Slægts- og lokalhistorie
08 Fængslet
Ane ankom til Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset på Christianshavn den 15. oktober 1837.
Fortegnelser over Tugt-, Rasp- og Forbedringshusets fanger 1837:
I den næstsidste kolonne er Legemsstraffe anført. Da den er blank, kan det betyde, at Ane ikke
er "Strøget til Kagen". Det svarer til, at de strenge straffe idømtes men, at der var mildninger
på vej, så de ikke blev fuldført.
Efter Martin Rørbyes skitse fra 1833 havde tugthusfanger en brun og gul fangedragt.
Om dagen arbejdede de i værksteder, der var mørke og uhumske. Arbejdet skete under
absolut tavshed. Om natten sov de i celler.
Kønnene var ikke adskilte. I 1840 fødte Ane en dreng. Det medførte en undersøgelse,
hvor hun blev afhørt den 6. juni og 12. aug.
Under afhøringerne forklarede hun:
"at hun i 1838 blev ansat som Fangevogterske ved Straffeanstalters Sygestue, og derfor jævnligt havde lejlighed at være sammen med
Lars Rasmussen, da han også blev ansat på Sygestuen. Da de begge var fynboer ”kom de i nærmere Forstaaelse med Hinanden, og Lars Rasmussen forsøgte flere Gange at overtale hende til at pleje legemlig Omgang med ham, hvilket hun dog afslog indtil han endelig fik hende formaaet dertil ved at love hende at han, naar han blev løsladt, vilde henvende sig til hendes Mand, Jørgen Rasmussen, der boer i Aborre
Fyen, og formaae ham til at söge om Benådning for hende; i Haab om at hun, paa denne måde kunde få sin frihed, lod hun sig overtale til
samleje med ham, og de var derefter sammen 3 gange i et skur i sygestues gård. Det var først i Slutningen af Lars Rasmussens Straffetid
at de havde disse Sammenkomster, der altid fandt Sted i Mørkningen, og den sidste Gang hun havde Legemlig Omgang med ham, var 3
Uger eller 14 Dage førend Lars Rasmussen blev løsladt”.
Drengen fik navnet Peter Andreas Hansen. Anes søster Karen kom året efter fra Aborre til København for at hente ham hjem.
Hun fik ham herefter i pleje for en årlig betaling på 19 RbD.
Lars Rasmussen var som falskmønter en del af Rokkedrejerbanden.
Efter at Kgl. Resolution af 25. juni 1842 var trådt i kraft, blev Ane i 1844 overført til Forbedringshuset. Forskellen var, at Forbedrings-
husfanger afsonede i isolation i eneceller. De skulle arbejde i cellen, men fik også en religiøs og opdragende påvirkning af fængslets
ansatte. Man anså det for muligt, at de, i modsætning til tugthusfanger, kunne blive løsladt på et tidspunkt.
Ane blev benådet i 1846. Af en livstidsstraf for tyveri og indbrud afsonede hun således ”kun” næsten 9 år. Igen et udtryk for at de
strenge straffe blev idømt i henhold til loven, men ikke blev gennemført.
Jørgen afsonede et år i Tugthuset i Odense.
Fra Wedellsborg kom denne beskrivelse af ham:
Odense Tugthus: Bog over Tugthusfanger 1837: