Slægts- og lokalhistorie
Mit liv i træindustrien
af Bjarne Højland
Jeg er født 17/10 1947 i Hammerum. Jeg er opvokset ved landbruget, da mine forældre havde en gård i Ringstrup i
Gjellerup sogn. Jeg har gået i skole i Busk og i Hammerum Friskole. Herefter var jeg på efterskole i Vivild.
I 1963 kom jeg i lære som tømrer hos tømrermester Johannes Vestergaard Jensen i Ikast, som min far kendte, da
han kort tid forinden havde lavet nyt køkken for mine forældre.
Tømrer Vestergaard havde værksted på Eli Christensens Vej 2 i Ikast.
Det var et traditionelt tømrer- og snedkerfirma med et værksted med nogle få maskiner. Bjarne Højland
Foto: F. Artved
Da jeg kom var tømrer Vestergaard ved at starte Højris Listefabrik op i det gamle Højris Teglværks lokaler på Remmevej. Her blev bl.a. produceret lister, loftsplader mm.
Vi tømrerlærlinge kunne her tjene en ekstra skilling
ved fra fyraften og til kl. 10 om aftenen at skære
lofts- gipsplader op på en almindelig pladesav og
herefter fase dem.
Jeg blev udlært d. 1/10 1967. Ca. samtidigt hermed gik Vestergaard konkurs. Jeg blev udlært d. 1/10 1967. Ca. samtidigt hermed
gik Vestergaard konkurs.
Efter at have været inde hos militæret 2/11 1967 –
26/12 1968, arbejdede jeg som tømrer flere steder.
I 1973 blev jeg ansat hos LOGI HUSE på Grøddevej
27 i Ikast. I begyndelsen arbejdede jeg som
Ikke målfast skitse på baggrund af info fra Bjarne Højland tømrer på byggerier. Senere, da firmaet gik over til dørproduktion og skiftede navn til Logi-døren, var jeg dels i produktionen og dels chauffør, der kørte døre ud til kunderne. Efter at Logi-døren lukkede i 1980, arbejdede jeg et par år som stilladsmand.
I september 1981 fik jeg arbejde hos Ove Hvergel, der da var flyttet ind i lokalerne på Grøddevej 27, hvor Logi-døren før havde været.
Til at begynde med arbejdede jeg mest som tømrer. Efterhånden som vi gik mere og mere over til lågeproduktion, fik jeg flere og flere forskellige opgaver i produktionen, især i samleværkstedet. Her blev jeg i 27 år under skiftende ejere og flytning af fabrikken til Thrigesvej.
I 1988 solgte Ove Hvergel lågefabrikken til Junkers Industrier, hvorefter den blev fusioneret med deres datterselskab Skouhus og Junge. Efter flere fusioner skiftede den navn til Skouhus A/S. 2000-2002 var jeg medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem. Skouhus A/S gik konkurs lige op til jul 2002. I begyndelsen af 2003 blev jeg ansat hos det nydannede Skouhus Fronts A/S.
Ikast kommune købte 2004 Grøddevej 27 til materielgård.
I 2005 flyttedes lågeproduktionen fra Grøddevej 27 til Thrigesvej 8-16, hvor den skulle dele lokaler med Skovhus Fronts listefabrik.
Skouhus Fronts gik konkurs i 2008. Her var jeg den sidste produktionsmedarbejder, der forlod Skouhus. Jeg tømte og rengjorde det store lakanlæg. Herefter arbejdede jeg et års tid hos Dema Møbler i Herning, før denne også gik konkurs.
I 2009 kom jeg til SGS Doors på Thrigesvej 8-16 i Ikast - samme adresse som Skouhus Fronts.
Ud over at arbejde i produktionen var jeg også en slags pedel/altmuligmand her. Jeg passede fyr, reparerede småmaskiner og i 2011 udskiftede jeg døre og vinduer på fabrikken.
I 2013 gik jeg på pension.
Efterfølgende har jeg i kortere perioder udført forskellige specialopgaver for SGS Doors.
Bjarne Højland
December 2019