Middelfart Avis 
Vends Herreds og Vedelsborg Birks Tidende

                 Mandag den 12 Januar 1874

En Tyendesag. Pa Brahesborg her i Fyen tjente hos Godsejer Treschow en Karl, der først forlod Tjenesten henimod Aften 1Ste Mai efter et halvt Aars tjeneste. Godsejeren vilde ikke give ham Lønnen 45 Rd., førend Karlen udleverede sin Skudsmaalsbog til Opbevaring; men Karlen vilde kun midlertidig give ham den til at skrive Skudsmålet ind i.
Der blev Retssag og herredsfogden i Baag Herred dømte, at Karlen som den der havde forladt sin Tjeneste i Utide uden Grund, havde mistet retten til de 45 Rd.; han skulde derimod bøte 20 Rd..  Denne Dom fandt Karlen, var vel stiv og indsendte Herredsrettens Dom for Overretten.  Denne fældete i Mandags, ifølge ”B. T.” en hel anden Dom.   Deri fremhæves at Husbonden ikke har Hjemmel i Tyendeloven til at have Skudsmaalsbogen i sit Bærge.  Da det ikke var oplyst at Karlen havde til hensigt at fratræde Tjenesten i Utide, mente Retten, at der ogsaa tilkom et halvt Aars Løn. Godsejeren dømtes til at udrede de 45 Rd.; men uagtet Karlen vist har havt store Udgifter ved at faa sin Ret, saa betyder det, at Sagens Omkostninger for begge Retter ophæves. 

  


Tak fra Karlen 24. Marts 1874

Jeg underskrevne Tjenestekarl Niels Christian Nielsen bringer herved min bedste Tak saavel til Hr. Sagfører Frank i Assens som til Hr. Overretsprokurator Alberti i Kjøbenhavn, for den Iver og Dygtighed, hvormed de have ført min Sag for Retten imod Kammerherre Treschow til Brahesborg, hvorved jeg dog omsider fik min Ret gjort gældende, uagtet Kammerherren maaske ikke vidste, at en Arbejder er sin Løn værd, hvilket Underretsdommeren heller ikke syntes at vide. Min Tak gælder altsaa ikke disse to Herrer.                       
      Tommerup Præstegaard den 24de Marts 1874

                                            Niels Christian Nielsen

Skudsmålsbog
Tyende var fæstet for en periode, skiftedag var i løbet af 1800-tallet blevet 1. maj og 1. november, så man kunne normalt ikke forlade sin tjeneste udenfor disse datoer.

Fra 1833 til 1921 skulle tyende altid have en skudsmålsbog. De fik den ved konfirmationen, hvor den første indførsel var konfirmationsattesten. Herefter kom der oplysning om vaccination, skolegang, flytning til et andet sogn og præsten kunne give et vidnesbyrd.
Det var husbonden der førte skudsmålsbogen med start og slut tidspunkter for tjenesten. Efter 1867 var det kun disse oplysninger der måtte fremgå, så et skudsmål måtte ikke længere indføres. Bogen beholdt dog sit navn alligevel.

Skudsmålsbogen skulle under en tjeneste opbevares af husbonden. Før 1873 skulle skudsmålsbogen ved flytning fra et sogn til et andet forelægges for sognepræsten i begge sogne. Efter 1873 blev det sognefogeden, der førte flytningen i tyendeprotokollen. Hvis man søgte arbejde uden for sit fødesogn, krævede loven, at man have en skudsmålsbog. Hvis man mistede den, blev man straffet for det.

Derfor fik det ”slemme følger” hvis man forlod sin plads i utide.

Skudsmålsbogen var forhadt, og den blev fra slutningen af 1800-tallet mindre brugt, indtil den i forbindelse med Medhjælperloven i 1921 helt blev afskaffet.

Tekst:          Frank Artved, jan. 2024
Kilder:         Wikipedia.dk
                   Slaegt.dk