Slægts- og lokalhistorie
Brandtaksationer, Lille Pathuel i Tulstrup 1810 – 1855
– datidens BBR.
af Ester Bukhave
Gården Lille Pathuel i Tulstrup havde matr.nr. 20b i 1800tallet. Den lå ude på det, som i dag er bar mark, lidt øst for Tulstrup by,
og er altså ikke identisk med Søbjergvej 58, som i dag kaldes Lille Pathuel.
Tegnestiften markerer, hvor Søbjergvej 58 ligger i dag.
Målebordsblad 1842-1899.
Søbjergvej 58 er en udstykning af 20b. Den overtog matrikelnummeret, fordi den var større end ”resterne” af den ejendom,
den blev udstykket fra.
Den Lille Pathuel, som vi her vil beskæftige os med, er den oprindelige Lille Pathuel, som i 1800tallet ejedes af Niels Madsen og
senere af svigersønnen Peder Pedersen. Gården er nedlagt og bygningerne fjernet for mange år siden.
Især i perioden ca. 1800 – 1872 er der bevaret en del taksationsprotokoller vedr. brandforsikring af bygninger på landet.
Mange af taksationerne indeholder meget detaljeret f.eks. hvor mange bygninger, der var, hvordan lå de i forhold til verdens-
hjørnerne, hvor store var de var, var der vinduer, var det lerklining eller grundmur osv. Hvad blev bygningerne brugt til:
Stuehus, hestestald, tærskelo, fæhus, hølade osv.
De gamle brandtaksationer er med andre ord en slags datidens BBR.
Taksationerne er scannede og kan læses på Arkivalier Online. Der er dog blot det store problem, at de ofte er svære at læse.
For at ”lette” arbejdet har jeg forsøgt at transskribere følgende 5 taksationer vedr. Lille Pathuel i perioden 1810 – 1855:
303-2
657-2
953-10
1694-1
1786-14
Ud over at beskrive Lille Pathuel, så er de transskriberede taksationer også ment som hjælp i forbindelse med tydning af andre
taksationer i området, da det som regel var samme personer med samme ordvalg, der var ude at vurdere.
1) Taksationsprotokol 1801-1812. 12/4 1810. Opslag 201/287. Nr. 303-2
Anno 1810 den 12 April er efter anmeldt Forbedring af undertegnede Konst. Brand Dericteur Landmaaler Michaelsen fra Nyegaard
og Taxations mændene Sogne og Brandfogederne Jens Skoubye fra Sunds og Jeppe Overgaard fra Ikast Sogne, paa nye foretaget
følgende Taxation til forandret Indtegning under Brand Forsikringen.
Ikast Sogn, Tulstrup Bye
En Gaard som nu eies og beboes af Niels Madsen og som forhen under Hoved No 144 og Bie Nr 18 var taxeret for 270 Rdr befandtes
nu saaledes forandret og forbedret
A) Stuehuset i Sønder 8 Fag 7½ Al Dyb, Eege og Fyrre under, samt Fyrre og Bøge
overtømmer, Leer væge, Straae Tække, Fyrre Loft over 6 Fag, fornødne
Vinduer og Dørre, een Skorsten med Brændtesteen i Piiben, en Bager Ovn.
Indrettet til 2de Stuer et Kammer, Forgang, Kiøkken og Brygerhuus.
Takseret og Forsikkret for 250 Rd
B) Det Vester Huus 7 Fag 7 Al Dyb, Eege Under og Eege samt Fyrre Overtømmer,
Leervæge, Straa og Lyng Tække, indrettet til Fæehuus, Høelade og Foderhus 150
C) Det Øster Huus 8 Fag 7 Al. Dyb Eege Under og Fyrre Overtømmer, Leer Væge,
Straae og Lyngtække. Indrettet til Hæstestald, Hakkelsloe, Tærskeloe,
Korn og Høelade. 50
450 Rd
Forsvarlig mod Ildsfare og som meldt forhen været forsikkret for 270 Rd Brandredskaber forefandtes.
2) Taksationsprotokol 1812-1828. 26/7 1820. Opslag 139 og 140/287. Nr. 657-2
July Quartal 1820
Anno 1820 den 26 July var efter anmeldt Forbedring af undertegnede Konst. Brand Dericteur Michaelsen fra Nygaard med Taxationsmændene Sogne og Brandfogederne Hans Bøgild fra Ikast Sogn og Søren Jensen Krøjgaard fra Giellerup Sogn, paa Nye foretaget følgende Taxation til forandret Indtegning under Brandforsikringerne.
Ikast Sogn Tulstrup Bye
2 En Gaard som Pathuel kaldet som ejes og beboes af Niels Madsen og som forhen under Hoved No. 144 og Bie No. 18, var taxeret , samt efter Plaqaten af 13de Marty 1813 reduceret til 360 Rbd S befandtes nu saaledes forandret og forbedret:
A
Stuehuset Sønden i Gaarden 11 Fag, 7 1/4 al Dyb, Eege Under samt Fyrre og Bøge
Overtømmer, Leervægge, Straa og Lyngtag, Fyrreloft over 6 Fag - - fornøden Loft,
Vinduer og Dørre, 2de Skorstene af Raae med Brændtesteen i Piben, een Bageovn.
Indrettet til 2de stuer og 2de Kammer, Forgang, Kiøkken, Bryggershuus samt Hølade.
Taxeret og forsikkret for 431Rbd 48 Sk. SV. 350 Rbd.
B
Ett Vesterhus 8 Fag 7 1/4 al dyb, Eege under, samt Fyrre og Bøge overtømmer,
Leervæge, Straae og Lyngtag – Indrettet med fornøden Dørre, til Fæehuus,
Høelade og Vogn—250 Rbd SV - 200
C
Ett Østerhuus 9 Fag, 6 ¾ al Dyb, Eege Under samt Eege og Bøge Overtømmer,
Leervæge, Straae og Lyngtag – Indrettet med fornøden Dørre til Hæstestald,
Tærskeloe og Kørelade Taxeret for 212 Rbd 48Sk SV 170
D
Ett Indsiderhuus Væsten Gaarden 4 Fag 5 ¼ al Dyb Eege og Bøge under samt Fyrre
og Bøge overtømmer, Leervæge, Straa og Lyngtag, Fornøden Loft, Vinduer og Dørrer,
en Skaarsten af raa med Brændtesteen i Piben. Indrettet til 2de Stuer,
et Kiøkken og Forgang. 100 Rbd Sølvværdi eller 80
_____________
800 Rbd Sølv
Forsvarlig indrettet imod Ildsfare og som meldt forhen været forsikkret for 360 Rbd S
Brandredskaber forefandtes.
MMichaelsen Søren Krøigaard Hans Bøgild
Konst Brand Dericteur Taxationsmænd
3) Taksationsprotokol 1828-1848. 30/3 1829. Opslag 14-15/384. Nr. 953-10
Aar 1829 den 30te Marts blev - - -. Samme dag foretaget Taxation i Ikast Sogn i Overværelse
af Taksationsmændene Sogne og Brandfogederne F. Skov af Ikast Sogn og Anders Meldgaard
over en Gaard i Ikast Sogn - -.
10. Samme Sogn og Bye, Lille Patuel
1 Gaard eies af Peder Pedersen, har forhen under forrige ForsikringsNo været
taxeret, men - - nu Amtsstue No 68 befandtes nu saaledes forandret:
a) Stuehuset i Sønder, forhen taxeret 350, nu nedsat til 300 Rbd
b) Vesterhuset, forhen 200 rd, nu nedsat til 90
c) Et nyt Huus norden i Gaarden 8 Fag, 7 ¼ alen viid, Eege Under og Fyr Over
Tømmer, indrettet Straatag og klinede Leervægge, indrettet til Tæskeloe og
Kornlade Taxeret for 110
___________
500 Rd
Forsvarlig mod Ildsfare og som meldt før forsikret, Brandredskaberne forefandtes.
Eieren var tilfreds med Taxationen.
4) Taksationsprotokol 1848-1859. 16/10 1853. Opslag 140/478. Nr. 1694-1
Den 6. October 1853 blev Peder Pedersen Pathuels Gaard i Ikast saaledes omtaxeret
H No 144 B No 18b/18a
a) Stuehuset i Øst af nyt opført 10 Fag 9 Al bred, Grundmuur, Straa og Lyngtag,
forsynet med fornødent Loft og Dørre og Vinduer samt indrettet til Beboelse 300 r
b) Det gamle Stuehus i Syd, som nu tildels er forandret til Lade blev taxeret til 150
_________
450
Gaardens øvrige Bygninger uforandret.
Brandredskaber i Orden, forsvarlig mod Ildsfare.
Helmuth Krarup M Lauritzen Niels Andersen
5) Taksationsprotokol 1848-1859. 18/8 1855. Opslag 228/478. Nr. 1786-14.
14 Peder Pedersen Pathuel N N 25
a Stuehuus mod øst omtaxeret for 300 r til 500 rd
b Det nordre 12 Fag 7 3/11 Al bred, Bindingsværk Fyr Ov: Tømer, Straa og Lyngtag, til Lade tx 150
c Det søndre Huus 12 fag 8 Alen Bred, i den østre Ende 3 Fag til Beboelse, Resten til Udhuus,
Bindingsværk Fyr og Ow: Tømer, Straa og Lyngtag tx 200
i alt 850
Forsv mod Ildsfare, Brandredskaber i Orden
Transskriberet af Ester Bukhave, dec. 2024