Slægts- og lokalhistorie
Søren Christensen (1860-1944)
Af Frank Artved
Indledning
I denne artikel tegnes et portræt af Søren Christensen, der blev født i en dårligere stillet familie på Rom Mark i Ikast Sogn 1860.
Handøde som rentier med formue på Herning Sygehus i 1944 84 år gammel.
Barndom
Søren Christensen blev født den 3. marts 1860 på Rom Mark, Ikast Sogn. Hans forældre var husfæster Christen Tvermose Jensen, der i 1823
var født i Gjellerup Sogn, og Ellen Sørensdatter, som var født i Ikast Sogn.
At faderen var husfæster betød, at familien boede i et fæstet (lejet) hus. Måske med lidt jord. Faderen gik sandsynligvis i tilfældigt dagleje for
at forsørge sin familie. Derfor kunne der ofte ikke være en fast indkomst med heraf følgende ringe økonomiske forhold.
Ved FT 1860 (Note 1), kort før Sørens fødsel, var faderen Christen Jensen 38 år og moderen Ellen Sørensdatter 32 år. De var gift i 1856, hvor han var enkemand med to børn efter første ægteskab. Peder på 9 år og Ane Marie på 6 år. I sit 2. ægteskab havde de i 1857 fået Mariane.
I FT 1870, da Søren var 9 år gammel, var hans forældre henholdsvis 46 og 41 år. Søren var på dette tidspunkt den ældste af fire hjemmeboende børn, der også omfattede Anne på 6, Marie på 3 og Niels på 1 år. Folketællingen viser en voksende familie med et stabilt liv i Ikast.
Søren Christensen blev konfirmeret den 12. april 1874 i Ikast Kirke. Konfirmationen markerede hans overgang til voksenlivet, hvor han nok kom
ud at tjene. Det var det almindelige på det tidspunkt.
Ungdom
Ved folketællingen i 1880, da han var 19 år, boede ikke længere hjemme. Han var nu ugift tjenestekarl på en gård i Vaade By, Ikast, tilhørende Søren Jensen Lægsgaard. Hans forældre boede stadig på Rom Mark i Ikast, med hans to yngre søskende, Marie og Niels Christian.
I 1883 den 30/4 mødte han til aftjening af sin værnepligt. Allerede den 6/8 blev han hjemsendt med udygtighedspas.
Han må hurtigt herefter have startet som uldkræmmer. Den 27/5 1884 blev han efterlyst af Byfogden i Sorø. I Politiets Efterretninger (PE) (Note 2) blev han betegnet som "Uldhandler" og hans straffeattest blev rekvireret.
Søren Christensens liv som omvandrende uldhandler var, ligesom mange andre omvandrende uldkræmmeres, præget af problemer med politi og domstole.
Han blev sigtet for "ulovlig Omløben med Varer", hvilket dækker over, at han nok ikke blot solgte husflid produceret i Hammerum Herred. Uldkræmmere fra Hammerum Herred kunne frit handle med uldne varer og linnedprodukter, så længe det var hjemmelavede varer – altså det
man kunne kalde husflidsarbejde. Der var således ingen tvivl om lovligheden, når uldhandleren holdt sig til husflidsarbejder fra Hammerum
Herred og havde indløst et uldkræmmerpas hos den lokale politimester. Man kunne opnå pas, som dækkede hele landet, men der var også pas, som var begrænset til Hammerum Herred.
Søren Christensens mange problemer viser, at han enten bevidst ignorerede disse regler, ved ikke at have et uldhandler pas eller ved at handle
med varer, der ikke var fra Hammerum Herred, som en af anklagerne lød på.
Oversigt over de sager, der er fundet i Politiets Efterretninger (PE):
PE 64 d. 27.05.1884:
Straffeattester ere rekvirerede:
4) Byfogden i Sorø for Uldhandler Søren Christensen, f. i Ikast den 3. Marts 1860.
PE 107 d. 4.9.1884:
Straffeattester ere rekvirerede:
Byfogden i Sorø for Uldhandler Søren Christensen, f. paa Rom Mark, Ikast Sogn, den 3. Marts 1860, særlig forsaavidt angaaer ulovlig
Omløben med Varer.
PE 115 d. 23.09.1884:
Strafferegister Næstved 8.6.1885: Bøde 30 kr.
PE 80 d. 4.7.1885:
9) I Anledning af en Overrets stævnings Forkyndelse udbedes Oplysning om Uldhandler Søren Christensens Opholdssted. I Midten af forrige
Maaned opholdt han sig i Næstved, men er formentlig for Tiden i Kjøbenhavn. Han er født i Ikast Sogn den 3. Marts 1860.
(Byfogden i Næstved).
PE 122 d. 8.10.1885:
5) Søren Christensen, P. E. 80-9, aflyses
PE 120 d. 3.10.1885:
7) Uldhandler Søren Christensen, født i Ikast, Hammerum Herred, den 3. Marts 1860, hvis Opholdssted er ubekjendt, efterlyses, for at der
kan affordres ham en i Landsover-samt samt Hof- og Stadsrettens Kjendelse af 15. f. M. indeholdt Erklæring m. v. (Byfogden i Næstved).
PE 121 d. 6.10.1885:
2) Uldhandler Søren Christensen af Ikast, P. E. 120-7, er nu kommen tilstede
PE 153 d. 19.12.1885:
4) For at en Overretsdom kan blive forkyndt for Uldvarehandler Søren Christensen, født i Ikast den 3. Marts 1860, udbedes Oplysning om hans Opholdssted til Byfogden i Næstved
Det var blot nogle få år i hans liv, han var omrejsende uldhandler med problemer med myndighederne.
En bøde på 30 kr. var en større bøde.
Ægteskab og børn
Den 22. september 1883 fødte "Ugift Margrethe Sørensen" en søn, der fik navnet Peder Christensen. Den udlagte barnefar var Søren Christensen. Peder er født før ægteskabet. De planlagde måske at gifte sig, eller blev gift fordi de havde et barn.
Parret blev gift i Ikast Kirke den 30. december 1884.
Det skete midt i den periode, hvor han var genstand for flere efterlysninger og retssager.
De fik i alt fire børn:
Peder Christensen, født 22. september 1883 i Vaade.
Eriksine Christensen, født 8. november 1886 i Hold.
Søren Christian Christensen, født 23. december 1891 i Hold.
Ellen Marie Kirstine Christensen, født 24. juli 1897 i Hold
Parret blev sammen resten af deres levetid.
Voksen tilværelse
Hvor de boede det første år af deres ægteskab er ikke afklaret.
Den 8. januar 1886 købte Søren Christensen en ejendom matr. nr. 17 c og 18 c i Hold, Grødde ejerlav.
I 1894 købte han yderligere matr. nr. 7ø, der er beliggende på den anden side af Remmevej.
Udsnit af Matrikelkort Grødde By Ikast Sogn 1891 - 1955
(Ejendommen er i dag en del af gården matr. nr. 14b, Remmevej 37, og er beliggende overfor Ikast Golfklubs hul 6, der løber langs Remmevej.)
Ejendommen matr. 17c Grødde har et hartkorn på 2 fjk, ¼ alb, og matr. 18c har et hartkorn på 1 fjk, 2 alb. (Note 3) Købsprisen var på kr. 1.865.
Købet blev fuldt finansieret af Gaardejer Jens Flensborg Thygesen, af Remme, Ikast Sogn, på en panteobligation på kr. 1.865. Afdragene var 15 kr hver 11/6 og 11/12 termin, og renten var på 4% pa.
En ejendom med et hartkorn på 3 fjk og 2 ¼ alb er så lille, at den ikke har kunnet forsørge en familie på 2 voksne og 4 børn.
I 1894 køber han matr.nr. 7ø, med et Hartkorn på 2 fjk ¼ alb. Købsprisen var på 856 kr 24 Øre. Heraf lånte han de 556 kr. af Niels Sørensen mod en Panteobligation.
Ejendommen var stadig ikke stor nok til at kunne brødføde ham og hans familie. Det har derfor været nødvendigt for ham at have andet arbejde.
I alle folketællinger betegnes han alene som landmand, så han har ikke haft et håndværk som supplement til sin indkomst, og det er ikke set, at han igen betegnes som handelsmand. Det er derfor sandsynligt, at han har gået i dagleje på de andre gårde i området.
I Hold vokser børnene op, men i 1907, hvor den yngste datter er 10 år, sælger han ejendommen for 4.500 kr. og flytter til Gammelmark i Fonnesbæk. Den yngste datter konfirmeres der i 1911.
Det er ikke fundet, at han har købt en ejendom her, så han kan have boet til leje og haft arbejde som landarbejder.
1912 den 2. marts køber han ejendommen matr. 4h i Suderbæk.
Tinglæst skøde den 9. marts 1912. Udsnit af Matrikelkort Suderbæk By Ikast 1909.
Ejendommen er på hartkorn 1 skp, 1 fjk, 1¾ alb. Den lå syd for Ikast by, øst for den nuværende Kirkegade.
Købsprisen var på kr. 9.000, der blev erlagt dels ved, at han overtager en gæld til Husmandskreditforeningen på kr. 4.800, og dels ved kontant at betale kr. 3.200.
Gården er stadig så lille, at det har været nødvendigt med arbejde ved siden af, for at kunne ernære ham og konen.
Her boede de i 14 år.
I FT 1916 har han oplyst en årlig indkomst på kr. 850 og en formue på kr. 4.300. Det er en pæn indkomst og formue for en husmand på et lille sted. Men så skulle de også betale skat til Staten og Kommunen med i alt kr. 52,81.
Han må også her have haft arbejde ved siden af.
I 1926, da Søren var blevet 66 år, solgte de gården for kr. 26.000 og flyttede. I FT 1930 boede de på Bredgade 17 i Ikast. 10 år senere i FT 1940 var de flyttet til Bredgade 36.
Den 19. december 1940 døde konen Margrethe Sørensen som 81-årig.
Søren var selv fyldt 80 den 3. marts samme år, så det har nok ikke været muligt for ham at klare sig selv alene. Det er derfor sandsynligt, at datteren Marie allerede på det tidspunkt har taget ham til sig.
Da han døde i 1944, boede han hos sin datter Marie og svigersøn smedemester Valdemar Jørgensen (Zülau) på Grønnegade 23 i Ikast.
Han betegnes her som rentier, dvs. at han levede af sin formue.
Han døde på Herning Sygehus og blev begravet på Ikast Kirkegård.
Afslutning
Søren Christensen levede i en periode, hvor der skete store forandringer i det danske samfund.
I 1864 mistede vi Slesvig og Holsten. Det betød bl.a. ændrede afsætningsmuligheder for landbruget. Kvægdrifterne til Tyskland ophørte.
Der blev etableret en eksport af svinekød til England.
Landmændene var blevet selvejere, så de havde ikke længere en herremand at støtte sig til. Andelsbevægelsen blev etableret. Der skete en begyndende mekanisering af landbruget.
Søren kom fra, hvad der nok må betegnes som svage økonomiske vilkår. Han kom som ung ud i ulovligheder, som han blev straffet for.
Han fik en familie med kone og børn og blev etableret som en mindre husmand og formåede at tjene en pæn løn og få en formue, så han kunne ende sine dage som rentier.
Tekst: Frank Artved, juni 2025
Kilder: Arkivalier online: Kirkebøger, Folketællinger, Lægdsruller, Realregister, Skøde-/panteprotokoller.
Historiske kort .dk
Politiets Efterretninger (PE)
Noter
1) Folketælling, FT
Den første egentlige folketælling i Danmark fandt sted i 1787, igen i 1801 og siden 1834 nogenlunde regelmæssigt.
2) Politiets Efterretninger (PE)
Københavns Politi udsendte fra 1867 flere gange om ugen efterretninger til alle landets politikredse.
Efterretningerne indeholdt oplysninger om personer, der var efterlyst med grundige beskrivelser af de efterlystes fysiske fremtoning for,
at det lokale politi kunne genkende dem, hvis de skulle befinde sig i deres område.
Efterretningerne indeholder oplysninger om alle landets efterlyste, ikke kun dem, der var efterlyst af Københavns Politi.
3) Hartkorn
Hartkorn er et mål for et landbrugs værdi. Det var i brug som skattegrundlag fra 1662 til 1903. Det var et kompliceret system, der tog højde for
arealets størrelse, jordens bonitet og meget andet.
Hartkorn betyder hårdt korn. Det var rug og byg, der blev brugt som målestok for jordens produktivitet.
1 tønde hartkorn, tdr = 8 skæpper, skp = 32 fjerdingkar = 96 album, alb