Vanvidskørsel
af Ester Bukhave
Vanvidskørsel er ikke noget nyt, det kunne man også i 1867 i Erslev.
Aalborg Stiftstidende skriver 20/7 1867:
”Den gamle Uskik, som især viser sig efter Markeder, at de Hjemdragende ville kjøre forbi hinanden og derved foranstalte en Slags Kapkjørsel, har ogsaa i Nykjøbing p. M., efter Byens Av., i Tirsdags hidført et beklageligt Ulykkestilfælde, idet en hos Hr. Christen Sandahl i Eerslev tjenende Karl, som vilde kjøre udenom flere Vogne paa Veien i Nærheden af Jordemoderhuset i Eerslev , væltede. Blandt de Personer, som befandt sig paa Vognen, brækkede en stakkels Pige Armen, en Karl Benet og Kudsken selv fik den ene side af Laaret slemt forskrabt. Foruden dette tog baade Hesten og Vognen Skade.”
Jordemoderhuset i Erslev lå lige øst for Erslev Brugsforening ved det dengang meget skarpe og for ulykker berygtede ”Jordemodersving”.
Jordemodersvinget blev delvis ”rettet ud” sidst i 1920erne.
Ester Bukhave, april 2026
Har du spørgsmål eller kommentarer, klik her:
Copyright © Ester Bukhave og Frank Artved. Alle tekster, tegninger og fotos er underlagt ophavsret
Korte uddrag kan benyttes med tydelig kildeangivelse