos politiske fanger” i Ålborg. Den var stiftet af en Socialdemokrat efter besættelsen, men nok som led i kampen mellem de to partier, overtog kommunisterne foreningen totalt ved en Generalforsamling i 1948, så der herefter alene var kommunister i bestyrelsen. Ernst skrev herefter læserbreve i Nordjyske Tidende på foreningens vegne. Han agiterede bl.a. mod løsladelsen af Werner Best og i 1949 mod Danmarks indtræden i NATO:
Nordjyske Tidende 18. februar 1949:
”Gestapos Politiske Fanger
Bestyrelsen for ”Gestapos politiske fanger” i Ålborg har vedtaget og fremsætter følgende Udtalelse:
”Danske politiske Fanger, der under den anden verdenskrig i tyske koncentrationslejre var vidne til den dybe
fornedrelse af i tusindvis af mennesker og den ringeagt af menneskeliv, der var resultatet af denne krig – har
med gru fulgt den stigende spænding i verdenspolitikken og vil på det indstændigste advare om det rustnings-
kapløb, der truer med at resultere i en ny krig.
Foreningen ”Gestapos politiske fanger” i Ålborg vil derfor på linje med de demokratiske fredsorganisationer i vort
land arbejde for fred – mod oprustning og krigerisk alliancepolitik og søge samarbejde med disse organisationer
for fredelig opbygning og mellemfolkelig forståelse.
Vi opfordrer befolkningen til at slutte op om disse organisationer i deres arbejde – og alle tidligere fanger i tyske
koncentrations lejre til at slutte op om ”Gestapos politiske fanger” i kampen for freden.
For GPF i Ålborg
Ernst Birk””
Et velskrevet indlæg, der fuldt og helt var på linje med den kommunistiske agitation på det tidspunkt. Danmark var et af de 12 lande, der stiftede NATO, hvor Danmark blev optaget den 4. april 1949. Det var naturligvis noget kommunisterne måtte agitere kraftigt imod.
Som maler var Ernst Birk anerkendt som fagligt dygtig.
Ved hans død i august 1983 skrev formanden for Malernes Dødsannonce Nordjyske Tidende
Fagforening i Ålborg, Knud Jacobsen (udsnit): den 3. september 1983:
2.1.1.3.3 Afslutning
Ernst Birks liv var de første mange år præget af hans fars vagabondering og alkoholisme. Han fik ikke en stabil barndom, men han flyttede
en del rundt med familien, der var afhængig af fattigforsorg. Han har derfor haft en barndom på samfundets sociale bund. Det skal nok ses
som baggrunden for, at han blev kommunist. Om han fortsatte som kommunist efter opgøret med Stalintiden og Axel Larsens brud med kommunisterne i slutningen af 1950’erne er ikke afklaret.
