Slægts- og lokalhistorie
Ikast Telefoncentral
af Frank Artved
Telefoncentral
Før de fuldautomatiske telefoner og mobiltelefonerne gik alle telefonsamtaler via en telefoncentral. Her satte man manuelt telefonerne i forbindelse med hinanden. Centralen dækkede et geografisk område, som kunne være en by, en bydel eller et landdistrikt. I Danmark kom den første telefoncentral i København i 1881. De bredte sig, så der i 1890érne var 57 regionale telefonselskaber med egne telefoncentraler.
Fra starten til op i 1950-60'erne var centralen manuelt betjent, herefter blev de automatiske frem til
1980-90'erne, hvor de blev fuldt digitaliserede med ottecifrede telefonnumre.
En abonnent, der ville i forbindelse med en anden abonnent, ringede centralen op. En Telefonistinde
svarede, abonnenten gav det telefonnummer eller - på landet - blot navnet på den man ville ringe til,
hvorefter telefonistinden med kabler på et omstillingsbord forbandt de pågældende telefoner, så den
modtagende telefon blev aktiveret. Telefonistinden registrerede den forbrugte samtaletid, som påførtes
den løbende regning hos den abonnent, der havde ringet op.
Telefoncentralen var ejet og drevet af et telefonselskab. I Nørrejylland JTAS (Jydsk Telefon Aktie- Manuel betjening på en
Selskab) stiftet i 1895. telefoncentral.
Et kvindejob
Centralerne var ledet af en forstanderinde.
De ansatte telefonistinder var altovervejende kvinder. I starten var der store krav til dem.
De skulle være fyldt 20 år, komme fra de bedre sociale lag, så de havde et pænt sprog, og de
skulle bo hjemme eller hos en respektabel familie.
De skulle underskrive et tavshedsløfte og være ugifte; man mente ikke, at en gift kvinde kunne
overholde det overfor sin mand.
En præst måtte attestere, at pigen var "sædelig og ædruelig".
Midt i centralen sad forstanderinden. Hun holdt øje med, at telefonistinderne ikke henfaldt til
private samtaler. Når de skulle på toilettet, måtte de bede om lov og dertil neje, når de gik forbi
hende. Efterhånden lempedes kravene dog.
Telefonistinde fra starten af
1900 tallet. (2 fotos: Wikipedia)
Ikast Telefoncentral
Ikast fik sin telefoncentral i 1901. Der var på det tidspunkt 2-4 abonnenter, men der var plads til 32 abonnenter på omstillingsbordet. Hvem, der var leder af centralen fra starten, er ikke afklaret, men den blev nogle år op til 1907 ledet af bager Høj, der også havde centralen i sin bagerbutik.
Den 9. april 1907 blev ”Enkemand, Ølhandler Christian Peter Valdemar Christensen” og ”Pige Ane Nielsen” viet i Ikast Kirke. De fik 3 børn sammen. Han døde som 66 årig i 1946, medens hun blev over 101 år.
Allerede den 18. april 1907 overtog de Ikast Telefoncentral, der på det tidspunkt havde 17 abonnenter. I 1911 boede ægteparret alene med deres førstefødte dreng.
Det var klart, at Ikast var en by med vokseværk, så antallet af abonnenter ville stige kraftigt. I 1912 blev centralen derfor flyttet til deres bopæl på Bredgade (Strøget) 39, hvor den har ligget, til den blev nedlagt.
I starten var telefoncentralen kun et deltidsjob, men efterhånden som antallet af abonnenter voksede, var det nødvendigt med medhjælp. Fra 1922 kom der døgnbetjening.
I 1916, 1921 og 1925 havde ægteparret ud over deres 3 børn også en ”Telefon- ekspeditrice” eller ”Tjenestepige” boende.
Bredgade 39, Ikast. Foto fra 1992. Arkiv.dk
I 1930 var deres 16 årige datter og en husassistent også beskæftiget på telefoncentralen.
I 1940 var børnene flyttet hjemmefra, med der var så 2 ”Husassistenter” der nok også har været "Telefonistinder"
har været ”Telefonistinder”. Omstillingsbordet kunne fra starten tage 32 abonnenter, men det blev hurtigt for småt.
Herning Folkeblad 19.07.1920 I 1932 var der 140 abonnenter.
Ved automatiseringen i 1961 var der 868 abonnenter og centralen var udvidet til at tage 1.000.
Den store stigning betød, at ud over Ane Christensen, som var bestyrerinde, var der efterhånden ansat 12 ”Telefonistinder”. 2 hold på 4 til dagtimerne og 2 hold på 2 til nattetimerne.
Der blev indført ”Selvekspedition for udenbys samtaler". Det var en stor fornyelse, der gav en betydelig lettelse. Når man ringede op til Ikast Central, skulle man blot forlange den central man skulle have og derefter forlange nummeret. Man havde herefter 1 minut gratis til at få etableret forbindelsen, herefter betaltes for 3 minutter og når de var gået betaltes for 1 minut ad gangen.
Under besættelsen fra 1940 til 1945 skulle centralen altid være betjent. Når der var luftalarm, gik de ansatte i beskyttelsesrum, medens bestyrerinden måtte blive på sin plads.
Efter besættelsen var der i mange år materialemangel. Jysk Telefon annoncerede f.eks. i mange år, at for at få de nye telefonbøger skulle de gamle afleveres til buddet i samme mængde. Så man bad om, at de gamle lå klar til returnering, når man fik de nye.
Man kom op i 1961 på knapt 900 abonnenter på en central, der var dimensioneret til 1.000.
En ansat måtte klare omkring 1.000 opkald pr. dag. Der kom derfor ønsker om en automatisering af centralen.
Jysk Telefon købte en byggegrund på Odinsgade 2, Ikast.
I 1959 gik de i gang med at ansøge om byggetilladelse og materialebevilling til bygning af en ny telefon-central i Ikast. Regeringen havde på det tidspunkt besluttet,
at den type arbejder skulle udskydes indtil videre. Ministeriet kunne derfor ikke oplyse om, hvornår en materialebevilling kunne gives.
Materialebevillingen og byggetilladelsen gik dog i orden, for ved udgangen af 1960
stod den nye bygning til den automatiske telefoncentral færdig.
Den 28. januar 1961 om aftenen blev den gamle central lukket, og den nye fuldautomatiske central blev taget i brug. Ane Christensen, der havde været centralbestyrerinde fra 1907, var blevet 74 år gammel og kunne gå på pension. 5 af de ansatte fik arbejde på andre centraler.
For abonnenterne betød automatiseringen naturligvis en stor lettelse,
men de skulle også have nye 5 cifrede telefonnumre:
De skulle også have nye telefoner. Jysk telefon havde én model.
Den kunne fås i sort eller hvid. Sort var standard.
Annonce i Ikast Avis 23. januar 1961.
Annonce i Ikast Avis 20. marts 1961. Jysk Telefon 1961
Ane Christensen blev boende på nu Strøget 39 til sin død. Huset blev revet ned i 1999, og der blev bygget en forretnings- og lejlighedsejendom på adressen.
I Ikast tog den industrielle og befolkningsmæssige udvikling for alvor fart, efter vi kom ind i 1960érne. Antallet af abonnenter, der på
60 år var kommet op på 868 steg nu eksplosivt. 20 år senere i 1981 var der 6.000 abonnenter.
I 1976 blev bygningen på Odinsgade 2 udvidet, så telefoncentralen fik næsten dobbelt så meget plads. Ud over centralen var der en lejlighed i ejendommen.
Den digitale tidsalder nærmede sig. Så i 1992 blev det slut med relæer der klaprede,
når forbindelser blev oprettet eller afbrudt. Den 24. november 1992 blev centralen
digitaliseret.
Det betød, at klartonen gik hurtigere igennem, og at forbindelsen gik igennem i
samme sekund, der blev ringet op. Man kunne benytte de nye digitale tjenester som
viderestilling, tale med flere på en gang, automatisk telefonvækning mm.
Det betød også, at der kom automatisk fejlsøgning, og kabelfejl blev registreret i
samme øjeblik, de opstod, så kunderne i princippet slet ikke ville mærke fejlene.
Hertil kom, at Jysk Telefon allerede i 1991 havde åbnet en Telebutik på Strøget.
Nu var det muligt at få mange forskellige telefoner: bordmodeller, vægmodeller,
håndholdte, omstillingsborde mv.
Det betød også at alle telefonnumre nu blev 8 cifrede.
Ikast Dampvaskeri ville få 97 15 14 34.
Annonce Jysk Telefon 25.01.1991
Nu var fremtiden sikret. Den nye digitale central fyldte væsentligt mindre end den
gamle central. Bygningen var udvidet, så der var plads nok til mange centraludvidelser.
Den digitale revolution og at mobiltelefonen var på vej ind på markedet, var stadig nyt. Allerede først i 1980érne var de første bærbare/slæbbare telefoner kommet på markedet.
1982 Ericsson NMT 1999 Nokia 3210 2008 iPhone 3G
”Bærbar”
Telefonerne blev mindre og mindre men nu også bærbare. De blev udviklet til ikke kun at være en telefon, men at være en lille
computer med mange funktioner.
I dag (2024) 32 år efter digitaliseringen i Ikast har mobiltelefoner taget over på det private marked. Her har mange opgivet deres fastnettelefon. Virksomheder med mange ansatte og omstillingsborde har i stor udstrækning både fastnet- og mobiltelefoner.
Den hygge, der var ved at få forbindelsen etableret gennem en ”Telefonistinde”, er nu afløst af, at mange oplever store vanskeligheder med overhovedet at kunne ringe til sit telefonselskab.
Bilag: Antal og navne på abonnenter i Ikast fra Rigstelefonkataloget 1908 og 1920:
Tekst: Frank Artved, august 2024/september 2024
Kilder: Wikipedia, downloadet 26.06.2024
Søgninger på Ikast Telefoncentral på Mediastream 1901-1924
SA: Arkivalier online:
Kirkebog Ikast Sogn
Folketællinger 1911, 1916, 1921, 1925, 1930 og 1940
Weblager: Odinsgade 2 og Strøget 39, Ikast
Ikast Avis 1947, 1961 og 1992. Ikast Lokalhistorisk Arkiv.
Ikast Lokalhistorisk Arkiv: Læg A104, A244 og ”Lunds arkiv”
”De gamle telefoncentraler i Vestjydske Distrikt” af Paul H. Sørensen, Jysk Telefon.
