Slægts- og lokalhistorie
Karen Marie Poulsen Dam og Ingvard Chr. Jensen i Erslev.
Ingvard Christian Jensen.
Søn af gårdejer Jens Christian Christensen og hustru Else Christensdatter Bekhøj, Bondehøj i Andrup, Frøslev sogn.
Født 19. maj 1874 i Andrup, Frøslev sogn, hjemmedøbt 24. maj 1874. Døbt i Frøslev Kirke 13. sept. 1874.
Gift 28. dec. 1900 i Erslev.
Død 12. juni 1920 i Erslev, begravet 17. juni 1920 i Erslev.
Karen Marie Poulsen Dam.
Datter af gårdejer Poul Kirk Pedersen Dam og hustru Else Christensdatter Kudsk, Damgård, Erslev.
Født 14. juli 1877 i Erslev, døbt 12. aug. 1877 i Erslev Kirke.
Gift 28. dec. 1900 i Erslev.
Død 9. marts 1951 i Erslev, begravet 15. marts 1951 i Erslev.
Karen Marie Dam ca. 1900 Ingvard Jensen ca. 1900 Ingvard Jensen ca. 1915
Ingvard og Karen Marie købte hendes hjem, Damgård, matrikelnummer 16a mm. (Præstbrovej 99) i Erslev i 1900 af hendes mor og stedfar.
Det gamle gulstensstuehus med stråtag fra 1860erne blev moderniseret og fik fast tag o. 1906. Det er det stadigt i 2024 eksisterende stuehus. Ca. samtidigt hermed blev også den nærliggende dam med tilhørende engareal købt. Dammen havde tidligere været fælled.
Ingvard havde været på landbrugsskole og skulle have udtalt, da han kom til Erslev, at han nok skulle lære de Erslevbønder at dyrke landbrug. Det var dog Karen Marie, som tog sig af gården, når det kom til stykket. Ingvard havde travlt med alle mulige andre (ofte dyre) planer og gøremål, som ofte krævede større resurser end gården i længden kunne holde til.
Tidligere sognerådsformand Kristian Søndergaard, Øster Jølby fortalte i 1950erne naboen Kristian Bukhave (min far), at det nærmest var held i uheld, at Ingvard døde tidligt, da han var godt på vej til at køre gården i sænk, og i hvert fald ikke ville have kunnet klare den senere landbrugskrise i 1930erne.
Ingvard var i 1905 medstifter af Nordjydsk Damkultur i Erslev (Ørreder til eksport). Han var selskabets første formand.
Han var i følge døtrene Else og Lise ivrig højremand og holdt Morsø Avis i stedet for venstrebladet Morsø Folkeblad. Han sad i bestyrelsen for Morsø Avis og ligeledes i Det konservative Folkepartis lokalbestyrelse på Mors.
Han var garder i København i 1895.
I 1918 var han medstifter (primus motor) af Morsø Garderforening og foreningens første formand.
Juli 1928. Kransenedlæggelse på Ingvard Jensens grav på Erslev Kirkegård i anledning af Morsø Garderforenings 10års jubilæum.
På billedet ses fra venstre døtrene Gunhild, Dagmar, Else og Helga. Herefter Karen Marie med mørk hat.
Den lille dreng forrest er Jens. Manden med det lyse hattebånd i midten er vist Ingvards bror, Kristian Jensen og manden med vest
bag Jens, er planteskoleejer Oscar Bang, som efterfulgte Ingvard som formand for Garderforeningen.
De øvrige mænd er vel nogle fra Garderforeningen.
Ingvard og Karen Marie drev en del selskabelighed. Han havde mange bekendte i Nykøbing i forbindelse med sine aktiviteter i politik og garderforening. Her deltog de i sammenkomster med middag og dans.
Der var ligeledes ofte store familiesammenkomster med deltagelse af hans fætre/kusiner på især mødrene side. De ældste af pigerne kunne huske, at gårdspladsen var fyldt med heste og vogne, og at der var en masse gæster.
I 1914 var Ingvard i Malmø på den store Baltiske Udstilling.
Brevkort fra den Baltiske udstilling.
Ingvards sporvognsbillet fra den Baltiske udstilling
Ingvard var jævnligt i København, hvor han havde bekendte fra soldatertiden og familie. En enkelt gang var Karen Marie og hendes søster, Marie, med, hvor Marie købte en kanariefugl. (Læs herom i artiklen om Marie Poulsen Dam).
Selskabeligheden ophørte brat med Ingvards død. Karen Marie nøjedes med at besøge sin familie. Hendes sommerudflugt foregik til fods til Galtrup for at besøge sin gamle morbror, Anders Kudsk. Han døde først i 1948 nogle og halvfems år gammel, og var da en af de ældste indbyggere på Mors.
Ingvard og broren Kristian skulle engang i Nykøbing have siddet i kortspil og manglet penge.
Ingvard turde ikke sende bud hjem til Karen Marie efter flere, han fik også næppe nogen. I stedet sendte de bud til Bondehøj til moren. Hun sendte straks en karl med pengene.
Det kan i øvrigt ses i kasseregnskabet for Bondehøj efter 1900, at det hændte, at Ingvard lånte eller fik penge af moren, og hun betalte også nogle af terminerne til Karen Maries stedfar, lærer Peder Poulsen i Erslev.
Når Karen Marie bebrejdede Ingvard, at han ikke beskæftigede sig mere alvorligt med "nødvendige ting", skulle han have svaret med at fløjte eller synge "Sig mig lille Karen" fra "En Søndag på Amager" og givet sig til at snedkerere.
Han havde et lille snedkerværksted, hvor han lavede bl.a. egetræskommoder til døtrene Else og Lise af egetræ, der havde været emballage om landbrugsmaskiner, han havde købt. Han lavede også en flot trappeopgang med ”sving” fra den pæne gang op til loftet, hvor han indrettede værelser til døtrene.
Han havde også planer om at omdanne haven og området ned til dammen til en park (som på Bondehøj), hvor man så kunne tage sig en lille rotur på dammen. Men bortset fra en halvfærdig tegning, fik han det ikke sat i værk, før han døde.
Døtrene forgudede deres far og forgudelsen af ham blev ikke mindre jo flere år, der gik, efter hans død.
Det var ham, som - til Karen Maries store ærgrelse - købte nye, fine støvler til dem, som passede, og som de ikke - i måske flere år - skulle "vokse i", som skik ellers var.
Dengang var der prestige i, at gårdmandsdøtre skulle lære at brodere og spille klaver. Det skulle Ingvards ældste døtre, Else og Lise også.
De blev sendt til Nykøbing for at lære at spille klaver.
Det var de ikke særligt begejstrede for, men hvor meget, det skyldtes selve spilleriet, må stå hen.
Pigerne havde nemlig et helt andet problem. Der var begyndt at gå rutebil til Nykøbing, men den gik ikke så tit, så der var en del ventetid, hvor de så ”promenerede” på gaden i Nykøbing.
Det havde et par unge piger næppe noget imod, men … naboen, Mads Jensen i Paradis, var også i Nykøbing på samme tid. Han besøgte sin kone, Sine Legaard, der sad i "Hullet" for tyveri. Han ville lette på hatten og hilse på pigerne, når de mødte ham på gaden, og det var mere, end de ville være bekendt.
Da Ingvard døde, ophørte klaverundervisningen. Karen Marie mente, at det var en unødvendig udgift. Det var det vist også, for ingen af pigerne fik lært at spille.
Til gengæld var de gode til at brodere.
Ingvard døde efter kort tids sygeleje af lungetuberkulose, 46 år gl.
Hans kiste blev båret fra hjemmet op til Erslev Kirke af Garderforeningens medlemmer.
Karen Marie havde, som mange andre i Dam-familien, ry for at passe godt på pengene.
Da Ingvard levede, var det gode økonomiske kår for landbruget - ikke mindst krigsårene 1914 - 18 var ekstremt gode.
Karen Marie i arbejdstøjet o. 1930 Karen Marie.
Ca. 1930. Karen Marie i arbejdstøjet. Ca. ultimo 1940erne. Karen Marie.
En stor del af perioden 1920-1941, hvor Karen Marie drev gården alene, (hun havde ikke bestyrer, som mange enker ellers havde dengang) var kriseår for landbruget, men hun klarede det. Tilmed lod hun i 1929 opføre nye, dengang meget moderne udhusbygninger. Det er de bygninger, som står i dag (2024).
Hun klarede også et større økonomisk tab, da datteren Agnes og hendes mand, Aage Andersen, i 1930erne efter få år måtte gå fra deres gård i Salling.
Hun solgte det fjerntliggende Vesterkær, hvor der var blevet gravet tørv ”altid”. Forinden havde hun købt noget af Sønderkæret med græsningsarealer. Sidstnævnte lå således, at man kunne gå om til enden af laden og med kikkert se, om det var, som det skulle være, med dyrene derovre.
Vesterkæret blev solgt til Jens Mark. Handlen begyndte i 1930erne, men strakte sig over mange år, inden de blev enige om de sidste småting - i øvrigt længe efter at tinglysningen havde fundet sted og Karen Marie havde solgt gården.
Jens Marks børn og min mor agerede postbude og havde brevene med i skole. Så sparedes portoen.
Egnen var plaget af en del kvægtyverier i 1930erne. Hun turde derfor ikke altid lade kvierne gå alene ovre i Sønderkæret. Derfor skulle de yngste børn, Jens og Helga, når de kom fra skole, trække dem over at græsse og blive hos dem, til de kunne se rutebilen oppe på vejen sidst på eftermiddagen. Først da måtte de trække hjem igen med dyrene.
Else og Peders datter, Inger (min mor) var Karen Maries første barnebarn. Hun kom til at hedde Inger Kirstine, hvilket var det nærmeste man kunne komme ”Ingvard Christian”, nu når hun nu ikke var en dreng. Ingvard skulle opkaldes! Barnedåben skulle også holdes i Erslev, selv om Else og Peder dengang boede i Ørding.
Senere kaldte både Gunhild og Dagmar en søn Ingvard. Agnes datter kom til at hedde Karen Marie. Med de andre børnebørn var det blevet nye tider med brud med de gamle opkaldsskikke.
Karen Marie ville ikke kaldes hverken bedstemor eller gammelmor (som skik stadig var dengang), men insisterede på at blive kaldt mormor.
Ca.1932. Karen Maries ældste børnebørn:
Karen Marie og Inger Kirstine.
Karen Marie havde ord for at være skrap. Sønnen Jens ville hellere være nede hos hendes søster, Marie Dam (Moster), som forkælede ham. Også datterdatteren Inger, foretrak i sine ferier i Erslev at blive forkælet hos den rare Moster.
Det var sikkert nødvendigt at være skrap. Både over for Ingvard, som hellere ville alt muligt andet end passe sit landbrug og over for børnene, hvoraf nogle havde lidt rigeligt med temperament.
Broren Peder Poulsen Dam i Mellem Jølby’s søn, Jens Dam (Jens Amerikaner) tjente i en periode hos sin faster. Han brød sig ikke om pladsen og stak af hjem hele tiden.
Sønnen Jens har fortalt, at han nu tit havde tænkt over, om det også var nødvendigt at være så skrap og hård og så påholdende med penge, som hans mor var. Hans barndom med moderen havde absolut ikke været en fornøjelse. Til gengæld omtalte han moster Marie og morbror Jens i særdeles positive vendinger og fortalte om morbror Jens, som købte matrostøj til ham (så han ikke skulle gå i søstrenes aflagte tøj), tog ham med i cirkus o. s. v.
Karen Marie var kendt for at holde på sin ret. Hun og fætterens enke, Trine Dam (der havde en udstykning af gården, Kliphøj 1), mente, at de havde eneret på forreste kirkestol i kirkens nordside lige ved døbefonten. Begge mødte i kirke hver søndag. Karen Marie med sort hat og Trine med sort hovedtørklæde, begge ”bevæbnet” med stok/paraply. De tålte aldeles ikke, at andre - for eksempel fremmede "udefra" i forbindelse med barnedåb - satte sig på "deres pladser", men insisterede særdeles kraftigt og højlydt på, at disse skulle flytte sig. Datteren Else var meget flov over sin mors opførsel.
Karen Marie havde i trediverne to store, sorte Newfoundlænderhunde, Sjæk og Fanny. Sjæk var kommet fra Bondehøj, da svogeren, Kristian Jensen døde. Fanny var købt hos en fiskerikontrollør i Nykøbing.
I følge datterdatteren Inger sad Karen Marie i køkkenet og smurte fedtemadder til hundene. Madderne smed hun på gulvet ved siden af sig, hvor hundene så slikkede dem op, med det resultat, at der var kæmpe, uafvaskelige fedtpletter midt på køkkengulvet.
Når broren, Jens Poulsen Dam havde ærinder til Nykøbing i hestevogn, så lånte han en af de store hunde, som så sammen med hans egen lille foxterrier sad vagt ved hest/vogn/seletøj, så det ikke blev stjålet, medens han var rundt og ordne sine indkøb.
Else og Peder fortsatte med at holde ”Sjæk” - Newfoundlænderhund - da de overtog gården. Den sidste Sjæk kom i 1960 hen til nogle bekendte i Ørding, da gården blev solgt til Inger og Kristian (mine forældre), som havde deres egen hund med.
Karen Marie drev gården indtil 1941, hvor datteren Else og svigersønnen Peder Steffensen Pedersen (Kudsk) overtog den. Sønnen Jens skulle egentlig have haft den, men han ville ikke. Den ugifte datter Lise ville have haft den og var i flere år så fornærmet over, at hun ikke fik den, at hun ikke ville snakke med søsteren Else.
Damgård. Præstbrovej 99.
Foto fra ca. 1946 med Karen Maries nye udhuse fra 1929.
Det Kgl. Bibliotek. Luftfoto. L01292_021.tif
Damgård var i 1941 en veldreven og flot gård med næsten nye, moderne udhusbygninger.
Mange gårde i området havde dengang (og for manges vedkommende mange år fremover) stadig især gamle lader med stråtag og uden ”gennemkørsel”. Der var også stadig mange, som dengang ikke havde fodergang foran køerne.
Her var der både ”gennemkørsel” i laden og fodergang i kostalden.
Karen Marie købte herefter et hus ved landevejen over for Damgård, hvor hun boede sine sidste år. (Præstbrovej 104, Erslev).
Huset var oprindeligt en landarbejderbolig, som hun aldeles ikke var berettiget til at få, og som dem, der boede der, heller ikke var interesseret i at sælge. Men hun ville have det, og efter en masse postyr og besværligheder, lykkedes det hende at få det maget således, at hun kunne købe det. Her var der også et godt udsyn, ikke mindst fra et kvistvindue ovenpå, så hun (med kikkert) kunne følge med i, hvad der skete nede på gården. Huset er i dag (2024) for længst nedrevet.
Karen Maries hus. Præstbrovej 104. Jens nyder udsigten fra kvistvinduet på morens hus.
Det Kgl. Bibliotek. Luftfoto. Ca. 1949.
AAL_BL12-A3_047_015.tif
Det sidste ca. halve år af sit liv opholdt Karen Marie sig meget hos datteren Lise, indtil hun døde af en hjerneblødning i 1951.
Ca. 1942. Helga og Niels med Jørgen på besøg hos Karen Marie. Karen Marie er nede på gården hos Else at hente mælk. Ca. 1945.
Fra venstre Karen Marie, Else, Helga med Jørgen, Jens ”Dam", Peder og Niels. Bagerst Else og Karen Marie, forrest Karen Nørgaard med rottehunden Pus, Sjæk og Jens Kristian, Elses søn.
Nekrolog over Ingvard Jensen. Morsø Avis 12 juni 1920:
”En af Øens kendte og stouteste Skikkelser Gaardejer Ingvard Jensen, Erslev, er i Nat afgaaet ved Døden i en Alder af kun 46 Aar. Ingvard Jensen følte sig for ca. 2 a 3 Maaneder siden ikke vel og søgte Læge, og det konstateredes da kort Tid efter, at han led af en heftig Lungetuberkulose. Den før saa kraftige Mand blev ringere og ringere, hvorfor han førtes til Nykøbing Sygehus; men Lægerne stod magtesløse overfor den snigende Sygdom, og for hver Dag, der gik, blev han daarligere, saa det stod ham ogsaa sluttelig selv klar, at han ikke kunne leve. Da han ønskede at dø i sit Hjem, blev han i Gaar ført til Hjemmet i Erslev, hvor Døden altså i Nat har indhentet ham.
Ingvard Jensen, der efterlader sig Enke og flere Børn, var en god og kærlig Familiefader. Han deltog ikke meget i det offentlige Liv, men interesserede sig dog stærkt for Politik og har i flere Aar været i Ledelsen for det konservative Folkeparti paa Mors. Da ”Morsø Avis” den 1. Januar 1919 overgik til et Aktieselskab, bestaaende af konservative Mænd fra Land og By, blev Ingvard Jensen valgt ind i dets Bestyrelse, og gennem Samarbejdet her og hans Interesse for den konservative Sag lærte vi ham at kende som en retlinet og nobel Mand, og det var derfor ogsaa med Vemod, at vi i Dag modtog Meddelelsen om hans Død. Vi bringer ham vor Tak for det Samarbejde, vi havde med ham. Ingvard Jensen var som bekendt formand for Morsø Garderforening, og han havde for lang Tid siden glædet sig til at komme til Sønderjylland for at deltage i Genforeningsfesten, hvor Udsendige fra Landets Garderforeninger vil paradere for Hs. Maj. Kongen, naar denne rider over den nye Grænselinie. Det skulle ikke være saaledes.
Ved Ingvard Jensens Død har den herværende Garderforening mistet en god og oprigtig Kammerat, som satte en Ære i at have været Landets Konge en tro Gardist.”
Nekrolog over Karen Marie Poulsen Dam. Morsø Folkeblad 10/3 1951:
”Fru Karen Marie Jensen, Erslev, døde i Gaar, 73 Aar gl. Hun var Datter af Gdr. Poul Dam, Erslev, og var gift med Gdr. Ingv. Jensen, der er død for mange Aar siden.
Hun var en meget dygtig og energisk Kone, der drev Gaarden usædvanlig godt ogsaa efter sin Mands Død. Der er en stor Børneflok. I de senere Aar havde hun afstaaet Gaarden til den ældste Datter og Svigersøn, Peder Kudsk Pedersen, og boede selv i et smukt Hjem i Erslev.
Karen Marie Jensen var i den sidste tid svag efter en Hjerneblødning, og et nyt Udbrud var nu stødt til. Børnene var kaldt Hjem, men deres Moder døde uden at være kommet til Bevidsthed.”
Kilder:
Breve, en sygeplejerske har skrevet for Ingvard Jensen til moderen, da han under sin soldatertid lå syg på et hospital i København.
Kasseregnskab for Bondehøj.
Ingvard Jensens dødsannonce og nekrolog i Morsø Avis + div. udklip om især Garderforeningen.
Div. originalskøder og andre dokumenter m. v. vedr. Damgård, matrikel 16 a mm. Erslev.
Aftale om byggeri af udhuse og tegninger dertil mellem Karen Marie Jensen og murermester P. D. Jensen (Bovbjerg), Erslev.1929.
Trykt "begravelsesskrift" med salmer - Ved Karen Marie Jensens Jordefærd, 15/3 1951 og Ingvards jordefærd 17. juni 1920.
Her også teksten til ”Kirkeklokke”, som vi har tradition for synges ved begravelser i familien. Den synges som sidste salme, før kisten bæres ud af kirken.
Nekrolog over Karen Marie Jensen i Morsø Folkeblad 1951.
Sporvognsbillet og postkort fra Ingvards tur til Den Baltiske Udstilling i Malmø 1914.
- og især hvad børnene Else og Jens har fortalt.
Børn af Ingvard Christian Jensen og Karen Marie Poulsen Dam:
Else Bekhøj Jensen
1901-1981
Gift med Peder Steffensen Pedersen (Peder Kudsk).
De havde først en gård i Ørding (Møllersmindevej 15), men overtog i 1941 Damgård efter Karen Marie. De solgte Damgård i 1960 og byggede hus på Kastaniealle 26 i Nykøbing. Efter Peders død i 1970 byggede Else hus i Erslev på en udstykning fra Damgård, Præstbrovej 107.
Elisabeth Jensen
1903 – 1978.
Kaldet Lise af andre, underskrev sig Elisa. Ugift.
”Ingvards Lise” havde som barn været en stor, kraftig pige, som ikke gik af vejen for at slås med drengene.
Som ung kom hun en del omkring. Hun var udlært ekspeditrice i Nykøbing Brugsforening og havde en tid arbejdet som kokontrolassistent på Lolland. En overgang arbejdede hun også i Sillerslev Brugsforening.
Ca. 1939 byggede Lise hus (Præstbrovej 136) i Erslev og åbnede en trikotagehandel.
Agnes Sofie Jensen
1904 – 1962.
Gift med Aage Andersen fra Øster Jølby. De havde et husmandssted på Ullerup Mark.
Efter Aages død købte Agnes et ældre hus i Nykøbing, som hun dog kun havde i få måneder, før hun døde ved et ulykkestilfælde med en utæt bygasledning.
Agnes havde fødselsdag samme dag som sin ældre søster, Else. Else var af forældrene blevet lovet en dukke til sin fødselsdag. Hun fik til sin store skuffelse ingen dukke, men i stedet en lillesøster, som hun så fik at vide var hendes dukke.
Gunhild Marie Jensen
1906 - ca. 1981.
Gift med Johannes Arentzen Bjerre. Bestyrerpar på landbruget til drengehjemmet Landerupgård ved Kolding.
Dagmar Kristine Jensen
1909 - 1994.
Gift med Herluf Jakobsen i Jørsby.
Jens Kristian Jensen
1912 - 1913.
”Bette Jens". Død af kighoste
Helga Ingeborg Jensen
1915 - ca. 1999.
Gift med Niels Arentzen Bjerre, bror til søsteren Gunhilds mand, Johannes.
De havde en gård på Djursland i nærheden af Tirstrup flyveplads.
Dødfødt pige
1917.
Jens Kristian Jensen ("Jens Dam")
1919 - 2002.
Jens var kun ca. 1 år, da faren døde.
Jens blev - for at skelne mellem ham og morbroderen Jens Poulsen Dam kaldt Jens Knægt. Det blev familien ved med at kalde ham, også som ældre - medens han af resten af byen - i alt fald efter morbrorens død - blev kaldt Jens Dam.
Gift med Inger Hjort Jensen fra Erslev.
Jens har altid boet i Erslev.
Billeder af Karen Marie Dam og Ingvard Jensens børn:
Ca. 1911. Fra venstre: Else, Lise, Agnes, Gunhild og Dagmar i fine støvler.
Ca. 1913. Fra venstre: Lise, Else, Gunhild (stående), Dagmar og yderst Agnes.
Ca. 1920. I haven. Bagerst fra venstre: Else, Lise og Agnes. Forrest fra Venstre: Gunhild, Helga, Jens og Dagmar.
Ca. 1923. Karen Marie med børnene. Fra venstre: Dagmar, Lise,
Karen Marie, Gunhild, Jens, Else, Helga og Agnes.
Helga og Karen Marie ved Helgas konfirmation. 1930.
1930erne. På besøg hos Gunhild på Landerupgård. Vist Ingvards barnedåb
Fra venstre: Else, Lise, Agnes, Gunhild, Dagmar, Helga og Jens.
Bemærk bussen i baggrunden. Familien på Mors plejede at gå sammen
om at leje bil, når de skulle til familiekomsammen udenøs.
1940erne. Karen Marie med sine børn.
Forrest: Karen Marie, herefter Else, Lise, Agnes, Gunhild, Dagmar, Helga og Jens.
Den ældste og den yngste, Else og Jens. 1965.
Ester Bukhave
2024
