Slægts- og lokalhistorie
Kærshovedgårds historie
af Frank Artved
Historien er under revision. En ny og mere omfattende version er under udarbejdelse.
Kærshovedgårds historie strækker sig over flere hundrede år, hvor stedet har skiftet funktioner fra at være et hedelandbrug, til redningshjem
for alkoholikere, statsfængsel og senest et udrejsecenter. Den har ligget i Vrads Sogn i Skanderborg Amt og ligger nu i Ikast-Brande Kommune
i Isenvad Sogn i det daværende Ringkøbing Amt.
Hedegård
De første optegnelser om Kærshovedgård, der er fundet, er i Kancelliets Brevbøger. I 1570 og1580’erne omtales ”Enge i Kiershofuid Mark”,
der tillægges andre gårde.
Den 23. okt. 1578 skriver Kongen: ”Til Erich Løcke og Hans Johanssen, Embedsmænd paa Riiberhus og Hindtzgafuel. Da Lauritz Schram, Embedsmand paa Kollinghus, har bevilget Kronen …(Bem.: Mange gårde heriblandt) 1 Gaard, kaldet Kiershofuit, i Vratz Herred, … skulle de med
det første besigte begge Parters Gods, ligne det og indsende klare Registre derpaa”.
Det er første gang, der er fundet tegn på, at Kærshoved var en gård, og ikke bare navnet på nogle enge.
I en præsteindberetning til Ole Worm fra 1638-39 nævnes navnet: ”Guddenkier aae haffuer sin vdspring aff en kier tho mile østen for Voer
sogn, kallis Kiershoffuit kier”.
I matriklen 1688 er gården ejet af Claus Lime og fæster Niels Madsen. Den har et gammelt hartkorn på 3 tdr. og et nyt på 2-6-2-0:
Christian 5.s matrikel. Matrikelbog (1688 - 1691)
Den 19. Maj 1721 noteres: ”Skøde til Bodel Jørgensdatter Høxbrow, Borgmester Steffen Rasmussen Hoffjgaards Enke i Horsens - for 206 Rd.
73 ß i Kr. efter den med de dertil kommitterede trufhe Akkord — paa Reluitionsrettigheden til følgende hende nu tilhørende Gods, hvis Htk.
efter de gamle Skøder er som anført: … , i Vrads Hd., Wrads S., … , og (Gaarden) Kiershoved M Nr. 1, Htk. 3 Tdr".
Herefter er den på et tidspunkt overtaget af Geert Hansen de Lichtenberg. Han var ud af en velhavende købmands familie fra Horsens og var
i 1739 blevet adlet under navnet de Lichtenberg.
I 1743 meddeler Knud Thomsen Vrads sogn til Birkedommeren, at han fra de Lichtenberg har overtaget ”Kærshoved en halvgård beboes af
Niels Madsen. Hartkorn 1-3-1-0” og ligeledes oplyser Christen Jensen Hampen, at han har overtaget: ”Kærshoved den halve gård beboes af Christen Sørensen. Hartkorn 1-3-1-0”
Hvornår disse handler er foregået, er ikke afklaret, men det betyder at Kærshovedgård er kommet ind i et stabilt ejer-/fæsteforhold.
Allerede i 1737, blev Niels Madsens datter Anne Marie Nielsdatter født i Kærshoved og døbt i Vrads Kirke. Hun blev båret til dåben af Christen Sørensens hustru fra Kærshoved.
Anne Marie Nielsdatter og hendes første mand Søren Sørensen har overtaget fæstet. Han dør i 1765. Herefter bliver hun hhv. den 3. og
den 11. søndag efter Trinitatis 1765 som enke trolovet og gift med Jørgen Christensen af Frisbæk.
I 1767 skøder Christen Jensen Hampen halvdelen af Kærshoved på hartkorn 1-3-1-0 til Jørgen Christensen.
Anne Marie Nielsdatter dør 34 år gammel i 1772.
I den første folketælling fra 1787 ses, at Jørgen Christensen på 43 år er selvejergårdmand, han er nu gift med Mette Hansdatter. Han har en
datter fra 1. ægteskab og 5 børn i det 2. ægteskab. Herunder Ane Marie født 1. Søndag e. Trinitatis 1783. Herudover er der 3 tjenestefolk,
heraf en rytter, og muligvis hans bror Laurs Christensen, 47 år, enkemand, indsidder og daglejer.
Den 8. maj 1787 bliver Ole Pedersen, Ungkarl og Møller udi Schierbeck Mølle og Pigen Mette Marie Jørgensdatter, Kjærshoved trolovet. Året
efter overtager Ole Pedersen gården fra Jørgen Christensen.
I 1801 er Ane Marie gift med Ole Pedersen, og de har overtaget gården. De har, 6 børn, heraf Ane Cathrine født 30. juli 1801, 2 tjenestefolk
og en enke på aftægt.
Ole Pedersen har på et tidspunkt overdraget gården til sønnen Peder Olesen, for i 1815 dør Peder Olesen Selvejer Gårdmand af Kjærshoved.
Den 28. juni 1822 bliver Ole Pedersens datter Ane Catrine viet til Ungkarl Svend Christensen fra Burgaarde.
Ole Pedersen, Kjærshoved døde den 29. april 1825 og blev begravet den 5. maj.
I folketællingen 1834 har Ane Cathrine og Svend Christensen overtaget gården. De har 7 børn i alderen 3 til 11 år, 1 tjenestepige
og Ane Cathrines mor, som er enke, på aftægt. I de følgende folketællinger bebor de gården med, børn og tjenestefolk.
I 1866 har Svend Christensen udstykket gården i nogle mindre ejendomme og et stort antal små eng og moselodder. Der er i alt 44
matrikelnumre. Han bebor selv hovedmatriklen 1a, der er indtegnet med rødt på matrikelkortet. 1b er indtegnet med sort.
Matrikelkort 1866 med matr. 1a og 1b indtegnet.
I matrikelspecifikationen fremgår det, at matr. 1 havde et hartkorn på 2-6-2-0 i den gamle matrikel. Den er i 1844 matriklen vurderet til et
hartkorn på 4-1-0-2¾.
I 1866 gik Svend Christensen og Ane Cathrine på aftægt. Der blev oprettet aftægtskontrakter med sønnerne Svend Peder Svendsen og Iver
Peder Svendsen. I 1870 er de begge på aftægt med en plejedatter og et barnebarn på matr. 1a. I 1878 den 19. februar dør Ane Cathrine.
I 1880 er Svend Christensen nu som 80 årig enkemand på aftægt, med en 24 årig ugift husbestyrerinde og med et plejebarn Stine Svendsen
på 3 år, hos sønnen Iver Peter Svendsen på matr. nr. 1a. Svend Christensen døde som 85 årig på aftægt hos sønnen den 27. december 1884.
5 år efter døde Iver Peter Svendsen i 1889, og hans hustru Anne Mette Sørensen døde i 1893. Deres søn Svend Peter Svendsen overtog Kærs-
hoved matr. nr. 1a i 1892. Her boede han med hustru, 4 børn i alderen 2 til 11 år, og 2 tjenestefolk ved folketællingen i 1901.
Hans farbror, der også hed Svend Peter Svendsen, havde ved samme folketælling Kærshoved 1b. Her boede han med hustru, 3 voksne børn i alderen 19 til 23 år, og 2 tjenestefolk.
Med skøde af 2. april 1906, læst den 11. april, solgte Svend Peter Svendsen matr. nr. 1b m.fl. til ”Kristelig Afholdsforening ”Det Blå Kors””.
Allerede i 1901 havde nevøen Svend Peter Svendsen solgt matr. nr. 1a m.fl. til en Jacob Kristian Møller Larsen. Den 22. december 1908 solgte
han ejendommen videre til ”Kristelig Afholdsforening ”Det Blå Kors””.
"Det Blå Kors" overtog ud over de to hovedparceller også nogle mindre lodder.
Redningshjem for drikfældige mænd
Danskernes alkoholindtag steg drastisk omkring århundredeskiftet.
Alkoholens magt var stor, og mange mennesker og hjem led ubeskriveligt under dens forbandelse. Afholdsorganisationer fik stor udbredelse.
Straks efter overtagelsen af matr. nr. 1b i 1906 blev Kærshovedgård indviet som ”Blå Kors Redningshjem for drikfældige Mænd”.
Den 24. april 1906 blev grundstenen til en ny hovedbygning lagt af Pastor Juhl ”i den treenige Guds navn”.
Hovedbygningen blev indviet den 26. oktober 1906. Ved indvielsen fortalte Pastor Hansen fra Brædstrup
om oprettelsen af hjemmet:
”Tanken om at oprette et Redningshjem for drikfældige kom op på Repræsentantmødet i Herning
sommeren 1905. Vi var kommen til at tænke på, hvorledes vi kunne blive en velsignelse for dem,
som ikke syntes at kunne reddes, alle dem der falder for drikkeriet. Med de stærke drikke flyder
der en strøm af forbandelser ud over vort land. Vi kom til at tænke på et hjem ude på heden, borte
fra den lette adgang til drik. Under megen bøn til Gud besluttede vi at købe Kærshovedgård, som
var at få til købs på gunstige vilkår. Vi tror, det er Herren, der har vist os gården, hjulpet os at bygge
dette hjem og givet os midlerne, og vi tror, han vil hjælpe os i dagene, der kommer. Vi ved, der er
tusinder, der beder for dette hjem og gerningen her”.
Hovedbygningen fra 1906
Han oplyste, at gården havde kostet 12.000 kr. at købe, og at der til forbedringer og drift var gået Foto: ATM Atalier Moderne, Herning
25.000 kr. Der hørte i alt 215 td. land til gården. Heraf 25 td. land eng, 100 td. land opdyrket sandjord
og ca. 100 td. land hede og mose.
Siden starten havde der været 19 beboere, hvoraf 13 var der endnu. 6 var udskrevet, en kom på hospitalet, ham havde de ikke hørt yder-
ligere om, men de 5 andre var det gået særdeles godt for. De havde alle fået gode pladser og var ikke faldne tilbage til drikkeriet.
I en del af engen skulle der dyrkes piletræer, som patienterne kunne flette kurve af. De havde en aftale om at købe træ i statsplantagerne,
så der kunne produceres bænke og stole. Om sommeren ville der være arbejde nok i moserne og med at beplante ”De blå Bjerge” et højde-
drag vest for gården.
Fotograf ukendt
Hjemmet havde fra starten plads til 32 beboere, men med købet af matr. 1a blev kapaciteten udvidet til 50.
Kærshovedgård efter købet af 1a. Hovedbygningen bygget 1906 ses til højre i billedet.
Folketællingen fra 1911 er den første, efter hjemmets start. Her er der 54 beboere samt forstanderen. Han er gift, men har ikke familien
på Kærshovedgård. Beboerne er voksne mænd på op til 58 år, men der er også enkelte store drenge en ned til kun 16 år.
Folketællingen fra 1940 er den sidste folketælling inden statens køb af ejendommen. Her var der forstanderen, hans hustru, 4 børn, 5
ansatte og 32 beboere.
Om behovet er blevet mindre, eller om det færre antal beboere skyldes andre forhold omkring hjemmet er ikke afklaret.
”Blå Kors Redningshjem for drikfældige Mænd” fungerede frem til 1943, hvor det blev overtaget af Justitsministeriet.
Statsfængsel og interneringslejr
Efter Justitsministeriets overtagelse i 1943 har Kærshovedgård fungeret som fængsel til 2014. Under besættelsen husede Kærshovedgård
også fanger fra fængslet i Sønder Omme, der var blevet besat af tyskerne. Efter den tyske besættelse af Danmark blev det et krav fra tysk
side, at nogle britiske statsborgere skulle interneres. De blev den 1. juli 1941 overført til herregården Store Grundet ved Vejle, som blev
indrettet til interneringslejr med dansk fængselspersonale som bevogtningsmandskab.
Kærshovedgård 1946. Sylvest Jensen Luftfoto.
I perioden 1951-1958 modtog Kærshovedgård landssvigere og værnemagere. St. Grundet, der var en fængelsafdeling af Kærshovedgård,
husede ligeledes landssvigere fra 1945.
I perioden 1959-1969 blev Kærshovedgård inddraget i ungdomsfængelssystemet og modtog ungdoms-fanger.
Fra 1969-1988 tjente det som alm. statsfængsel for alle kategorier af lovovertrædere.
Fra 1988 anbragtes kun hæftedømte/bødeafsonere på Kærshovedgård. (Hæftestraf gives fra minimum 7 dage til højst 6 måneder).
Ved udgangen af 2001 blev Nørre Snede Statsfængsel slået sammen med Kærshovedgård Statsfængsel med navnet Statsfængslet Midt-
jylland. Kærshovedgård blev en afdeling af Nørre Snede.
I den periode var jeg på et besøg på Kærshovedgård. Der var arrangeret en rundvisning og et møde med to indsatte. Det viste sig, at de
begge var særdeles sympatiske personer. Den ene var ”desværre kommet til at lave noget med nogle fakturaer”, og den anden ”kunne ikke
styre sig, når han havde fået noget at drikke, så han kom han til at slå, hvis han blev provokeret”. De mente begge, at det var rigtigt, at de fik en fængselsdom for, hvad de havde lavet.
I 2014 blev Kærshovedgård nedlagt som fængsel.
Udrejsecenter
Som led i regeringens asylpakke fra efteråret 2015 blev det den 8. marts 2016 offentliggjort, at Kærshovedgård skulle omdannes til et udrejse-center. Den officielle åbning fandt sted den 21. marts 2016, hvor de første beboere flyttede ind.
Det var daværende udlændinge– og integrationsminister Inger Støjberg, der, som led i regeringens udlændingepakke fra efteråret 2015,
traf beslutningen. Kærshovedgård blev valgt for at placere udlændinge med afstand til større byer, og hun udtalte, at personer på tålt
ophold skulle: "kunne mærke, at de fra regeringens side er uønskede i Danmark".
Kærshovedgård som udrejsecenter. Privat.
Centret huser afviste asylansøgere, udlændinge udvist ved dom, og personer på tålt ophold. Der har løbende været problemer med kriminalitet.
Det er Kriminalforsorgen, der driver centeret, mens Udlændingestyrelsen står for indkvarteringen.
I slutningen af 2023 intensiveredes kontrollen på udrejsecenteret for at opretholde ro og orden. Der kom en døgnbemandet politivagt på udrejsecenteret. Der blev etableret en ordning, hvor sikkerhedsfirmaet G4S patruljerer i området, og beboere i en vis afstand fra centret
kan få tilskud til oprettelse og løbende abonnement på tyverialarmer.
Kærshovedgård er et åbent udrejsecenter. Beboerne er underlagt opholdspligt, men de kan frit forlade centret i løbet af dagen. Det har givet
nogen utryghed i lokalsamfundet. I marts 2025 blev det fremlagt i Folketinget, at over halvdelen af de udviste kriminelle fra Kærshovedgård
var forsvundet fra centret. Man vidste ikke, hvor de opholdt sig, eller om de begik ny kriminalitet.
Der har været forslag om at aflåse centret, så beboerne ikke frit kan forlade det. Dette har dog ikke kunnet gennemføres på grund af inter-nationale konventioner.
Afviste asylansøgere og kriminelle udlændinge, der ikke kan hjemsendes, skal være et sted i landet, så den en gang trufne beslutning om,
at de skal være på Kærshovedgård, står nok ikke til at ændre.
Afslutning
Kærshovedgård har været gennem store forandringer i den tid den har eksisteret.
Fra Hedelandbrug med opdyrkning af heden, over hjem for drankere, og fængsel for forskellige typer af kriminelle til nu et udrejsecenter.
De vidt forskellige funktioner afspejler alle det behov, der har været i samfundet på det pågældende tidspunkt.
Hvad der skal ske den dag i fremtiden, hvor der ikke længere er behov for et udrejsecenter, kan kun fremtiden vise.
Frank Artved
November 2025
Jeg holder gerne et foredrag om Kærshovedgård. Læs her
