Peter Arentsen i Erslev på Mors

                                En foregangsmand

                                                                               Ester Bukhave
                                                                                          2026

 

 

Det længste strå     Den kostbareste tyr

 

I begyndelsen af 1900tallet var det meget almindeligt at rejse mindesten over lokale personer, som på en eller anden måde havde gjort en speciel indsats, været foregangsmænd.

Mange af disse foregangsmænd er glemt i dag, og deres sten er fjernet. Andre steder står stenen endnu, medens de færreste ved, hvem personen var, og hvorfor der blev sat en mindesten.

Når man træder ind på Erslev Kirkegård , er noget af det første, der falder i øjnene, en stor mindesten rejst af Morsø Landboforening over foregangsmanden Peter Arentsen.

               Foto: Henny Hansen, Erslev. 2025

 

Hvem Peter Arentsen var, og hvorfor der står en mindesten over ham - udover at det vist havde noget med landbrug at gøre - ved vel kun de færreste i dag. Men for 100 år siden var han en kendt og respekteret person indenfor landbokredse – ikke blot på Mors, men over hele landet.

I artiklen her fortælles lidt om, hvem Peter Arentsen var.

Hovedkilden er Morsø Folkeblad med div. annoncer, talereferater og artikler vedr. hans mange gøremål, herunder hans egne salgsannoncer og præmielister fra Morsø Landboforenings dyrskuer. Hertil kommer artikler mm. om ham i andre aviser.

          Indholdsoversigt:

            Det længste strå   Den kostbareste tyr

            Indholdsoversigt

            Barndom

            Det begyndte med planteavl

            Det længste strå og kæmperoerne 

            Kvalitetssædekorn

            Opbygning af en kvalitetsbesætning af malkekøer og avlstyre

            Køb af forældrenes gård i 1896 

            Besætningen af avlstyre udvides

            Peter var landskendt

            Husmandsrejser

            Arentsminde bygges 1907  

            Kalvekastningsfeber 1912

            Den kostbareste tyr, der er opdrættet på Øen

            Samarbejde med Erslev Kvægavlsforening

            Avlscentret Erslev

            En so-rekord

            Heste

            Hønseavl

            Dyrskuepræmier

            Mund- og klovesyge 1924-1928

            Morsø Landboforening

            Diskussionsforeningerne

            Div. tillidshverv mm.

            Dyrskuet 1926

            Bilulykken

            Byens rigeste mand

            Sølvmedalje for landboflid

            Landbrugskonkurrencen 1926

            Peters død

            Gård og besætning sælges

            Mindestenen på Erslev Kirkegård

            Dorthea og Arendse

            Kilder og litteratur
            Bilag:

            Bilag 1: Fyns Socialdemokrat: En driftig Husmand

            Bilag 2: Johan Skjoldborg: Mester Arent og hans Søn

            Bilag 3: Bornholms Tidende om Peter og Peter

            Bilag 4: Kontrolforeningen. Middeludbytte 1925-1927

            Bilag 5: Sølvmedalje for landboflid

            Bilag 6: Jens Houmøllers tale ved medaljeoverrækkelsen

            Bilag 7: Martin Sørensen, Peterslund: Nekrolog over Peter

Barndom.

Peter Arentsen blev født d. 15. april 1867 i Erslev på gården, som i dag har adressen Præstbrovej 180.
Hans far var den dengang kendte smed, opfinder og gårdmand Arent Andersen eller Smed Arent, som
han blev kaldt. Moren hed Kristiane Nielsdatter.

På trods af, at han var døbt Niels Peter Andersen, så blev han aldrig kaldt andet end Peter Arentsen.
I 1906 skiftede han da også Andersen ud med Arentsen. Det samme gjorde hans ældre bror, Anders.

               

                                                                                                                                                           Peter Arentsen. Årstal ukendt.

                                                                                                                                                                                     (Foto fra A.C. Skyums bog: 

                                                                                                                                                                                      Smed Arent og hans Plov).

Peter boede bortset fra militærtjeneste 31/3 - 3/10 1890 og igen 12/9 - 18/10 1894 hjemme hele sin barndom og ungdom. Han ville gerne have været på høj- eller landbrugsskole, men det var ikke en mulighed, så han måtte stort set nøjes med, hvad han selv kunne læse sig til.

Han blev ikke smed som sin ældre bror, Anders, men hjalp i stedet moren med landbruget.
Faren, Smed Arent interesserede sig ikke for sit landbrug. Det var Kristianes og Peters problem. Arent lå i stedet gennem mange år det meste af tiden i sengen med hovedet bundet ind i et stort tørklæde, da han var bange for træk efter en sygdom, hvor han var blevet opereret i hovedet. Dog kunne han, når han blev optaget af en ny opfindelse, udmærket stå ud af sengen, smide tørklædet og give sig i kast med at forfølge sine nye ideer.

Det begyndte med planteavl.
                                                                     Peter var allerede som meget ung – og længe før han overtog gården - i farens navn                                                                         aktiv med forbedringer af bedriften.
                                                                     Fra omkring 1889 annoncerede han ofte i Morsø Folkeblad om salg af spisekartofler,                                                                          tidlige- og sildemodne læggekartofler, hvid og broget sædehavre, græskar osv., ”alt                                                                          af god kvalitet”.

Han vedblev livet igennem at interessere sig for planteavl og fik mange diplomer for det.
Landboforeningen uddelte på dyrskuerne ikke præmier i form af penge og sølvtøj for planteavl, men nøjedes med at udstede diplomer.

Peter fik bl.a. i 1906 på Morsø Landboforenings plante- og havebrugsudstilling diplomer for: Runkelroer, gulerødder, kartofler (Up to Date), kartofler (Richters Imperator) og kålroer.
I 1909 var der 7 diplomer til Peter Arentsen på plante- og havebrugsudstillingen.

Det længste strå og kæmperoerne.

Som kuriosa i forbindelse med planteavlen kan nævnes, at man i Morsø Folkeblad henholdsvis d. 14/ 8 1912 og d. 16/11 1926 kunne læse følgende små notitser:
”Paa P. Arentsens Mark i Erslev er groet et Havrestraa, der maaler den respektindgydende Længde af 72 ½ Tomme.” (Ca. 184 cm.)

”En samling Kaalrabi , der vejer fra 20 til 23½ Pund og en Samling Runkelroer fra 15 – 18 Pund Stykket, er avlet hos P. Arentzen, Erslev.”.

Kvalitetssædekorn.

Peter gik højt op i, at man skulle bruge kvalitetssædekorn. Fra  1908 havde Landboforeningens kornsorteremaskine ”Baby” i mange år fast plads hos ham, ligesom han blev fremavler af såsæd for bl.a. Gul Næsgaard Havre.

De følgende mange år averterede Peter jævnligt i Morsø Folkeblad vedr. salg af sine afgrøder - ofte i samme annonce som
salg af grise og kreaturer.

               

Opbygning af en kvalitetsbesætning af malkekøer og avlstyre.

Det var dog ikke kun planteavl, som havde Peters interesse. Han begyndte efter militærtjenesten i 1890 i farens navn at sende
kvæg til bedømmelse på Morsø Landboforenings årlige dyrskue i Nykøbing.
Ved dyrskuet 1891 fik han 3. præmie i ”samlinger af Federacen”.

De næste år opbyggede han en kvalitetsbesætning især med henblik på avlstyre til bedækning og salg.
Han begyndte med jyske tyre, men hurtigt gik han over til at indkøbe korthornstyre af præmieret stamme til avl.

I 1893 var tyrebesætningen udvidet til 3 avlstyre.
De to var præmierede jyske tyre med præmierede forældre, den tredje var en indkøbt tyr af korthornsracen, opdrættet ved Randers
af en stamme indført direkte fra England.
Peter gav stor rabat, hvis bedækningspengene blev betalt kontant.
            
            

I forbindelse med omtale af præmielisten ved dyrskuet i Nykøbing i 1894, bemærkede Morsø Folkeblad d. 7/8, at Arent Andersen
fik hele 5 præmier til i alt 57 Kr.

”- - Naar man ser Præmielisten fra Dyrskuet igjennem, vil man lægge Mærke til et Par Navne, som man støder paa den ene Gang efter den anden.  - - Arent Andersen, Erslev, træffes ved Tyre, Køer af Federacen, do. af Malkeracen og Ungkvæg - -”

Køb af forældrenes gård i 1896.

Den 1. marts 1896 købte Peter sit fødehjem matr. 19a og 37b (Præstbrovej 180) for 13.000 kr. af forældrene Arent og Kristiane,
som blev boende der på aftægt. De døde begge i 1910, henholdsvis 81 og 80 år gamle.

Af skødet fremgår det, at avl, besætning mm. bl.a. bestod af  ca. 100 tdr. korn på loftet og en besætning på 1 hoppe, 4 tyre, 3
køer, 1 kvie, 2 stude, 2 grisesøer og 2 polte. Besætningen er beskrevet som særlig god og til dels præmieret. Den faste ejendoms værdi blev sat til 8000 kr.

Det var en lille gård med et hartkorn på 1 td. 5 skæpper. Der var kun ca. 11 tdr. land i alt, men jorden var god. Boniteten på en stor del af jorden var takseret til omkring 20 på en skala fra 0 - 24.

I 1916  købte Peter mere jord (matrikelnummer 21c) ligeledes med en bonitet på omkring 20, så gården nu var på over 2 tdr. hartkorn.

Besætningen af avlstyre udvides.

På Morsø Landboforenings dyrskue i sommeren 1897 tilfaldt 5 af præmierne indenfor kvægavl Peter: 2 tyre, en tyrekalv, en ko og en kvie. Præmiesummen var på 78 kr. i alt.
Få dage efter dyrskuet solgte han den ene af tyrene til Jegindø Kvægavlsforening for 365 kr.

                                                                                   I november 1897 annoncerede han med 5 tyre til bedækning: 2                                                                                                       korthornede af Ullerupstammen og 3 jyske.  

                                                                                   Peter var ikke blot aktiv på Mors. Han averterede også i Thisted Amts                                                                                               Tidende med sine korthorns- og jyske tyre med salg for øje, ligesom han                                                                                         præsenterede sine tyre på dyrskuet i Thisted.

                                                                                   I 1899 var han oppe på at have 6 avlstyre.
                                                                                   I 1902 var det 8 avlstyre: Den præmierede jyske sortbrogede ”Erslev                                                                                               Skibby” og en anden præmieret sortbroget samt 5 andre korthorns- og
                                                                                   jyske tyre.                                                                                       

Hertil kom en meget fin rødskimlet, korthornet avlstyr, ”Mister Stell”, som han havde købt på Henneberg Ladegård ved Fredericia,
der dengang var meget kendt – også udenfor landets grænser -  for at levere avlstyre af meget høj kvalitet.

           

I 1909 var han atter på dyrskue i Thisted med en tyr af racen jysk malkekvæg. Det indbragte en tredjepræmie til 80 kr.

På dyrskuet i Nykøbing i 1912 blev det til hele 9 præmier til Peters kvæg og svin.

Peter var landskendt.

Peter var ikke blot kendt i landbokredse på Mors, i Thy og i Salling for sin veldrevne gård. Han var landskendt.

Han viste ofte sin bedrift frem for gæster fra nær og fjern.

I sommeren 1912 fik Peter – som den eneste på Mors – besøg af 2 professorer, Bøggild og Kølpin Ravn fra Landbohøjskolen, der sammen med et hold landbrugskandidater (agronomer) rejste rundt i landet og tog mønsterbrug i øjesyn.

Samme år i august omtaltes Peter i adskillige af landets aviser – herunder også aviser, som ikke var
Venstreblade: Bl.a. Lolland-Falsters Folketidende, Langelands Socialdemokrat, Isefjords Posten, Aarhus Amtstidende, Fyns Socialdemokrat og Viborg Stifts Folkeblad – i de to sidstnævnte endda på forsiden med overskrifter som Driftig Husmand eller lignende efter en artikel i Andelsbladet af Jens Glynge. Se Bilag 1.

Forfatteren Johan Skjoldborg gæstede også Peter og offentliggjorde i 1916 en artikel om Arent og Peter i ugebladet Dansk Familieblad. Artiklen blev senere trykt i Morsø Folkeblad, se Bilag 2.

Også på Bornholm var Peters navn kendt, se Bilag 3.
 

Husmandsrejser.
Omkring år 1900 begyndte en del landboforeninger for at ophjælpe husmandsbruget at organisere rejser for husmænd til andre egne af landet for at se velfungerende småbrug her. Man kunne nå at besøge/besigtige flere stalde, marker mm. på en dag.
Peter viste fra ca. 1905 og de næste mange år beredvilligt sin bedrift frem for ”De rejsende Husmænd”, som var meget imponerede af, hvad de så.

Selv 14 dage efter Peters død viste hustruen Dorthea gård og besætning frem for en gruppe ”De rejsende Husmænd”. (Morsø Folkeblad 19/7 1928).

Morsø Folkeblad var især i begyndelsen tit med og beskrev i den forbindelse ofte ret udførligt gården og dens avl og besætning:

”- I Gaar Morges samledes man atter ved Peter Arentsen, Erslev, hvis Areal er 10 ½ Td. Ld. med 1 Td. 5 Skpr. Hartk. Besætningen her er 1 Følhoppe, 4 køer, 5 unge Tyre, 5 Stkr. Ungkvæg og 2 Grisesøer. Hele Besætningen er præmieret. Sidste Aar er solgt 12 Fedekreaturer. – ”

Morsø Folkeblad 19/7 1905.
”- Arealet er kun 10½ Td. Ld. , men det er god Jord, 1 Td. 5 Skp. Hartk.
Der holdes 1 smuk, jydsk Følhoppe, 4 Køer, 6 Tyre, 6 Kvier, 1 Griseso. Alt er præmieret. Sidste Aar er solgt 9 Fedekreaturer og 2 Tyre til Avlsforeninger. Hele Besætningen er fodret af Ejendommen; de Oliekager, der er brugt, er tilbyttet for Korn. Der er Gødningshus, Roehus, 3 Ajlebeholdere osv. Avlen stod fortrinligt; bl.a. dyrkes flere Stykker Lucerne.
De fremmede Husmænd sagde om denne Bedrift: ”Det er ligegodt den bedste, vi endnu har set”
Af Redskaberne tildrog en Radsaamaskine og en patenteret Ukrudtsharve (fra Fabrikant Bukhave i Erslev) sig særlig Opmærksomhed.
Peter Arentsen er en meget velstaaende Mand; han kunde godt købe sig en stor Gaard. Men han mener, at et Landbrug, som det han har, betaler sig bedst. Og det kan han passe ved eget Arbejde. Her føler han sig som den frie Mand. - ”

            

            Morsø Lokalhistoriske arkiv. B10870. Peter Arentsens gård.
              Billedet viser de gamle bygninger, som blev nedrevet i 1907.
              De mange tyre med præmieskilte tyder på, at billedet er fra tidsrummet ca. 1897/1904, hvor Peter Arentsen i perioder havde op til 6-8
              avlstyre, mange af dem præmierede.
              Peter står yderst til venstre i billedet. Måske er det den fine Henneberg tyr, ”Mister Stell”, han står med.
              Det ældre par i midten er Arent og Kristiane.
              Bemærk hesten, som anes helt ude i yderste højre hjørne. Hestene plejede ellers som regel at være ”centrum” på gård/familiebilleder fra
              den tid, men det er ikke tilfældet her.

Arentsminde bygges 1907.

I 1907 blev gårdens gamle bygninger nedrevet og hele ejendommen nyopført samme sted. Gården blev herefter kaldt Arentsminde efter Peters far, ”Smed Arent”, som på dette tidspunkt stadigt levede og boede på gården. I forbindelse med atter et besøg af ”De rejsende Husmænd” i 1909 – nu på den nybyggede gård -  berettede Morsø Folkeblad d. 13/7 begejstret:
”Hos Peter Arentsen fik man noget at se. Hele Ejendommen er paa 10½ Tdr. Ld. men har 1 Td. 5
Hartkorn. Det er første Klasses Jord og i meget høj Kultur, og her stod Afgrøder, som vakte de fremmedes udelte Beundring --
Paa den lille Ejendom holdes 1 Følhoppe, 8 Køer, 3 Tyre, 6 Stk. Ungkvæg, 7 Grisesøer. Aarlig opdrættes 50 Stkr. Slagterisvin. Siden Nytaar har Ejeren solgt Svin og Grise for 2500 Kr.
Bygningerne er nyopførte og meget praktisk indrettede. Staldbygningen har 2 Etager. Køerne for neden, Svinene ovenover. Loftet over Køerne er hvælvet og med Jærnbjælker, og Gulvet hos Svinene
er Cement. Ad en bred Bro trilles Gødningen hen til mødding-huset. Under en anden Længe er der Kælder til Rodfrugt, derover mange forskellige Maskiner, der drives ved Vindkraft. Tæt uden for Stalden staar en Jærnpumpe, der har tilhørt Nykøbing Kommune som Brandpumpe, før vi fik Vandværk. Vindkraften pumper Vandet op, saa det gennem Rør-ledninger føres hen, hvor der er brug for det.”
I 1911 fik ejendommen eget elektricitetsværk. Samme år tilplantedes ca. ½ Td. Land med 60 frugttræer.

              Udsnit af kort over Erslev med Arentsminde.
                Klimastyrelsen. Lave målebordsblade. 1901 – 1971

              Udsnit af kort over Erslev med Arentsminde
              Klimastyrelsen. Lave målebordsblade. 1901 - 1971.              

Kalvekastningsfeber 1912. (Brucellose).

Peters besætning var på grund af de mange besøgende fra nær og fjern, dyrskuedeltagelse, fremmede køer til bedækning osv. meget udsat for at blive smittet med div. kvægsygdomme, som i datiden var meget hyppigt forekommende.

I eftersommeren 1912 gik det da også galt. Besætningen blev ramt af kalvekastningsfeber. Tyrene måtte ikke bruges til bedækning, de kom ”under lock out”, som man kaldte det, og mælkeydelsen hos køerne faldt drastisk.

Peter begyndte dog snart igen at opbygge en besætning af korthornede avlstyre, og malkekøerne af jysk race blev erstattet med køer af korthornsracen.

Fra 1914 averterede han atter i aviserne med tyre til bedækning og/eller salg – men ud fra annoceringsomfanget at dømme i lidt mindre omfang end før.

Måske fordi han på daværende tidspunkt også havde travlt med at opbygge sit nye svineavlscenter samtidigt med at han begyndte at interessere sig for hønseavl.

Den kostbareste tyr, der er opdrættet på Øen.
I juni 1919 var Morsø Folkeblad meget optaget af, at en af Peters tyre blev solgt for et i datiden meget højt beløb.

” - - P. Arentsen, Erslev, har forgæves været budt 4000 Kr., hvoraf 2000 kontant, for en 1½ Aars Korthornstyr, og 1200 kontant + 500 paa Vilkaar for en 11 Maaneders Tyrkalv.”
Morsø Folkeblad 23/6 1919.

”- - P. Arentsen, Erslev, har solgt en 1½ Aars Korthornstyr til Faartoft Kvægavlsforening ved Thisted for en Pris af 4.200 Kr., hvoraf 2.200 Kr. kontant. Tyren, der er efter Thinggaard Rasen og P. Arentsens Præmieko, er den kostbareste, der er opdrættet her paa Øen”.
Morsø Folkeblad 28/6 1919.
Ifølge Danmark Statistiks prisberegner svarer 4200kr.  i 1919 til 132.729 kr. i 2025.

Samarbejde med Erslev Kvægavlsforening.
Lidt op i 1900-tallet opstod der en del lokale kvægavlsforeninger, herunder også i Erslev, som havde egne tyre til benyttelse for medlemmer.

På trods af, at kvægavlsforeningen jo egentlig var en konkurrent til Peter, samarbejdede de fint.
Erslev Kvægavlsforening averterede fra ca. 1921 med tyrene Thinggaard Vason og Mads Stahr og senere med Thinggaard Smørprins og Kort Nørrekjær.

Peter benyttede i 1920erne i stor udstrækning afkom af kvægavlerforeningens tyre og sine egne præmiekøer som avlsmateriale/salgsdyr.

Avlscentret Erslev.
Peter begyndte, efter at den nye svinestald var opført i 1907, at opbygge et svineavlscenter baseret især på salg af afkom af præmierede dyr til avlscentre og ”ornemænd”.
Førhen havde han kun haft omkring et par søer, men med den nye svinestald var han hurtigt oppe på at have 7 avlssøer. I første halvår af 1909 solgte han svin for 2500 kr.

Fra senest 1916 kaldte han sit svinehold: Avlscentret Erslev.

Under 1. verdenskrig var der mangel på korn til bl.a. at fodre grise med. Importen var stoppet bl.a. pga. minefare og tyske ubåde. Hertil kom, at der var pligtaflevering af korn til Staten for at sikre brødforsyningen, og at høsten 1916 var meget dårlig.
Det var formodentligt for at kunne dyrke mere foder, at Peter købte mere jord til sin gård netop i 1916.

Han averterede ikke bare på Mors, men også i Salling og i Thy med sine grise.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Morsø Folkeblad fulgte meget med i, hvad der foregik omkring Peter Arentsen.
Den 13/2 1925 havde avisen en lille artikel om, at Avlscentret Erslev havde solgt en del avlsdyr til gode priser: To unge stamorner til Avlscentret Karup Møllegård og Centret Kobberholm pr. Stoholm til en pris af 700 kr, samt fem unge søer til T. Goul, Vinderup til et påtænkt avlscenter for 1610 kr.

Samtidig hermed blev en korthorns tyrekalv på 14 måneder solgt til Poul Venbjerg Larsen for 800 kr. med vilkårspenge. Tyren er falden efter lokaltyren Mads Stahr og ejerens præmie ko.

Peters søer og orner mm. var - ligesom hans tyre og køer - kvalitetsdyr og blev præmieret mange gange på dyrskuerne.

Hans svinebesætning, landrace, var også blandt dem, som ifølge Morsø Folkeblad 28/9 1925 fik anerkendelse af Bedømmelsesudvalget for Svineavlscentrene i Thisted Amt. Det var der ud over Peter kun to andre på Mors, som fik: P. Vestergaard, Ballegaard i Tødsø og J. C. Østergaards enke i Tødsø Mølle.

Mund- og klovesyge. 1924-1928.

Hele landet var ramt. For Thisted Amts vedkommende drejede det sig ifølge Morsø Folkeblad om 4284 besætninger, som blev smittede i denne periode.
Et af de første steder på Mors, hvor sygdommen brød ud, var på Frøslevgård i december 1924. Få dage senere var Anton Lynggaards besætning ramt som den første i Erslev.

Sygdommen spredte sig – på trods af div. foranstaltninger fra myndighedernes side – ud over hele øen og huserede her de næste 2 - 3 år.
Rigtigt mange besætninger i Erslev blev ramt, herunder også Peters. Se Bilag 4.
Desværre fremgår ikke helt nøjagtigt, hvornår hans besætning var ramt af mund- og klovesygen, udover at det var i 1925 eller 1926.

Landboforeningen afholdt stadigt dyrskue i Nykøbing både i 1925 og i 1926 på trods af den nu udbredte mund- og klovesyge.

Efter mund- og klovesyge i besætningen blev det sværere for Peter at afsætte især sit kvæg. Dyrene havde været syge, og markedet generelt var i det hele taget svindende. Dyrene blev ofte udbudt på auktionsvilkår.

Morsø Landboforening.
Peter arbejdede meget tæt sammen med Morsø Landboforening og havde et godt samarbejde med bestyrelsen og konsulenterne P. Stenbæk og Chr. P. Bjørnsgaard.
I mange år blev han valgt til medlem af foreningens planteavlsudvalg.
Fra 1902 og frem var han ofte dommer ved det årlige dyrskue i Nykøbing for bl.a. køer af kødracen og køer af ”det tætte slag” (en fedetype af jysk kvæg). Senere valgtes han også jævnligt som dommer for orner, søer og høns.
På trods af det meget nære forhold til landboforeningen, blev han aldrig medlem af bestyrelsen for denne.
Han modtog i tidens løb over 200 præmier især på Landboforeningens årlige dyrskue i Nykøbing.
Hvis ikke han jævnligt selv havde været dommer på dyrskuerne, havde han formodentligt opnået endnu flere præmier for sine kvalitetsdyr. Der blev sagt om ham, at han kunne tapetsere flere stuer med sine diplomer.
Dyrskuepræmierne var dengang ret store. Hertil kom ofte sølvtøj oveni, så Peter havde i mange år en pæn ekstraindtægt af sine præmier.

Diskussionsforeningerne.

I 1920erne oprettedes med Peter som primus motor en del diskussionsforeninger rundt om på Mors, hvor man om vinteren lokalt samlede sig om aftenen for at diskutere landboforhold.

Der var ganske vist lignende arrangementer i Nykøbing, men det var – ikke mindst om vinteren -  for langt/umuligt for de fleste at nå derud og hjem igen. Det var kun de færreste, der havde bil.

Den første af disse diskussionsforeninger var vist i Erslev, men de dukkede hurtigt op over hele øen. Peter deltog meget ofte i disse møder som ordstyrer, foredragsholder osv.

Det var på sådanne diskussionsmøder bl.a. i Erslev i vinteren 1927/28, at Peter luftede sine ideer om, at man skulle gå over til at dyrke flere sukkerroer og opføre en sukkerfabrik på Mors.
Det var dog svært for ham at mobilisere den helt store interesse herfor, og snakken herom døde med ham i sommeren 1928.

Div. tillidshverv mm.
            Valgt 1926 som suppleant til delegeret til Venstres kandidatopstilling

            Sognevurderingsmand for Erslev for Kreatureksportforeningen.

            Medlem af Erslev Mejeris  bestyrelse.

            Formand for Erslev Foderstofforening.

            Lokaladministrator vedr. Kornloven:                                                   
                    Peter blev udpeget for Tødsø-Erslev kommune i 1917 sammen         
                    med Jens Panum, Tødsø og Jens Jensen, Vodstrup til at forestå
                    lokaladministrationen af Kornloven.                                                                      
                    Kornloven indeholdt bl.a. forbud mod at fodre dyr med brødkorn
                    og afleveringspligt af korn til priser fastsat af staten for at sikre
                    brødforsyningen under 1. Verdenskrig.
                    Loven var særdeles upopulær hos landbruget.

            Lokalrepræsentant for ”Solvent”, et Herning-firma, som fabrikerede
                    selvregulerende drikkekummer til kreaturer og heste.

            Forhandler af desinfektionssprøjter vedr. forebyggelse af mund- og klovesyge.

Dyrskuet 1926.

                                                              Der var i landbokredse landet over udbredt utilfredshed med og talrige overtrædelser af
                                                              de af veterinærmyndighederne påbudte forholdsregler for at undgå smittespredning.
                                                              Disse regler blev i begyndelsen af juni 1926 efter stort politisk pres fra landboforeningerne                                                                ændret, så der nu kun skulle gå 8 dage i stedet for 3 uger fra en besætning, havde været                                                                  under offentligt tilsyn til den måtte komme på dyrskue. Der kom herefter mange
                                                              tilmeldinger til dyrskuet i Nykøbing - på trods af, at der på daværende tidspunkt var                                                                          registreret ca. 140 syge besætninger bare på Mors.

                                                           
                                                              Dyr med mund- og klovesyge måtte selvfølgelig ikke komme på dyrskue, men som en                                                                      imødekommenhed overfor dem, hvis besætninger var syge/isolerede i dyrskuedagene, så                                                                  lavede Morsø Landboforening en særregel om, at man kunne tilmelde dyrene til en senere                                                                såkaldt landevejsbedømmelse.

                                                           
                                                              Her skulle dyrene på selve dyrskuet bedømmes ud fra deres stamtavler og ydelser uden at                                                                mødte op. Senere ville de så blive endeligt bedømt ved at blive trukket ud til landevejen,                                                                  så dommerne kunne bedømme dem der uden at komme i staldene.

                                                           
                                                              Peter havde ikke køer og tyre med på dyrskuet, men han deltog med en orne, som tog                                                                      præmie, samtidigt med, at han selv var til stede som dommer for søer.

                                                           
                                                              I stedet for fremstilling på dyrskuet, tilmeldte han – bortset fra ornen - sine dyr til                                                                            landevejsbedømmelse, som blev afholdt først i oktober 1926. Her modtog han en del                                                                        præmier for både tyre, orner og søer.

I 1927 var det sidste gang Peter deltog på dyrskuet i Nykøbing. Denne gang blev det til 6 præmier.

Bilulykken.

I slutningen af juli 1927 kom Peter ifølge Morsø Folkeblad slemt til skade på vej hjem fra Erslev og Assels diskussionsforeningers fælles sommermøde hos Martin Sørensen på Peterslund.

En bil, ført af Søren Kudsk i Erslev med Peter Arentsen, Valdemar Krogh og murer Majgaard, alle fra Erslev, som passagerer, slog
en kolbøtte ned ad skrænten ved Lødderup Brugsforening. Peter Arentsen blev stærkt forslået, især var det gået ud over hovedet,
og han var en tid indlagt på sygehuset.

Byens rigeste mand – i alt fald i nogle år.

Peter Arentsen blev fra begyndelsen af 1900tallet og en del år frem anset for at være en meget velhavende mand, som tjente
rigtigt mange penge. Folk mente han var byens rigeste mand, hvilket han også var ifølge folketællingen fra 1916.
Hans årsindkomst og formue blev da sat til henholdsvis 4.000 kr. og 50.000 kr.

Hvis vi sammenligner med de andre bønder i Erslevs angivne indkomst og formue i 1916, så var der langt ned til den nærmeste,
Jens Peter Balle, med en formue på 30.000 kr. og en indkomst på 3.500 kr. – og Balles blev vel at mærke almindeligvis anset for
at være temmelig velhavende.

For god ordens skyld skal dog bemærkes, at gårdene i Erslev var ret små. Der var i 1923 kun 6 gårde på over 4 tdr. hartkorn, og
der var ingen på eller over 5 tdr. Derfor var der heller ikke kæmpe formuer i fast ejendom som mange andre steder.

Fra ca. 1920 begyndte Peter at belåne sin gård med meget store beløb. Han havde i mindre grad belånt den før, men da synes årsagerne mere oplagte, da det var ca. samtidigt med nybyggeriet af gården, opstart af Avlscentret Erslev, driftstab ved kalvekastningsfeberen, omlægning af kvægbesætningen fra jysk- til korthornet kvæg og køb af mere jord i 1916.

Den store belåning – i alt 40.000 kr. i 1920 og 1921 -  det ene lån i Morsø Bank, det andet i Spare- og Laanekassen for Nykøbing M. og Omegn (og ikke i Kreditforeningen), lader sig ikke umiddelbart forklare ud fra tilgængeligt materiale. Beløbet svarede til en stor del af ejendommens værdi inkl. besætning.

Mund- og klovesygen ramte først i 1925 eller 1926, så det kan ikke være på grund af den, at han lånte de store beløb nogle år før.  
Peter havde formodentlig stadigvæk, indtil hans besætning blev hårdt angrebet af mund- og klovesygen, tjent gode  penge på sine fine avlsdyr og dermed også kunnet klare forpligtelserne vedr. den store gæld.

Ved hans død i 1928 var der ingen penge i boet. Naboer og bekendte indsamlede midler til at leje et hus for til hustruen Dorthea.

Foreningen af jydske Landboforeningers Sølvmedalje for Landboflid.

I 1926 indstillede Morsø Landboforening Dorthea og Peter til at modtage
Foreningen af Jydske Landboforeningers Sølvmedalje for Landboflid.
Indstillingen ledsagedes af en kort omtale af parret og deres bedrift.
Se Bilag 5

I slutning af oktober 1926 var der fest på Afholdshotellet i Nykøbing.
Her blev medaljen overrakt til Dorthea og Peter.
Det var i øvrigt første gang, at kvinder var indbudt til at være med ved
overrækkelsen.

Der blev ifølge Morsø Folkeblad 1/11 1926 holdt en del taler, bl.a. af
Jens Houmøller, Outrup, som uddybede noget af teksten i medalje-
indstillingen.
Se Bilag 6.    

Landbrugskonkurrencen 1926

Ved samme fest på Afholdshotellet præsenteredes resultatet af en konkurrence for veldrevne landbrug inden for Morsø Landboforening.

Alle, der havde tilmeldt sig, fik præmie – også Peter, der opnåede en flot 2. plads.

 

 

 

 

 

 

Peters død.
                                                                   Peter døde 3 juli 1928 på Nykøbing sygehus i forbindelse med en operation for                                                                                 blindtarmsbetændelse. Han blev  begravet på Erslev Kirkegård d. 9. juli 1928.

                                                                   Der var mange mindeartikler og nekrologer over Peter Arentsen i Morsø Folkeblad.

                                                                   Ud over fra Martin Sørensen, se Bilag 7, var der også mindeord fra konsulenterne                                                                             Bjørnsgaard og Stenbæk, formanden for Morsø Landboforening Klaus Dalgaard og
                                                                   lærer Skyum, Erslev.
                                                                   
                                                                   Hertil kom mange taler ved begravelsen få dage senere.

                                                                   Det var meget usædvanligt, at nekrologer over lokale bønder havnede på forsiden
                                                                   af avisen:

Gård og besætning sælges.

Gården uden besætning solgtes til Peder Bjerregaard, der senere solgte den videre til Niels Chr. Kirkegaard fra Thy.

           

Besætningen og roerne på marken blev sat på auktion, som afholdtes i Erslev Kro i oktober 1928.
Ifølge Morsø Folkeblad var handlen ”meget slæbende” for kreaturernes vedkommende, medens det gik livligt med gode priser mht. grisene.

 

Mindestenen på Erslev Kirkegård

På Morsø Landboforenings generalforsamling i begyndelsen af 1929 blev det vedtaget at rejse en mindesten på Peter Arentsens grav.

Den 12/7 samme år var ca. 100 personer samlet på Erslev Kirkegård i forbindelse med afsløringen af stenen.
Stenen var udført af stenhugger Welander i Nykøbing efter tegning af Jens Houmøller i Outrup.

Formanden for Morsø Landboforening Klaus Dalgaards holdt tale og afslørede stenen med ordene:
”- Denne Sten vil give Efterslægten Besked om, hvilken Institution det var,
P. Arentsen var Foregangsmand for. Og til slut har vi sat Ordene:
Din Dag var Daad. Vi maatte ønske, at hver især kunde faa det samme
Eftermæle. Lad Denne Sten vidne om den Mand, der ligger her og mane
Efterslægten til at følge i hans Fodspor.
Jeg beder P. Arentsens Hustru og Datter modtage denne Sten”.
Morsø Folkeblad 13/7 1929

Herefter var der mindesammenkomst på Erslev Kro med en lang
række af talere.

Dorthea og Arendse takkede ugen efter i avisen for mindestenen.

Dorthea og Arendse

Kristine Dorthea Marie Larsen Kjær, kaldet Dorthea og Peter blev d. 14/4 1908 viet i Blidstrup Kirke.
Hun var født 30/7 1873 i Emb, Blidstrup sogn, datter af gårdfæster Lars Johnsen Kjær og hustru Maren Kristine Christensdatter Nørgaard i Emb.
Dorthea var kommet til Erslev året før, de blev gift, som husholderske for Peter.

Efter Peters død skulle gården sælges og Dorthea flytte. Hun havde kun få midler, så folk især fra Erslevområdet samlede ind til hende, så hun kunne få et sted at bo.  

20/4 1929 bragte Morsø Folkeblad følgende lille indlæg, som den havde modtaget:
”Ved afdøde P. Arentsens Grav blev der sagt, at Omegnens Landmænd stod i Gæld til ham, fordi han altid var gaaet foran og
vist nye Veje til at hente det største Udbytte ud af Jorden. Saadan bliver der vist tit sagt, uden at der senere bliver tænkt paa,
at enhver Gæld jo maa betales.
I dette Tilfælde er der dog gjort et lille Forsøg i den retning, idet nogle af Arentsens Naboer og Venner har henvendt sig til
forskellige mest i Erslev , men ogsaa til udensogns, om et Afdrag paa Gælden.”

Der blev indsamlet 1500 kr. for hvilke, der blev lejet et Hus af Niels Ebbesen Svenningsen i 10 Aar som bolig for Dorthea,
bygget et hønsehus og sat lidt ind på en sparekassebog. ”Da synes vi, at lidt af Gælden er betalt”.

Dorthea takkede i avisen samme dag:

                                                                                                               I 1939 havde Dorthea dog midler til at købe sig et hus i
                                                                                                               Ø. Jølby.
                                                                                                               Senere flyttede hun atter til Erslev.
                                                                                                               Sine sidste år tilbragte hun på Erslev Alderdomshjem,
                                                                                                               hvor hun døde i 1953.

 

 

 

Dorthea og Peter fik kun 1 barn, datteren Arendse, født 25/1 1909. Hun blev senere gift med husmand og biavler Karl Pedersen,
Ø. Jølby, af mange kendt som ”Karl Bi”.

Nogle husker måske stadigt Arendse for hendes fine have med et utal af farvestrålende georginer, som hver sommer stod i fuldt flor på Halvvej 5 i Ø. Jølby.

Arendse døde i 1985.

Bilag 1 - 7 klik her 

===================================================================================

Kilder og litteratur

Morsø Nørre – Morsø Sønder Herredsfoged. Skøde og Panteprotokol. Realregister.

Folketællinger for Erslev.

Erslev og Blidstrup Kirkebøger.

Lægdsrulle. Erslev.

Morsø Landboforening 1844-1944. Jubilæumsskrift, 1944

Morsø Folkeblad. Div. artikler, dyrskuepræmielister, nekrologer, annoncer mm.

Mediestream: Thisted Amts Avis, Skive Folkeblad og Herning Avis m.fl. Div. annoncer mm.

Mediestream. Div. aviser, som gengav (ofte med lidt ”ændringer”) Jens Glynges artikel i Andelsbladet.

A.C. Skyum: Smed Arent og hans Plov. Særtryk af Morsø Folkeblad.
Der er problemer med artiklens oplysninger. Skyum skriver bl.a. at Peter i 1871 demonstrerede farens plov ved en plovprøve.
Det kan ikke være rigtig, Peter var kun 4 år på dette tidspunkt.

Johan Skjoldborg: Mester Arent og hans Søn. Oprindeligt trykt i Dansk Familieblad, senere i Morsø Folkeblad 24/6 1916.

Salomon J. Frifelt: Gennem de jydske Udmarker. 1929.

Foreningen af Jydske Landboforeninger igennem 100 år. 1872-1972. Udarbejdet af redaktør M. Andersen.

Bemærk, at i mange af de ”udenøs artikler” om Peter Arentsen benævnes han husmand.
På Mors blev Peter altid omtalt som gårdejer, hvilket han også var, da han havde over 1 td. hartkorn - fra 1916 efter jordkøbet
over 2 tdr. hartkorn.
Måske havde det at gøre med, at fremmede ikke helt forstod, hvor god jorden var i Erslev, hvor det meste af ”midtbyen” var
takseret til en bonitet på ca. 20 på en skala fra 0-24.