Vilhelm Hartmeyer
Sønnen fra Lægdsgård i Ikast. Hans baggrund, liv og sociale deroute i København.

Af Frank Artved



Hans Farfar og Far

I 1789 blev Ambrosius Heinrich Hartmeyer født i Åbenrå. Han voksede op og blev en del af Åbenrås bedre borgerskab som senator og
købmand. Fra 1822 fik han i alt 10 børn. Theodor Hartmeyer var den førstefødte. Det sidste barn blev født i 1841. Ambrosius døde i 1865.

Hans førstefødte Theodor Hartmeyer skulle åbenbart ikke efterfølge sin far som storkøbmand og senator i Åbenrås bedre borgerskab.
I stedet overtager han som 22-årig Lægdsgård i Ikast i 1844.

Det må have været en omvæltning, for i forhold til Åbenrå må Ikast synes langt ude på heden, et øde og fattigt sted.

I folketællingen for 1845 bor Theodor med en husholderske og 4 tjenestefolk på gården. I 1849 bliver han gift med Cathrine Henriette
Holm f. 1821 i Viborg. Fra 1850 får de 9 børn med Vilhelm som den sidste i 1864. I 1866/67 sælger han Lægdsgård for – ifølge én kilde -
at blive forpagter på Jernbanehotellet i Viborg. I FT1870 bor han med sin kone, 5 børn og 3 indkvarterede soldater i Rosenstræde i Viborg.


I 1872 overtager han bageriet på St. Torv
i Viborg. Senere flyttes bageriet til Sankt
Mathiasgade 94, Viborg, hvor han iflg.
Folketællingen 1880 bor med alene med
sin hustru.   

                                                                                                                                

I 1881 sælger han ejendommen.                                 Viborg Stiftstidende 20. april 1872           Viborg Stiftstidende 03.11.1902

I 1883 dør hustruen, og han dør selv i 1902 80 ¾ år gammel.

                                                                                       

Vilhelms barndom og ungdom

Vilhelm blev født på Lægdsgård i Ikast den 29. august 1864. Da han var 2 år gammel, solgte faderen gården, og familien flyttede til Viborg, hvor hans mor kom fra. I FT1870 bor han med sine forældre, 4 søskende og 3 indlogerede soldater i Rosenstræde i Viborg. Han blev konfirmeret i Viborg Søndre Sogn den 6. oktober 1878. Hans far betegnes landmand og husejer.

I FT1880 bor han hos sin søster og hendes mand og deres 4 børn i Åbybro. Manden var farver og Vilhelm boede hos dem som medhjælper ved farveriet. Senere er han flyttet til Frederikshavn, hvor han nok har fået arbejde hos farver M. Nielsen.

Vilhelm bliver gift med Marie Sofie Cecilie Frandsen (f. 27.10.1867) i Frederikshavn den 23. december 1888. Den 15. december 1889 får de en dreng, der får navnet Hans Andreas Frandsen Hartmeyer. Den 3. oktober 1891 får de endnu en dreng, der får navnet Julius Carl Frandsen Hartmeyer.

Af lægdsrullen fremgår, at han har aftjent sin værnepligt. Indkaldt i 6 måneder i 1887, 1 måned i 1888 og 10 dage i 1893. Han er slettet af lægdsrullen i 1903.


Jobbet hos farver M. Nielsen har Vilhelm nok ikke kunnet beholde. I 1890 etablerer han eget farveri. 







                  Jyllandsposten 02. feb. 1890                                                                          Vendsyssel Tidende 25. apr. 1890

         

                               ”Farveriinventarium                                                ”Det nye Farveri
                      En Kyppe, en Presse  og  en  Ruemaskine                                                Havnegade, Frederikshavn,
                ønskes til Kjøbs.                                                                                                modtager
                                                                 W. Hartmeyer                      Uld til Kartning, Vadmel til Stampning og Klædebehandling.
                       (2101)                                Frederikshavn”                     Uldgarn og Twist til Farvning i alle Modefarver. Gardiner,
                                                                                                            Møbelbetræk og brugte Klæder til kemisk Rensning og Farvning.
                                                                                                            Udsalg af Lakfarver til Hjemmefarvning.              W. Hartmeyer”

Han køber nogle brugte farverimaskiner og annoncerer sin åbning den 25. april 1890.

Hvordan farveriet er gået, kan der kun gisnes om. Af Skatteligningen fremgår det, at han i 1891 skulle betale kr. 10,50 i skat, medens han
i 1894 kun skulle betale kr. 7,50 i skat.

I 1894 flytter de til København.

Nedturen i København.

Da de ankommer til København, bosætter de sig i Ryesgade 40 B.

Ved FT1901 bor de på Jagtvej 177. Det er det 6. sted, de har boet, siden de kom til København. Vilhelm er arbejdsløs farversvend. Familien
består af Vilhelm, hans kone Marie samt 3 drenge: Hans født i 1889, Carl født i 1891 og Svend født i København i 1896. De oplyser, at de
herudover har 1 dødt barn Knud, der er født i 1899.

I 1903 flytter Marie med den yngste af drengene Svend fra Vilhelm. Hun søger separation. Efter flere mæglingsforsøg bevilges separation i
1907.


Marie har et mere stabilt liv, end da hun var sammen med Vilhelm. Da hun i 1903 flytter
fra Vilhelm, bosætter hun sig på  Sjællandsgade 8  5.sal. Her bor hun frem til 1909, hvor
hun flytter til Jægersborggade 15 3.sal. Hun arbejder som syerske i FT1916 hos Bendtsen
i Læderstræde til en løn på 700kr/år.

I mellemtiden har Vilhelm dog boet hos hende i Sjællandsgade, for i juli måned 1906
føder hun en datter Marie, med Vilhelm oplyst som faderen.


                                                      
Skilsmisse bevilges endeligt i 1910. I 1913 får hun bevilling til gratis at indgå nyt
ægteskab. Hvornår, ægteskabet er indgået, er ikke afklaret, men i FT 1821 og senere
bor hun sammen med sin nye mand Christian Nielsen Harre og datteren Marie.

                                                                                                                                        Politiets registerblad 1903

Vilhelm registreres på nogle af Politiets Registerkort som arbejdsløs farver, men på andre
er der ingen stilling. Da han kom til København, var han forsørgelsesberettiget i Frederikshavn. Iht. Fattigloven af 1891 har Frederikshavn den forpligtelse, til han har boet i en anden kommune i 5 år, uden at modtage fattighjælp. Han må være uden fast arbejde, men leve af fattighjælp
fra Frederikshavn og andet tilfældigt arbejde. Han er ikke fundet i det københavnske fattigregister. I 1912 var han en uge på Sankt Johannes Stiftelsen, der var en “kommunal fattiganstalt”. Den bestod af Arbejdshuset med ca. 600 beboere, samt et Sygehus og Optagelsesanstalten for børn.

Han har levet en meget omflakkende tilværelse. Fra Marie flytter fra ham i 1903 til den sidste registrering på Politiets Registerkort i 1913 har han 40 adresser. Hvor hun kun har 3 adresser frem til 1916. 

                                                                                                                                       
Han skal naturligvis betale alimentationsbidrag til Marie, som han fik som de fik efter de

var flyttet fra hinanden.
I 1912 ansøger han om at få eftergivet de skyldige bidrag. Det nægtes, da bidraget var
en betingelse for skilsmissen.
I 1913 oplyser Fattigudvalget i Frederikshavn til Københavns Overpræsidium at han
stadig skylder 60 kr. Sagen sendes til Politiet:
”Politidirektøren remmiterer d 16/7 sagen med Afsoning”.

Det er ikke fundet at han har afsonet bidraget.                                                             

                                                                                                                                        Københavns Overpræsidium 1913 BJ 1187

Om det er lykkedes at få ham til afsoning er tvivlsomt. For i Politiefterretninger, der
udsendes af Københavns Politi til hele landet efterlyses han 3 gange :           

                "Efterlyste Alimentanter

                  3. Sept. 1914: Hartmeyer, Vilhelm (Ikast, 29/8 64
                  9. Sept. 1915: Hartmeyer, Vilhelm (Ikast, 29/8 64)

                22. Sept. 1916: Hartmeyer, Vilhelm (Ikast, 29/8 64)"

 

Politiet har tilsyneladende ikke kunne finde ham. I mine undersøgelser har jeg heller
ikke kunnet find ham før han dør.


Vilhelm døde i 1919 i Skive. På dødsdagen boede han hos sin bror Ambrosius Heinrich Hartmeyer
og dennes hustru på Møllegade 24, Skive. Vilhelm boede ikke hos dem i folketællingen 1916.


Der er altså 6 år, hvor der ikke er oplysning om hans bopæl.


Se alle hans adresser i bilaget.



Tekst:          Frank Artved, dec. 2024

 

 

 

 

 ___________________________________________________________________________________________________________________   Bilag:

Vilhelms adresser i København

1894 01.11            Ryesgade 40 B  1.sal
1995 01.11            Ny Blegdamsvej 6  3.sal
1996 01.11            Jagtvej 203
1997 01.11            Lyngbyvej 31  3.sal
1900 01.05            Fra Emdrupvej til
                             Jagtvejen 177  2.sal
1901 01.05            Samsøgade 3  1.sal
1901 10.09            Til Frederiksberg: Holger Danskesvej 19
                             Dannebrogade 37
1902 03.03            Fra Bentzonsvej (Frederiksberg) 23, til
                             Baggesensgade 12  5.sal hos Petersen

1902 12.04            Tjørnegade 9, 4.sal

1902 17.06            Tjørnegade 9, 2.sal hos Poulsen 

1902 09.10            Tjørnegade 9, 3. sal, hos Møller 

1902 01.11            Bangertsgade 1, 2. sal 

1903 02.01            Blegdamsvej 34, 3. sal, hos Albrechtsen

1903 01.05            Husumgade 43, 3. sal 

1905 11.01            Fra Wesselsgade 22  TIL   

                             Rørholmsgade 23, stuen, hos Jensen

1906 01.05            Sjællandsgade 8, 5. sal 

1906 01.11            Stengade 5, 2. sal 

1906 14.11            Møllegade 17 2.sal hos Hansen

1906 11.12            Pilestræde 74, 4. sal, hos Hansen-Carlsen

1907 13.06            Fra Dannebrogsgade til
1907 13.06            Ravnsborg Tværgade 4  2.sal
1907 01.11            Fælledvej 10
1907 23.12            Birkegade 24  4.sal
1908 03.02            Egegade 8  3.sal  Jensen
1908 17.02            Ravnsborggade 21  1.sal  Jensen
1910 05.01            Fra Vestervoldgade 95 til
                            Blegdamsvej 36  1.sal Christensen
1910 04.02            Schacksgade 7  3.sal  Thomsen
1910 07.02            Kompagnistræde 24, hos Ammentorp
1910 20.04            Heisesgade 40, 1. sal, hos Andersen
1910 27.04            Landskronagade 25, 3. sal, hos Hvid
1910 20.05            Mariegade 13, 1. sal, hos Petersen
1910 25.07            Frameldt
1910 24.12            Saxogade 91, 2. sal, hos Løfstedt
1911 08.01            Brolæggerstræde 4, 1. sal, hos Kreutz
1911 15.01            Peder Hvitfeldts Stræde 9, 2. sal, hos Larsen
1911 03.02            Valby Langgade 25, stuen, hos Jensen
1911 13.05            Fra Peder Hvitfeldts Stræde 9, 2., til 
                            Tjørnegade 1B, 2. sal
1911 05.09            Turesensgade 27B, 1. sal, hos Larsen
1911 01.11            Brolæggerstræde 4, 2. sal
1912 25.01            Åbenrå 1, 3. sal, hos Andersen
1912 17.02            Sankt Johannes Stiftelse

1912 24.02            Frameldt
1912 13.03            Fra Aabenraa 1 B   til
                            Oehlenschlægersgade 48  3.sal  Nygren
1912 29.08            Laxegade 20  1.sal  Hauch
1912 03.09            Komunehospitalet   30/8 – 9/9  4623
1912 09.12            Laxegade 20  1.sal  Hauch
1912 11.01            Udtrukket ->  Sct Pederstræde 51
1913 01.16            Brolæggerstræde 4  1.sal over gården
1913 12.04            Adelgade 89  3.sal over gården hos Petersen
1913 01.05            Adelgade 89  3.sal over gården

57 adresser fra 1894 til 1913