Slægts- og lokalhistorie
08 Tugthuset
Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset lå på Christianshavn. Det var som navnet siger et kompleks der bestod af i princippet 3 forskellige straffeanstalter. Det havde i 1790 afløst Børnehuset. Fra 1861 blev Tugthuset ombygget til kvindefængsel og blev så kaldt Christianshavns Straffeanstalt. I 1928 blev de kvindelige indsatte overflyttet til Vestre Fængsel, hvorefter bygningen blev nedrevet.
Rasphusets fanger var de groveste forbrydere. Det var mænd, der var dømt for mord og vold. De arbejdede med raspning af farvetræ til pulver, der blev brugt til farvning af militærets uniformer. Støvet var meget sundhedsfarligt og satte sig overalt og farvede de indsattes hud, hår og fangedragter.
Tugthusfangerne var dømt for mindre alvorlige forbrydelser. Her afsonede de kvindelige indsatte. De var tyve og andre såkaldte skarnsfolk. De arbejdede i mørke og uhumske værksteder, og om natten sov de i stinkende sovesale.
Forbedringshusfangerne var dømt for de letteste forbrydelser. Det var indsatte med de korte straffe, der skulle løslades igen. Når det blev vurderet at fanger fra Tugt- og Rasphuset kunne benådes og løslades, blev de overført til Forbedringshuset.
Andreas Buntzen har i sin bog fra 1909 ”Mytteriet i Børnehuset. En Christianshavnsk Fængsels Historie fra 1819” en skitse og en beskrivelse
af hele komplekset ved Christianshavns Torv:
”A. Tugthuset, B. Forbedringshuset, C. Rasphuset, D: Forbedringshusets Portner Bolig, E. Sygehuset,
F. Frispinderiets Arbejdsstue G. Frispinderiets Boliger for Betjente, H. Sprøjtehus
A. Tugthuset lå ud mod Torvet; i Stuen var der Kirke og Kontor og en Butik, hvorfra Husets Fabrikata solgtes; paa 1ste Sal arbejdede Kvinderne, paa 2den Mændene, disse bl.a. i en Skomagersal, hvoraf en Del var sondret med Stakit, for farlige og særlig bevogtede Fanger. Loftetagen var optaget af de store uhyggelige og overbefolkede Sovesale, to for Mænd, to for Kvinder. Tagværket var Oplagsloft for det plukkede Værk.
B. Forbedringshuset laa inde over Gaarden bag Tugthuset, det bestod ligesom Tugthuset af en massiv Hovedbygning med to Vinkelfløje. Forbedringshusets Sydfløj var sammenbygget med Tugthusets Sydfløj. Forbedringshusets Kældere indeholdt foruden meget andet Arrester, i Stuen var bl.a. Direktionssalen med tilhørende Værelser, samt den berømte Guldhornstyv Heidenreichs Værksted. I 1ste Salsetage indeholdtes Arbejdssale af forskellig Størrelse, Væversale, Spindesale, Skomagersale, Skræddersale og andre Arbejdsrum; ogsaa her fandtes Stakitafdelinger for farlige Fanger under »stræng Bevogtning«.
Hele 2den Sal bestod af uhyre Sovelofter, ganske som Tugthusets, mørke og skumle; Sengene — i de fleste laa to Fanger — stod i otte Rækker ovenpaa hinanden i to Etager. En simpel Knagerække langs de kalkede Vægge var, tilligemed ”Natballien”, Salens eneste Bekvemmelighed.
C. Raspehuset laa midt i Gaarden mellem Tugt- og Forbedringshusene, og var en lille, lav Bygning med kun Stue og 1ste Sal. Salen var Snedkerværksted for Fanger, men i Stuen raspedes der: Fanger skar og filede Farvetræ til Spaaner, en for Stiftelsen meget indbringende Fabrikation, hvorpaa den havde Monopol. I Kælderen i Tugthuset, laa Raspemøllen, som var extra indgitret.
D. Portnerboligen laa ved indgangen fra Dronningens Gade.
E. Sygehuset havde 2 Etager og Loft og rummede 8 Sygestuer. Det laa afsondret bag et Plankeværk med en Træplantning foran sig.
F. Frispinderiet, var egentlig en human Stiftelse, hvor bl.a. frigivne Fanger, der havde ondt ved at ernære sig selv, kunde faa Hjælp i Form af Arbejde. Forbedringshusets kvindelige Fanger var anbragte der i »Spindehuset«.
G. Det gamle Frispinderi, som var Betjent boliger, laa i Vinkel med dette.
F. Sprøjtehuset laa tæt ved Forbedringshuset — og hermed er vi Gaarden rundt.”
Ane Hansdatter ankom til Tugthuset på Christianshavn den 15. oktober 1837.
Her blev hun i fangeprotokollen optaget under ”Tugthus Quindefanger paa Livstid Ærlige”.
Hun blev beskrevet som daglejerske, der kom fra Fyn, 34 år, gift, mor til 4 drenge og 2 piger.
Hun er dømt ved Højesteret til livstid for indbrud og tyveri.
Martin Rørbyes skitse fra 1833. Tugthus-fangernes fangedragt var brun og gul.
Om dagen arbejdede de i værkstederne på 1. sal, der var mørke og uhumske.
Arbejdet skete under absolut tavshed. Om natten sov de i de store sovesale.
I 1840 fødte Ane en dreng. Det medførte en undersøgelse, hvor hun blev afhørt den 6. juni og
12. august.
Under afhøringerne forklarede hun:
"at hun i 1838 blev ansat som Fangevogterske ved Straffeanstalters Sygestue, og derfor jævnligt havde lejlighed at være sammen med
Lars Rasmussen, da han også blev ansat på Sygestuen. Da de begge var fynboer ”kom de i nærmere Forstaaelse med Hinanden, og Lars Rasmussen forsøgte flere Gange at overtale hende til at pleje legemlig Omgang med ham, hvilket hun dog afslog indtil han endelig fik hende formaaet dertil ved at love hende at han, naar han blev løsladt, vilde henvende sig til hendes Mand, Jørgen Rasmussen, der boer i Aborre
Fyen, og formaae ham til at söge om Benådning for hende; i Haab om at hun, paa denne måde kunde få sin frihed, lod hun sig overtale til
samleje med ham, og de var derefter sammen 3 gange i et skur i sygestues gård. Det var først i Slutningen af Lars Rasmussens Straffetid
at de havde disse Sammenkomster, der altid fandt Sted i Mørkningen, og den sidste Gang hun havde Legemlig Omgang med ham, var 3
Uger eller 14 Dage førend Lars Rasmussen blev løsladt”.
Drengen fik navnet Peter Andreas Hansen. Anes søster Karen kom året efter fra Aborre til København for at hente ham hjem.
Hun fik ham herefter i pleje for en årlig betaling på 19 RbD.
Lars Rasmussen var falskmønter. Læs om ham i afsnit 9.
I 1844 blev Anne overført til Forbedringshuset. Her var de iklædt en grå og gul fangedragt. De skulle arbejde, men fik også en religiøs og opdragende påvirkning af fængslets ansatte. Man anså det for muligt, at de, i modsætning til tugthusfanger, kunne blive løsladt på et tidspunkt.
Ane blev benådet i 1846. Af en livstidsstraf for tyveri og indbrud afsonede hun således ”kun” næsten 9 år. Igen et udtryk for at de strenge
straffe blev idømt i henhold til loven, men ikke blev gennemført.
Jørgen Rasmussen Byllerup afsonede et år i Tugthuset i Odense.
Fra Wedellsborg kom denne beskrivelse af ham:
Han er født i Byllerup, har boet 3 år uafbrudt i Gamtofte sogn, 44 år gammel, daglejer, konfirmeret den 24. april 1808 i Nørre Åby Sogn.
Hans sidste opholdssted var Raahauge Huus, han er gift, har 6 børn 2 piger og 4 drenge. Han er ikke tidligere straffet. Hans værnepligt er
udtjent ved Fynske regiment Lette Dragoner, Odense Amt, Gamtofte Lægd. Middel af bygning og lemmer, mørkt hår, brune øjne og noget bleg.
Odense Tugthus: Bog over Tugthusfanger 1837:
