Lene og Mads Kudsk.

Af Ester Bukhave

Mads Pedersen    (Kaldet Mads Kudsk eller Mads Kudsk Pedersen).

Søn af gårdejer Peder Poulsen Steffensen og hustru Maren Christensdatter Kudsk i Frøslev. 
Født 25. juli 1863 i Frøslev

Hjemmedøbt 30. juli 1863, døbt i Frøslev Kirke 13. dec. 1863.

Gift 30. april 1889 i Tødsø.

Død 30. jan. 1944 på Glomstrup, Hvidbjerg sogn. Begravet 4. febr. 1944 i Øster Assels.

Lene Sørensen
Datter af husmand Mikkel Peter Sørensen (Sønder) og hustru Grethe Christensdatter Bukhave i Tøving. 

Født 10. april 1864 i Tøving, Galtrup sogn.

Hjemmedøbt 12. april 1864, døbt i Galtrup Kirke 19. juni 1864.

Gift 30. april 1889 i Tødsø.

Død 13. maj 1940 på Nykøbing Sygehus. Begravet 19. maj 1940 i Øster Assels.

 

Mads er født på en gård i Frøslev (Vestmorsvej 24), hvor både hans forældre, bedsteforældre og oldeforældre har boet.

Da han var 10 år, døde hans mor i barselsseng efter at have født 10 børn.
Herefter skulle han have opholdt sig en del hos morens familie, som han så blev han kaldt Kudsk efter.

Lenes forældre ejede et meget lille husmandssted i Tøving og var meget fattige på alt andet end børn.

Hun opholdt sig som barn og ung en stor del af tiden hos sin velhavende, barnløse faster, Else Sønder, hvis mand, Ole Pedersen, var en velhavende landkræmmer, handelsmand mm. i Tødsø.

    

Mads Pedersen. 1885.                                                     Mads ca. 1880erne.                                              Lene ca. 1880erne.                                               Lene ca. 1880erne.
Foto: Tønnies, Aalborg.                         
Original glaspladenegativ haves i
Aalborg Stadsarkiv.

 

Mads og Lene flyttede, efter at de blev gift i april 1889, ind hos Else Sønder på hendes husmandssted i Tødsø. Det var et lille sted. Mads passede det godt, og i 1897 fik han opmuntringspræmie til husmænd på 15 kr kr. af Morsø Landboforening.
Ejendommen var da på 5 Skp. 3 Fdk. Hartkorn. Der var 1 hest, 2 køer, 2 stk. ungkvæg, 2 svin, 3 får og 24 høns. Bedømmelsen lød: En meget god ejendom, godt drevet men alt for lille besætning. (Morsø Folkeblad 9/11 1897).

Men Mads havde jo også andet at tage sig af end landbruget. I nogle år fra 1891 var han den første uddeler i den dengang nystartede meget lille Tødsø Brugsforening - samtidigt med, at han passede det lille husmandssted.

 

 

 

Ca. 1894. Lene og Mads og fasteren, Else
Sønder (med tørklæde) med børnene Ole,
Maren og Anders. Else sidder med Ole, som
var opkaldt efter hendes afdøde mand.

 

Else Sønder boede i Tødsø sammen med den hurtigt voksende familie til sin død i 1903.

Lene arvede hende, hvilket gjorde det muligt for Mads og Lene at købe gården Sallingbogård, matrikelnr. 1a, 2a m.fl. i Sillerslev i 1904. (Nuværende Gl. Færgevej 18). De ejede gården til 1933.

Sallingbogård o. 1910. Uden mølle og med stråtag på stuehuset.

Sallingbogård ca. I920. Gode tider for landbruget under 1. Verdenskrig: Nyt, fast tag på stuehuset og mølle fra Heide i Galtrup.

 

 

Ca. 1910. Lene og Mads med alle 9 (levende) børn.
Øverst fra venstre: Anders, Maren, Else og Ole.
Nederst fra venstre: Mikkel, Louise, Lene, Margrethe, Mads, Ellen og Peder.

Mads drev Sallingbogård vel og havde nogle økonomisk særdeles gode år under 1. Verdenskrig.
Men fra ca. midten af 1920erne begyndte han at belåne gården stærkt - bl.a. for at finansiere sønnen Oles økonomiske problemer og sine egne spekulationsopkøb af aktier i Andelsbanken i Nykøbing.
Andelsbanken krakkede, og prisen på landbrugsejendomme og produkter faldt stærkt under landbrugskrisen, så Mads blev nødt til at sælge gården i 1933.

Datteren Else og svigersønnen Kristian Korsgaard overtog Sallingbogård, og Mads og Lene overtog så i stedet deres lille husmandssted i Sillerslev. Her boede de et par år, indtil Mads hos sønnen Peder i Ørding kom til skade med sin arm i et tærskeværk.
Herefter boede parret hos sønnen Anders, som var købmand i Nykøbing og senere hos samme på Glomstrup, da han havde købt den.

 

Mads med karle og heste. Sallingbogård. Ca. 1920erne.

Mads var aktiv i flere foreninger – især indenfor Andelsbevægelsen.
Ud over uddelerpladsen i Tødsø havde han tillidsposter i bl.a. Tødsø-Erslev Sogns Sygekasse, Tødsø Sogns Venstreforening, Morsø Kalkselskab og Sillerslev Foderstofforening. Senere var han også vandsynsmand i Sillerslev.
Han havde en aktie i ”Københavns Venstrepresse” og mange aktier i Andelsbanken i Nykøbing. Begge dele krakkede.

Han var også andelshaver i venstrebladet Morsø Folkeblad.
Mads var ivrig afholdsmand og fra 1893 formand for Tødsø Afholdsforening

Som ung blev han meget påvirket af den grundtvigianske pastor Lillelund i Tæbring, som han havde tjent hos.
På sine ældre dage overværede han ofte efterårsmøderne i Galtrup. Han overnattede hos sønnen Peder i Erslev og gik så herfra som ca. 80årig til Galtrup og tilbage igen for at overvære møderne der.
Han tilsluttede sig dog ikke Frimenigheden.

Lene ca. 1930.                                     Lene og Mads ca. 1930.

Dobbeltbryllup i Sillerslev 18. aug. 1929. Lene og Mads i midten.
Louise og Kristian tv. Med Kristians forældre yderst. Ellen og Aage th. med Aages mor Kristiane yderst.

Da Tødsø Brugsforenings 50års fødselsdag blev fejret i 1941 ved en fest på Centralhotellet i Nykøbing med 400 deltagere, var Mads til stede som indbudt gæst. Her rettede foreningens formand i sin tale en særlig tak til Mads som foreningens første uddeler.
(Brugsforenings-Bladet nr. 8, 15/4 1941, side 238 og Morsø Folkeblad 15/3 1941).

Mads ville gerne bestemme, hvilket ofte gik ud over børnene - bl.a. i forbindelse med deres valg af ægtefæller.

Maren var han meget hård ved, da hun blev gravid ”i utide” og skulle giftes. Det måtte hun høre for i mange år. Da Mads blev syg kort før sin død, hjalp Maren med at passe ham – og måtte stadig høre for det.

Kristian Korsgaard blev jagtet med kørepisken, når han ville besøge Else.

Karl Gustav, søn af en svensk dræningsarbejder ved Thissingvig, ville Mads overhovedet ikke acceptere til Margrethe. Det blev han dog tvunget til. Gustav rejste til USA, men tog forinden så kærlig afsked med Margrethe, at det fik følger, og Mads måtte spendere en billet til USA til hende.

Til gengæld favoriserede han den ældste søn, Ole til overmål, hvilket blev hans økonomiske ruin.

 

Sønnen Peder var flov over Mads’s ”skaberier”.
Flere i familien skulle have brugt udtrykket ”sillerslevsk”, når man mente, at Mads blev lidt for meget, som han bl.a. blev til sønnen Peders bryllup i 1925. Her havde Peders svigermor, som ellers aldeles ikke ruttede med pengene, flottet sig og serveret et glas vin i dagens anledning. Dette huede aldeles ikke afholdsmanden Mads, så det udviklede sig til et skænderi mellem de to.
Barnebarnet Inger (Peders datter, min mor) var bange for Mads, medens barnebarnet Lis (Anders datter), der boede sammen med ham, husker ham de sidste år som stille, bortset fra at han travede frem og tilbage inde i huset i et par knirkende sivsko og snakkede om, at han savnede ”Mor” (Lene).

 

Lene skulle have været en utrolig rar og mild kone.

 

 

 

 

 

Lene og Mads ved guldbrylluppet i 1939.

I 1940 blev Lene stanget ihjel af en ko på Glomstrup.   

 

Ulykken paa Glomstrup.

Det var en sørgelig Hændelse, der skete paa Glomstrup 2. Pinsedag.

Fhv. Gdr. Mads Pedersen (Kusk) og Hustru, Sillerslev, var for ikke saa lang Tid siden flyttet til deres Søn, Anders Bukhave paa Glomstrup for at have det godt paa deres gamle Dage. De var begge sidst i Halvfjerdserne; i Fjor holdt de Guldbryllup.

Fru Lene Pedersen var om Eftermiddagen gaaet udenfor i Gaarden, hvor man netop var ved at vande Køerne. En af dem havde revet sig løs, og Lene Pedersen vilde, skønt hun blev advaret, tage den ved Tøjret. Koen blev uvan, væltede den gamle Kvinde, stangede hende og trampede paa hende. Hun var bevidstløs, da man fik hende befriet.
Stærkt kvæstet blev Lene Pedersen kørt til Sygehuset i Nykøbing, hvor hun om Aftenen afgik ved Døden.
Lene Pedersen, der foruden Ægtefællen efterlader sig ni Børn, bisættes Torsdag fra Sygehuset. Begravelsen foregaar paa Søndag i Ø. Assels.

Morsø Folkeblad 15. maj 1940.

 

I 1943 fyldte Mads 80 år. I den anledning var der billede og en lille artikel om ham i Morsø Folkeblad.
Billedet er desværre i en så dårlig forfatning, at det ikke tjener noget formål at gengive det.

 

80 Aar.

På Søndag den 25 Juli, fylder Mads Kusk, Glomstrup, 80 Aar.
Mads Kusk var den første Uddeler i Tødsø, men flyttede i 1904 til Sillerslev, hvor han i 31 Aar drev Landbrug. I 1935 flyttede Mads til en Søn i Nykøbing, der havde Købmandsforretning på Højbro. Da Sønnen 5 Aar senere købte Glomstrup, flyttede Mads med, og her nyder han en kærlig og omsorgsfuld Pleje af Svigerdatteren Anna.

Trods den høje Alder er Mads Kusk rask og rørig. Bortset fra et Sygehusophold i 1935 paa Grund af en daarlig Arm har Mads aldrig været syg. Besøgene rundt til Børnene paa Mors foretager Mads helst til Fods, saaledes gik han for kort Tid siden tll Sillerslev og tilbage igen. Fødselsdagsbarnet gaar hver Dag en Tur omkring og ser paa Bedriften, han læser ivrigt Morsø Folkeblad og følger med i Tidens Spørgsmaal. Kort efter at Sønnen overtog Glomstrup, havde Mads den store Sorg at miste sin Hustru, men Børnebørnene Flemming og Lis forstaar at sprede Solskin om den kære Bedstefar. I Ægteskabet er der ni Børn, hvoraf de seks bor paa Mors, en i Salling og to i Amerika

Paa Søndag fejres Dagen ved en Familiefest med Børn og Børnebørn paa Glomstrup. Vi ønsker Fødselsdagsbarnet hjertelig Tillykke og Guds Velsignelse over Fremtiden. Tillykke Mads.

m+a.

Morsø Folkeblad 22/7 1943.

 

Efter Mads død var der en del familieuro over, at arven kun beløb sig til nogle få kroner. Nogle af børnene mente, at det ikke kunne passe, at der ikke var flere penge efter den store gård.
Flere blev mistænkt for at have fået pengene. Ved gennemgang af Mads papirer er der intet, som tyder herpå. Det var Ole og den krakkede Andelsbank, som pengene var gået til.

 

 

Kilder:

Skatte- og driftsregnskaber samt en del andre (personlige) papirer vedr. Mads Pedersen.
Artikler i Morsø Folkeblad.
- og hvad jeg i øvrigt hen ad vejen har hørt i familien.

 

 

Mads og Lenes 14 børn:

1. Maren Kudsk Pedersen

1890-1963

Opkaldt efter sin afdøde farmor. Var gift med bådebygger Niels Dam Nielsen i Sillerslev. Han døde ret ung fra Maren og mange mindreårige børn.
Herefter forsørgede Maren sig og børnene med at drive en lille tricotageforretning.

2. Udøbt pige

1891-1891

3. Dødfødt pige

1891 

4. Ole Pedersen

1892-1946
Opkaldt efter morens ”plejemor”, Else Sønders mand, Ole Pedersen.
Bolsmand i Vile i Salling. Omkom i 1946 ved en ulykke, hvor en uafskærmet drivrem til en motorkværn trak ham med.

5. Anders Bukhave Pedersen

1894-1965

Opkaldt efter sin mors afdøde lillebror, snedker Anders Bukhave Sørensen i Tøving.
Brugsforeningsuddeler i Torup, senere i Solbjerg. Herefter selvstøndig købmand i Nykøbing i nogle år. Købte herefter i 1939 hovedparcellen til det udstykkede gods, Glomstrup på Sydmors. Flyttede efter en halvsnes år her fra Mors. Havde en tid en herretøjsforretning i en mindre by på Hobroegnen. Boede til sidst sammen med hustruen Anna nede i en kælder på Jernbanegade i Hobro.

6. Else Pedersen

1896-1979

Opkaldt efter morens ”plejemor”, Else Sønder.
Gift med Kristian Korsgaard. De overtog Sallingbogård i Sillerslev, da Mads og Lene måtte opgive den. Efter Kristian Korsgaards død flyttede Else til Nykøbing i en stor villa på Dyrskuevej. Her boede hun i mange år.

7. Peder Steffensen Pedersen (min morfar)

1898-1970

Opkaldt efter farfaren Peder Steffensen.

Gift med Else Bekhøj Jensen fra Erslev. Havde først i en del år en gård i Ørding, men flyttede i 1941 til Erslev og overtog Damgård (Præstbrovej 99) efter Elses mor. De solgte i 1960 gården til datter og svigersøn, Inger og Kristian Bukhave (mine forældre) og byggede hus på Kastanie Alle i Nykøbing. I slutningen af 1960erne besøgte Else og Peder Peders søskende, Margrethe og Mikkel, i USA. Mikkel og Peder havde da ikke set hinanden i over 40 år.

8. Margrethe Pedersen

1899-1900

Opkaldt efter mormoren, Grethe.

9. Margrethe Pedersen

1901-1998

Opkaldt efter mormoren, Grethe efter at søsteren af samme navn var død.
Gift med Karl Gustav Nielsen, tømrermester i Chicago. 
Margrethe var en flittig brevskriver til sine søskende hjemme på Mors, bortset fra under Krigen, hvor kontakt var umuliggjort. Hun læste i et Røde Kors blad, at hendes far var død.
Gustav og Margrethe var hjemme på Mors på besøg flere gange. Sønnen Karl Gustav er født på Mors midt 1930erne. Samme Karl Gustav besøgte familien på Mors, da han var amerikansk soldat i Tyskland i 1950erne. Jeg kan huske, at vi havde besøg af en amerikansk soldat, som var mors fætter. Han tilbragte ofte sine orlovs i København, hvor han sammen med sin jævnaldrende fætter, Jens Kristian (Peders søn) udforskede byens natteliv. De to fætre bevarede kontakten i mange år.
En anden søn skulle have været med under bombardementet af Shellhuset i København i 1945.
Den yngste søn, Georg var med, da Margrethe og Gustav i 1960erne var på Mors.

10. Mikkel Peter Pedersen

1902-1984

Opkaldt efter morfaren, Mikkel Peter.
Emigrerede til USA, Chicago/Iowa i begyndelsen/midt 1920erne.
Familien hjemme på Mors hørte ikke ret meget fra ham i mange år bortset fra et enkelt brev. Søsteren Margrethe, der var i Chicago havde sporadisk kontakt med ham ind imellem. Han menes at have ”hutlet” sig igennem det meste af tiden. I 1960erne blev han efter sin første hustrus død gift med enken, Maggie, som havde en farm i Humboldt, Iowa, hvor han vist havde arbejdet.
Familien på Mors fik kontakt med ham igen, da broderen Peder og hustru Else var i Chicago at besøge søsteren Margrethe i slutningen af 1960erne.
Mikkel og Maggie besøgte herefter Mors i 1970. Mikkel havde en datter sammen med sin første hustru, Lucille Larkin. Datteren var gift med en indianer.
Kilder: Brev til forældrene efter en tid i USA. Vist det eneste brev, han nogensinde sendte hjem.
Interview i Morsø Folkeblad i anledning af besøg på Mors i 1970.

11) Helga Pedersen

1904-1904

12. Kristine Louise Pedersen

1906-1993

Gift med Lars Kristian Blaabjerg, boelsmand i Emb.

13. Ellen Elisabeth Pedersen

1907-2004
Gift med Aage Søndergaard Jensen. Uddelerpar på Midtsjælland, herefter gårdejer i Skallerup på Mors. Efter Aages tidlige død drev Ellen gården videre, indtil sønnen Stig var klar til at overtage den. Herefter byggede hun hus i Erslev Vest og tog arbejde med at passe husholdning og børn hos dyrlægeparret i Ø. Jølby.

14. Johanne Pedersen

1909-1909

 

Lene og Mads fulgte de traditionelle, uskrevne opkaldsregler vedr. børnene meget nøje. Kun de 4 yngste børn synes ikke opkaldt efter nogen.

 

Mads og Lenes børn synes som unge at have været meget glade for at lade sig fotografere. Det var også ret nemt, da der var en fotograf, Mette Pedersen i Ø. Assels. Der er flere billeder af dem på Arkiv.dk. 

 

 

 

Ca. 1912. Øverst frs venstre: Ukendt dame, Peder og Else.
Nederst fra venstre: Anders, ukendt dame og Ole.

: Peder, 

Fra venstre: Peder, Mikkel, Louise og Ellen.

Måske ved Mads begravelse i 1944. I alt fald fra før Ole omkom.
Fra venstre: Maren, Ole, Else, Anders, Louise, Peder og Ellen.

Lene og Mads har mange efterkommere. Flere af de 9 ”levende” børn havde store børneflokke. Så der må vel have været henved 40 børnebørn.

Hvor mange oldebørn, tipoldebørn, tiptipoldebørn osv., der er, tør jeg slet ikke sætte tal på.

Gennem Peder har Lene og Mads i dag (2024): 2 børnebørn, som begge er døde. 6 oldebørn, hvoraf de 2 er døde. 6 tipoldebørn + et adoptivbarn.

4 tiptipoldebørn.

Ester Bukhave
2024