Slægts- og lokalhistorie
Folketingsvalget 1901
I året 1901 skulle der afholdes valg til Folketinget, da det seneste valg var afholdt 5. april 1898. Der skulle afholdes valg hvert tredje år.
Stemmeret havde alle uberygtede mænd, der var fyldt 30 år, var danske statsborgere og havde haft bopæl i valgkredsen i mindst et år.
Dem uden stemmeret omtaltes i samtiden som "de syv f-er": Fruentimmere (kvinder), Folkehold (tjenestefolk), Fattiglemmer, Fjoller
(psykisk syge), Faldne (straffede), Fremmede (udlændinge) og Fattige (uden egen bolig, under konkurs eller ikke have rådighed over sit bo).
Valget blev udskrevet af Kongen og foregik som flertalsvalg i enkeltmandskredse. Ikast hørte til Herningkredsen. Information skete ved
annoncering i dagbladende. Her er annoncerne fra Herning Folkeblad.
I Henhold til kongeligt aabent Brev af G. D. og Lov om
Valgene til Rigsdagen af 7. Febr. D. A., bekjendtgøres herved,
at der Onsdagen den 3. April 1901, Formiddag Kl. 10 paa
Torvet i Herning vil være at foretage Valg af et Medlem til Rigs-
dagens Folketing for Ringkøbing Amts 5. Valgkreds.
Anmeldelse af saavel Kandidater som disses Stillere maa
være indgivet skriftlig til undertegnede senest Kl. 10 den fjerde
Aften før Valget.
Herning den 21. Marts 1901
O. R. Dejgaard
foreløbig Formand for Valgbestyrelsen i Henhold til § 24 i Lov om
Valgene til Rigsdagen af 7. Feb. 1901.
(Herning Folkeblad 21. marts 1901.)
Sådan blev valget udskrevet. Men kandidaterne var forberedte, det var sidste frist inden valget skulle være afholdt, så allerede dagen før annoncerede de, at de ville afholde vælgermøder:
Vælgermøder
Venstres Kandidat i Herning-Kredsen Lærer Berthelsen,
Have, holder Vælgermøder i Ikast Stationskro Lørdag den
23. ds. Kl. 2, i Østergaard ved Assing Kirke den 25. ds. Kl. 6
og i Simmelkær hos Karl Styhen Lørdag den 30. ds. Kl. 1
Alle er velkomne
Venstrevælgerforeningens Bestyrelse
(Herning Folkeblad 20. marts 1901.)
I Herningkredsen var der to kandidater. Den anden kandidat Rasmus Nielsen annoncerede tilsvarende, at han ville afholde vælgermøder.
Det var første gang der blev afholdt hemmelig, skriftlig afstemning til et Folketingsvalg. Bemærk derfor, hvor omhyggeligt valghandlingen blev beskrevet. Vælgeren betegnes som ”han”. Kvinder, tyende m.fl. fik først stemmeret i 1915.
I Herningkredsen var der to kandidater,
og der var derfor kun to navne på stem-
mesedlen.
Venstre var på det tidspunkt opdelt i
flere partier, men der var ikke tale om
så faste partier, som vi kender dem i dag.
Chr. Bertelsen var fra Venstrereformpartiet
og Rasmus Nielsen var fra Forhandlende
Venstre.
Partiet fremgik ikke af stemmesedlen, da
det var personen, der blev stemt på.
Herningkredsen var nok Danmarks største
valgkreds i udstrækning.
Den omfattede bl.a. området fra Vildbjerg,
Sunds, Søndre Felding til Bording og områderne
derimellem.
Der var derfor også opfordringer til at de,
der selv var kørende, tog dem med, der ikke var
det, når de kørte til valgstedet.
Hvis man boede langs jernbanen, fx. i Ikast,
kunne man tage toget, ellers måtte man gå.
De store afstande skulle ikke afholde
nogen fra at kunne stemme.
Folketingsvalget
i
Herning
Det var en meget stor Vælgerforsam-
ling, der i Dag samledes omkring Valg-
tribunen paa Herning Torv. Der var
ca. 2500-3000 Mennesker. Vejret var
koldt, Blæst at begynde med, men den
sidste Halvdel af Valghandlingen foregik
under en jævn Regn, hvilket virkede en
Del forstyrrende på Forsamlingen. Stem-
ningen var livlig, og Talerne modtoges
fra begge Sider med Bifald og Kandi-
daterne med de sædvanlige Leveraab.
Da Talerne var mange, og flere af
Bertelsens Stillere just ikke beflittede
sig paa at fatte sig i Korthed, varede (Herning Folkeblad 3. april 1901)
Valghandlingen 3½ Time.
Valgresultatet for Herning Kredsen blev,
at Rasmus Nielsen fra Forhandlende Venstre
blev valgt med 1254 stemmer mod Lærer
Bertelsen fra Venstrereformpartiets
878 stemmer.
Rasmus Nielsen, Hammerum
Herningkredsens vinder Rasmus Nielsen blev født i 1840 i Skjold Sogn ved Horsens.
Efter forskellige studier blev han læreruddannet.
Han kom til Hammerum som lærer ved Birk Almueskole i 1869, men allerede i 1871 blev
han forstander for Hammerum Højskole, hvor han var, til han blev valgt ind i Folketinget.
Han blev genvalgt i Herningkredsen fra 1879, til han trak sig i 1913.
I 1875 købte han en mindre ejendom ved Tornebuskehøj i Hammerum.
Rasmus Nielsen påtog sig mange tillidsjob og var med i alt, hvad der skete på egnen.
I folketinget var han bl.a. medlem af Lenskommissionen af 1909, der udarbejdede
betænkningen om, fæstejorde og stamhuses overgang til selveje.
Han døde i 1929 som 89 årig.
Landsresultatet af Folketingsvalget den 3. april 1901
I forhold til
Parti Stemmer % Mandater % 1898
Socialdemokratiet ....... 38.398 17 14 12 +2
Højre ........................ 51.588 23 8 7 -7
Forhandlende Venstre .. 23.753 11 16 14 -7
Venstrereformpartiet ... 96.171 43 75 67 +12
Andet ........................ 14.601 6 0 0 0
I alt .......................... 224.511 100 113 100 0
(Kilde: Danmarks Statistik)
Det var det første Folketingsvalg, der gennemførtes ved hemmelig afstemning. Tidligere skete det ved håndsoprækning eller ved offentlig skriftlig afstemning.
Venstrereformpartiet vandt 12 og fik absolut flertal med i alt 75 mandater. Højre, der tidligere havde dannet regering, blev halveret og fik kun 8 mandater. Det moderate Venstre mistede 7 og fik 16 mandater. Socialdemokratiet vandt 2 og fik 14 mandater.
Det tidligere Højre-ministerium kunne ikke fortsætte. Kongen Christian 9. måtte derfor meddele Konseilspræsident (Statsminister) Sehested, at
der skulle dannes et nyt ministerium. Derefter blev landets første Venstreministerium udpeget. Folketingsparlamentarismen var en realitet.
Når Venstrereformpartiet kunne få 75 eller 67% af Folketingsmandaterne og dermed absolut flertal med kun 43% af stemmerne, og Højre kun kunne få 8 eller 7 % af Folketingsmandaterne med 23 % af stemmerne, skyldes det, at vi havde flertalsvalg i enkeltmandskredse. Stemmerne på den/de tabende mandater var spildte. I flere tyndt befolkede kredse - typisk venstrekredse - var der kun en opstillet og derfor ingen afstemning.
Se fx. Ringkøbing og Holstebro i valgresultatet for Ringkøbing Amt.
Tillægsmandaterne, der i dag stort set udligner forskellene, blev først indført i 1915 og ændret efter genforeningen i 1920. Det nuværende system med 135 kredse og 40 tillægsmandater samt 2 fra både fra Færøerne og Grønland stammer fra Grundlovs- og Valglovsændringerne i 1953.
Ved folketællingen den 1. februar 1901 var der 2.447.000 indbyggere i Danmark. Heraf var 402.000 stemmeberettigede, dvs. at 16% var stemmeberettiget. De ca. 225.000 stemmer udgjorde en valgdeltagelse på 56% af de stemmeberettigede eller 9% af den samlede befolkning.
Ved Folketingsvalget i 2022 udgjorde befolkningen 5,9 millioner personer. Heraf var 4,3 millioner stemmeberettigede, dvs. at 73% var stemmeberettiget. Af de stemmeberettigede stemte 3,5 millioner, svarende til en valgdeltagelse på 84%, eller 59% af den samlede befolkning.
At "de syv f-er": Fruentimmere, Folkehold, Fattiglemmer, Fjoller, Faldne, Fremmede og Fattige har fået stemmeret, og at valgretsalderen er nedsat fra 30 år til 18 år har betydet, at antallet af stemmeberettigede er steget fra 16% til 73% af befolkningen. At valgdeltagelsen er steget fra 56% til 84% kan måske hænge sammen med at uddannelsesniveauet og informationsniveauet er højere nu end tidligere, samt den langt større mobilitet kombineret med de langt flere valgsteder.
Tekst: Frank Artved, marts 2026
