Slægts- og lokalhistorie
07. Retssag og dom
Den 3. april 1837 opdager skrædder Johan Larsen af Nakkehus, Tanderup sogn, at et rødt uldent klæde, der har tilhørt ham, er fundet
hos en hattemager i Assens. Hattemageren opgiver, at han har købt det af Ane Hansdatter, der bor i Råhaugehuset i Aborre, Gamtofte sogn.
Ane Hansdatter og hendes mand Jørgen Rasmussen Byllerup fængsles i Assens Arrest.
De har 6 børn. Børnenes forsørgelse må Fattigkommissionen nu tage sig af. Den ældste Hans var konfirmeret, så han måtte klare sig
selv. Den næste Niels, der var 13 år, var allerede fæstet frem til maj. De 4 mindste blev i Raahaugehuset hos Anes søster Karen frem
til 1. maj. Herefter blev de sat i pleje:
Dorthe Margrethe, der var 11 år: Gustav Andersen i Woldbroe for 11 Rbd 2 S for et halvt år.
Christen, der var 9 år: Husmand Knud Mortensen på Woldbroe Mark for 12 Rbd 3 S for et år.
Ane, der var 3 år: hendes morbror Lars Hansen i Raahaugehuset for 13 Rbd 3 S for et år.
Rasmus, der var 1/4 år: husmand Niels Hansen på Egerup Mark for 17 Rbd for et år.
Plejeforældrene skulle efter loven af 1803 sørge for, at børnene, fra de er 6 eller 7 år,
"stadigen søge Skolen; Ligeledes skulle de og indfinde sig ved de offentlige Underviisninger, som af Præsten gives Børn af deres Alder.
Saadanne Børn nyde ikke alene frie Underviisning i Læsning, Regning, Skrivning osv.; men skal og af Fattig=Kassen forsynes med de
fornødne Bøger og Skrivematerialier.
Nu siger loven af 1803 så, at Fattigkommissionen skal føre "Tilsyn med Pleieforældrene, at de tilbørligen opfylde deres Pligter mod Børnene;
ligesom og Fattigvæsenet beholder Tilsyn med de allerede forsørgede Børns Underviisning og Opdragelse, indtil disse ere confirmerede”.
Såfremt plejeforældrene ikke overholder deres forpligtelser får de advarsler af præsten. Hvis dette ikke hjælper "hensættes Børnene til Andre;
og den Hiælp, som Forældrene eller Pleieforældrene har været tilstaaet for Børnenes Skyld, fratages hine og anvendes til disses Opdragelse.
----%----
I sagen afhøres Ane Hansdatter og Jørgen Rasmussen adskillige gange. De bestjålne og køberne afgiver også deres forklaringer.
Her et kort referat af protokollerne fra de enkelte retsmøder. Protokollerne er meget omfangsrige. Under det sidste retsmøde sammenfattes
alle forklaringerne, og denne sammenfatning refereres fuldt ud.
Assens Købstad Politi Protokol:
1837.04.13 I alt 16 vidner forklarer dels om indbrud hos dem og dels om at have købt varer hos en kone i Raahaugehuus.
Fx Skrædder Johan Larsen Nakkehus, Tanderup Sogn der forklarer om indbruddet natten mellem 18. og 19. Oktober forrige
Aar. Hvordan det er foregået, og hvad der er stjålet. Og fx ”Knud Bjørnsen Assens, der forklarer at hans Kone skal have købt
en særk af en Kone i Raahaugehuus, formodentligt Jørgen Byllerups Kone”.
1837.04.14 Her afhørtes flere vidner, der havde købt varer i Raahaugehuus. Fx "Pigen Sofie Sørensen af Assens, der forklarede, at hun kort
efter Juul afkjøbte Konen i Raahaugehuus et carmofarvet uldent Halstørklæde med Fryndser, for hvilket hun betalte 3 Sk."
Ane Hansdatter og Jørgen Rasmussen forklarede om deres tyverier og indbrud.
1837.04.17 Her blev Jørgen Rasmussen afhørt igen og flere købere af tyvegodset blev afhørt. Herudover identificerede flere af de bestjålne
det tyvegods, der var købt i Raahaugehus. Fx ”fremstaar Gaardmand Jørgen Larsen og Konen Christine Pedersdatter af
Emtekjær, der blev forelagt det i Rettens bevaring værende tøj, af hvilket de …. Ejendom det carmofarvede Tørklæde”.
Ane Hansdatter og Jørgen Rasmussen forklarede begge om deres liv.
Wedelborg Birks Politiprotokol
1837.04.28 En skrivelse fra By- og Herredsfogden i Assens af 22. april 1837 fremlægges. Her beskrives nogle af tyverierne og nogle af de
bestjålnes forklaringer gennemgås.
Herefter blev ”Arrestantinden Ane Hansdatter løs og ledig samt uden Baand og Lænker fremstillet for Retten og blev opfordret
til uforbeholdent at vedgaa alle de Tyverier i hvilke, hun ? har gjort sig skyldig og uden Dølgsmaal og hvorefter hun afgav
følgende Forklaring”.
Herefter gennemgik Ane alle sine tyverier.
1837.05.01 Anno 1837 Mandagen den 1 Maj, om Formiddagen holdtes paa Grevskabet Wedellsborgs Birketingssted en Politieret af den
Ordinaire Dommer og Skriver i Overværelse af Vidnerne Hasset og Claus Jespersen. Hvor da fornyede Forhör atter blev
foretaget. –
Dommeren fremlagde en Skrivelse af 28de f. M. fra Hr Kancellieråd By og Herredsfoged Gundorph i Assens, hvormed sendes
endeel Töj sammenbundet i forskellige Bundter og hver for sig forseglet.
Bemeldte Skrivelse blev oplæst, saaledes lydende:
Efter Hr Birkedommerens Forlangende sendes Dem hermed de Arrestantinden Anne Hans Datter af Raahaugehuus
tilligemed det i min Skrivelse i min Skrivelse af 22d dennes bemeldt Töj, der er sammenbundet i forskjellige Bundter
paaskrevet hver Bundt hvortil det henhörer og Forventer jeg derefter Deres behagelige Tilsigelse for Töjets modtagelse
hemed.
Assens Byefoged og Baag Herredsfoged den 28 April 1887.
Ærbødigst Gundorph
Velbyrdelige
Hr Birkedommer Jeppesen
Fremlagt under Wedellsborg Birks
Politieret den 1. Maj 1837.
H H. Jeppesen
De modtagne Pakker bleve nu aabnede og det der værende Töy befunden at være som fölger:
A: en Pakke forseglet og paaskrevet, stjaalet i Nakkehuus, deri fandtes
1 En Særk Hørgarns Overdeel og Blaagarns Underdeel
2 En Ditto -------------Ditto---"----- ”------------”------
3 En Ditto -------------Ditto---"----- ”------------”--------
4 En Ditto -------------Ditto---"----- ”----------------- Paasyet J. H: K: D:
5 En Ditto -------------Ditto---"----- ”------------”--------
6 En Ditto -------------Ditto---"----- ”------------”--------
7 En Ditto -------------Ditto---"----- ”------------”--------
8 En Ditto -------------Ditto---"----- ”------------”--------
9 Et Par Hörgarns Lagener
10 En Bygkorns fierkantet Dug
11 Et höyrödt Vadmels Törklæde med …?... Borter.
Hvilke Sager efter den saaledes gjorte Fortegnelse blev paategnet Lt A og
nummererede fra 1 til 11 efter Oplysningen.
B. en Pakke forseglet og paaskrevet. Iblandt dette Töj skulde 2 Lagen fra Gamtofte,
det Øvrige er endnu ej vedkjendt, deri fandtes
1 Et Stykke Uldgarn omtrent ½ u.
2 To Smaaduge som skal have været i en Dug.
3 En Særk Hörgarns Overdeel og Blaaegarn Underdeel.
4 En Ditto ------------------------------------------------------med Bogstavet B
5 En Hörgarns Særk med röde Bogstaver M R 7.
6 En Særk Hörgarn Overdeel og Blaaegarn Underdel
7 En Overdeel til en Særk.
8 En Hörgarns Skjorte
9 En Blaaegarns Ditto
10 Et Blaaegarns Lagen
11 Et - Ditto -- Ditto
12 Et - Ditto -- Ditto
13 Et - Ditto -- Ditto
14 Et - Ditto -- Ditto
15 Fire lignende Stykler, der saa ud til at have været et Lagen.
16 Fire afskaarene Særkeærmer.
17 En lille stribet Dug paategnet Ellen.
18 En lille Barnesok - paaskrevet A.
19 Et lille Stykke Hörgarn.
20 En röd og blaaestribet Hovedpude.
D: En Pakke forseglet og paategnet. Det Töj Anne Hansdatter har
foregivet at have fundet paa Vejen til Emtekjær - Deri fandtes.
1 Et uldent carmosinrödt Halstörklæde med Fryndser.
2 Fem Börnesærke.
3 En lille Skjorte paasyet med rödt L. B.
E: En Pakke forseglet og paategnet. Stjaalet i Billeskov.
Heri fandtes fölgende Sager
1 Et par Blågarns Lagner
2 Et blaat og rödsteibet Dynevaar.
F: En Pakke forseglet og paategnet. Stjaalet i Emtekær. Deri fandtes
1 To Hørgarns rödstribede Forklæder
G: En Pakke forseglet og paategnet - Stjaalet i Mygind - Deri Fandtes
1 Et Hörgarns Lagen.
2 Et Blaaegarns ditto
3 Tolv et halvt Pund Blaaegarn, som er vundet.
4 To et halvt u ditto uvundet.
De i Optegnelserne under Litr. B, D, E, F og G anförte Sager og Varer bleve ligeledes
paategnede og nummererede, eftersom de saaledes ere anförte og optegnede, og
videre end det saaledes anförte forefandtes ikke i de ovenanförte forseglede, men nu
aabnede og efterseete Pakker. - Da saavidt var passeret og efterat Retten Længe
havde opholdt sig efter Arrestantindens Ankomst her i Dag, som var foranstaltet
afhentet ved et gaaende Bud, eftersom hun ved sin Nærværelse her sidst tilkendegav
godt at kunde gaa hertil, modtog Dommeren vedlagte Skrivelse fra Hr. Cancelliraad
Gundorph i Arsens, med det derudi paaberaabte Bilag, hvorefter det sees, at
Arrestantinden ikke vil kunde gaae hertil Retten og des Aarsag ikke möder i Dag.
Bemeldte Skrivelse med Bilag fremlagdes og procederedes saaledes lydende:
Af vedlagte Doctorattest vil det behagelig erfares, at det er fornöden for
Arrestantinden Ane Hansdatter at hun befordres med Vogn til Kjerlingberg,
saasom hun er plaget af Slagtilfælde, hvorfor Hr Birkedommeren anmodes at
sende en Vogn, naar de önsker i hende i Forhör.
Baagherreds Contoer i Assens den 1 Maj1837
Ærbödigst
Gundorph
S.T.
Hr Birkedommer Jeppesen
Fremlagt inden Wedellsborg Birks
Politieret den 1 May 1837.
H. H. Jeppesen
Da Arrestantinden Anne Hansdatter skal efter Beretning af og til være plaget
af Slagtilfælde eller Besvimmelse, saa ansees det for nödvendigt at hun til det
bestemte Forhör i Kjerlingbjerg befordres med en Vogn i Kongeægt.
Danngen.
Assens den 1 Maj 1837.
Fremlagt inden Wedellsborg Birks
Politieret den 1 Maj 1837.
H. H. Jeppesen
Tilstede var Gaardmand Jörgen Larsen af Emtekjær og hans Kone,
Skrædderen Johan Larsen Nakkehuus, Lars Hansens Datter Mette Kirstene
Larsdatter og Gaardmand Niels Nielssen Emtekjær, Hans Christian Christensen og
Kone Billeskov for at vedkjende sig de af de ovenanförte Sager, som dem maatte
være frakomne, men da Arrestantinden saaledes ikke mödte, bleve de alle dimiterede
med tilhold at möde igjen förstkommende Fredag den 5 Dennes Formiddag Kl. 9 og
Forhöret til den Tid udsat.
Retten hævet.
H. H. Jeppesen
1837.05.05 ”Hvor de forannævnte forhør atter blev foretaget.
For retten mødte Arrestantinden Ane Hansdatter løs og ledig samt uden Baand og Lænker.
Her mødte de bestjålne op og vurderede værdien af tyvekosterne, og tyverierne blev igen gennemgået, også med hvor lang
tid der gik med dem og at gå fra sted til sted.
(Bem.: Referatet af dette retsmøde fylder 6½ folieark)
1937.05.09 ”Hvor de forannævnte forhør atter blev foretaget”
Der blev fremlagt:
"1. en skrivelse af 6. maj fra By- og Herredsfogden i Middelfart, der skriver at han ikke har noget negativt at sige om
Ane Hansdatter og Jørgen Rasmussens ophold og tjeneste og om deres straffeattester.
2. en skrivelse dateret 2. maj 1837 fra Fynske Regiment der intet negativt har at sige om ”forhenværende Dragon
Jørgen Rasmussens forhold”.
3. en skrivelse fra Fynske Regiment Lette Dragoner:
”At forhenværende Dragon ved Fynske Regiment Lette Dragoner 1st Esqadron No 57 Jørgen Rasmussen Byllerup
ikke ifølge Tjeneste Protokollerne Udskrift findes at være tiltalt eller straffet i hans Tjenestetid ved bemeldte
Regiment attesteres hermed.
Odense den 2 Maj 1837”.
4. En skrivelse: ”Til Fynske regiment Lette Dragoner fra 1st. Esqadron:
Jørgen Rasmussen Byllerup af Odense Amts 91 Lægd No 272 har tjent ved 1st Esqadron i No 57 fra 16 Januar
1815 og til 31 Ma j1822 hvor han blev dimmitert som udtjent, da han var indskreven for Auxiliærkorpset og på
Grund heraf allernaadigst eftergivet 1 Aar af sin Værnepligt.-
Bemeldte Jørgen Rasmussen Byllerup har i bemeldte hans Tjenestetid opført sig upaaklageligt som Dragon og
ikke lidt nogen Straffedom.
Odense den 2te Maj 1837”
5. ”Hoslagt har ….. Deres Velbyrdighed udskrift af det … Forklaring at samme ligeledes indeholdent Sandhed(?)
Dernæst blev bemældte Jørgen Rasmussen under streng Examination opfordret til at vedgaa hans Delagtighed
under de af hans Kone begaaede Forbrydelser men desuagtet var ingen videre Bekjendelser at faae udover de
Han tildels allerede har meddelt under de foregaaende Forhør i Assens, at han nemlig var vidende om, at hans
Kone gik ud til forskellige Tider og derefter kom hjem med endeel Varer , som hans Kone da sagde at hun havde
stjaalet, men hun talte dog aldrig om, fra hvem hun havde taget saadanne med sig hjembragte Sager, saa tilstaar
han og, at han var sin Kone behjælpelig med, at brænde de af hende omforklarede Sager i deres Bagerovn en Dag,
at de bagte, efterat de var bleve underrettede om at det vilde blive galt med samme. - Han nægter paa det
bestemteste at have stjaalet under eller paa andre Steder med end hos Husmand Gorm Jensen i Gamtofte
saavelsom og nogensinde at have været med hans Kone paa hendes utallige Vandringer, ved de Tyverier hun har
begaaaet eller at have været hende behjælpelig med at bringe de af hende stjaalne Sager til deres Hjem eller at
have været hende behjælpelig med at bringe de af hende stjaalne Sager til deres Hjem enten fra Gerningsstedet
eller ved paa Vejen ved saadanne Lejligheder at gaa hende i Møde. - Anne Hansdatter blev ligeledes opfordret til
at vedgaa hvad videre hun kunne have begaaet, hvortil hun erklærede, at have bekjent alle sine Forsyndelser,
samt ikke at have videre at tilstaa i denne Sag”.
Herefter erklærede Ane Hansdatter, at hun ikke havde noget imod, at nogle kjoler mv., som hun havde stjålet blev tilbageleveret
til ejerne. En af de bestjålne var ikke mødt.
”- Derpaa blev Jørgen Rasmussen og Kone Anne Hansdatter atter overgivet til deres Bevogtere for at indbringes til Assens og dette
forhør sluttet for ? at meddeles.
- Retten hævet - H. H. Jeppesen”
Baag Herreds Politi Protokol
1837.05.01 Der blev forelagt ”Skrivelse af 23de f. M. fra Birkedommer Jeppesen paa Kjerlingbjerg til oplysning om de af Anne Hansdatter og
Mand Jørgen Rasmussen Raahaugehuset begaaede Tyverier."
Flere der havde købt varer af Ane Hansdatter og flere bestjålne blev afhørt.
Wends Herreds Forhørs Protokol
1837.05.05 I en skrivelse fra Birkedommer Jeppesen Wedelborg Birk nævnes 4 af de steder
Jørgen Rasmussen har tjent. Disse afhøres og de oplyser ”at hans opførsel under
tjenesten har været ulastelig”.
Baag Herreds Politi Protokol
1837.05.08 Dåbs og konfirmations attester for Jørgen Rasmussen blev fremlagt.
Flere af de bestjålne blev afhørt.
Wedellborg Birks Politiprotokol
1837.05.29 En skrivelse af 22. maj 1837 fra Procurator Tommerup i Middelfart med yderligere oplysninger om tyverierne og
vurdering af de stjålne varers værdi blev fremlagt.
”Tilstede var løse og ledige samt uden Baand og Lænker Arrestanterne Jørgen Rasmussen Byllerup og Kone Ane Hansdatter."
Tyverierne blev igen gennemgået.
1837.05.30 Forklaringer fra de bestjålne blev fremlagt og nye afhøringer af nogle af de bestjålne blev gennemført.
(Bem.: 29. og 30. maj: Referatet fylder 12 folieark)
Baag Herreds Politi Protokol
1837.05.30 Yderligere forklaringer fra de bestjålne blev fremlagt.
Wedellborg Birks Justitsprotokol
1837.06.12 ”blev på Grevskabet Wedellsborg Birks Tingsted sat og holden en Extraret af den ordinære Dommer og Skriver i Overværelse af
Vidnerne Jens Hansen og Niels Rasmussen.
For Retten fremlagdes en Stævning af 6th dennes udtaget af Actor i Sagen mod Arrestanterne Jørgen Rasmussen Byllerup og
hans Kone Ane Hansdatter af Raahaugehus, der tiltales for flere Indbrudstyverier, Holerier, Medviderie med videre tillige
fremlagdes tvende Skrivelser fra Actor Procurator Tommerup i Middelfart af 6th og 10de denne saavelsom det i sidstnævnte Skrivelse paaberaabte Actions Indlæg med hermed hørende Documenter og hvilke Documenter, samtlige ? saaledes lydende:
Tiltalte Jørgen Rasmussen Byllerup og Kone Anne Hansdatter Raahaugehuus var begge personligen tilstede i Retten løse og ledige samt frie for Baand og Lænker."
Herunder blev beskrivelsen af nogle af indbruddene rettet og afstande mellem de forskellige steder blev gennemgået.
”De tiltalte forelagdes ? Actors Indlæg. - Den ? Defensor Procurator Kümmel mødte og bad om Udskrift af det i Dag Protokollen tilførte, Udskrift af Sagens Documenter og Udsættelse til i Dag 8th Dage. - Det begærede blev bevilget.
- Tilstede var også i Dag ? Johan Larsen ………………. Til 1 t Tegn, mod hvilke ? Anne Hansdatter intet havde at erindre.
- Johan Larsen ....?...... og Jørgen Rasmussen og Kone overgivet deres Lænker for igjen at udbringes i Arresten og Sagen udestaar
saaledes til førstkommende Mandag Eftermiddag kl. 4.
H. H. Jeppesen"
For Grevskabet Wedellsborgs Birketing fremlægges udskrifter af alle de tidligere retsmøder og forklaringerne sammenfattes.
Om Anes tyverier bliver det forklaret:
1. ”at hun mellem den 18tn og 19tn October f. Aa. har bortstjålet fra Gaardmand Lars Hansen i Emtekjær en kamgarns Kjole,
noget Hør- og Blaargarn, Traad og Smør, vurderet til i alt 3 RbD 32 S og hvoraf intet er kommet tilstede, hvorfor Erstatning efter
den Bestjaalenes Påstand skal gives. - Om dette Tyveri har hun i forhøret af 14 April forklaret, at hun begik det ved at pille Blyet
fra en Rude i et af den Bestjaalenes Huusvinduer, udtage denne, opstille Vinduet og ved at række Armene igennem dette borttage
Kjolen, som laa paa en Kiste i Værelset; og at dette foregik efterat Folk var gaaet til Sengs og efter den almindelige Sengetid på
Landet, da Klokken saavidt hun kan bestemme var imellem 12 og 1. - I forhøret af 28de April har hun forklaret, at hun tillige gjennem det af hende ? Vindue ? ? ? Kjole hang på en ? midt i samme, og at hun tillige der tog Blaargarnet; men Hørgarnet og Traaden stjal hun derimod ude i ? hvor det hængte. - Og i Forhøret af 29de Maj har hun forandret sin føromtalte Forklaring, om at Indbruddet blev begaaet om Natten Klok. 12-1 efter Sengetid og efter at Folkene var gaaet til Sengs, derhen at, det blev foretaget ved en Tid om Aftenen, at Klokken kunde være 9, at hun ikke ved om Beboerne var oppe eller gaaet til Sengs, men at hun paa Vinduerne kunde see, at der endnu var Lys tændt. -
Folkene i Gården, som dette Indbrud og Tyveri blev begaaet, har ikke bemærket ? førend noget efter at de næste Morgen var komme op. - De har forklaret, at Indbruddet var foregået paa den af Arrestantinden opgivne, at Stuehusbygningens Storstue, har ingen ? men hvorfra er ? tilgang til Bygningens almindelige Soveværelser, i hvilke den Bestjaalne, hans Kone og Datter sov den føromtalte Nat. – Imod denne forklaring har Arrestantinden intet haft at erindre, i det hun har tilstået, at hun ikke forud viste, om der sov Mennesker i Værelset, hvori hun gjorde Indbrud, ligesom hun og har vedgaaet, at hun for at komme ind i Bygningen, havde indbrudt 2 Ruder, først nu, hvor hun ? at Vinduet ikke var til at oplukke, og saa en anden, hvor Vinduet var til at oplukke. – Derfor ? har hun udtalt paa dette Sted, at have stjaalet det savnede til 1 Rbd vurderede Smør. -
2. at hun dernæst den samme Nat bortstjal fra Gårdmand Niels Nielsen i Bemelte Bye 2½ U Smør værdisat til 40 S, hvorfor
Erstatning er frafaldet. - Om dette Tyveri har hun i Forhøret af 28 April forklaret, at hun begik det ved ogsaa her at udpille en Vindues? derigennem aabne Vinduet og ikke at være inde i Huset ??? udvendig fra kunde rokke og hvori Smørret var.
- Den Bestjaalne har funden denne forklaring sandsynlig og har ikke kunnet see, at Arrestantinden under Tyveriet har været
inde i Huset.
3. at hun endvidere den samme nat, bortstjal fra Skrædder og Huusmand Johan Larsen Nakkehuus en betydelig Del af Linned,
Gangklæder o.dl. i alt vurderet til 28 RbD 64 S med Undtagelse af noget Traad, som formentlig er forbigaaet. - Heraf er kommet til stede for 16 Rbd 80S og de øvrige 11 RbD 80 S samt ½u Traad efter nærmere Vurdering, er ifølge den Bestjaalnes Paastand og Arrestantindens Vedgaaelse at ?. – Om dette Tyveri har hun i Forhøret af 14de April forklaret, at hun begik det, ved at pille Blyet fra en Rude i et af Huusvinduerne og udtage dem i Stykker samt derigennem aabne Vinduet ved at aftage dets Kroge ? sig Adgang ind i Husets øverste Stue og at dette foregik efterat Folkene var gaaet til Sengs, og efter den almindelige Sengetid paa Landet, da Klokken saavidt hun kan bestemme var mellem 12 og 1. – Men i Forhøret af 29de Maj har hun forandret denne sin Forklaring om Indbrudstiden derhen, at Indbruddet blev foretaget af hende om Aftenen mellem 9 og 10, hvorfor hun dog har tilstaaet, at hun intet Lys saa i Huset og at hun ikke ved, om Folkene var oppe eller ikke. – Den Bestjaalne som har berettet ikke at have sovet hjemme i sit Huus den Nat, Indbruddet i samme skete /:og af hans Huusfolk er ingen afhørte efter Indstillingen i min Skrivelse til Dommerne af 22de f. M.:/ har i øvrigt forklaret at Indbruddet skete hos ham uden at ? er gjort paa Bygningens Dør, og at det foregik i hans Stuehusbygning i hvis Sengekammer imellem hvilket og Storstuen /: Arrestantinden ? ?:/ ingen ? Døre er, hans Kone og Fader altid sov. – Imod denne Forklaring har Arrestantinden intet at erindre. -
4. at hun 2 a 3 Uger før Juul f.Aa har bortstjålet fra Sognefoged Hans Ingelsen i Emtekjær noget Sølv og Fruentimmerpynt, der i alt
er vurderet til 6 RbD og hvorfor Erstatning er paastået. Om dette Tyveri har hun i Forhøret af 28 April forklaret, at hun begik det ? klokken kunde være 10 om Aftenen i den Bestjaalenes Storstue, hvor hun ved hjælp af en Stige hun fandt ???? og herigennem at aftage Hængslerne på et Vindue, saaledes aabnet dette. - Efter den Bestjaalnes Forklaring var der saavidt han mindes ingen Dør ? imellem Storstuen og Kogeriet ? Indbruddet har foregaaet, og Ingen bemærkede dette førend Morgenen derefter.
– Herimod har Arrestantinden intet sagt at erindre, men i Forhøret af 29de Maj fortalt at hun foretog Indbruddet om Aftenen mellem Klok. 9 og 10 og at hun paa Vinduerne til Haven saa, at der endnu var Lys tændt i Gaarden.
5. at hun samme aften som Bemældte Tyveri, bortstjal fra Gaardmand Jørgen Larsen i Emtekær en del af Linned og Gangklæder,
hvorpå af den Bestjaalne er sat en generel Værdi af 50 Rbd, som ej af Arrestantinden er imodsagt. - Derimod har den Bestjaalne
frafaldet Erstatning, fordi han ikke med Bestemthed kunde gøre Rigtighed for, hvad ved denne Lejlighed var ham frakommet.
– Om dette Tyveri har Arrestantinden i Forhøret af 28de April forklaret, at hun foretog det samme aften som det under 4 ovenfor
beskrevne, og efter at dette var tilendebragt, samt at hun forøvede det i Gaardens øverste Stue, i hvilken hun indsteg efterat hun
aabnet et paa klem stående Vindue der blot indefra var fastgjort med et Baand. – Imod denne Forklaring har den Bestjaalne intet
haft at erindre, og efter hans Opgivne har den, da Indbruddet foregik ? Udgangen fra den Stue, hvor dette var forøvet og til Soveværelset, hvor han og Familien sov, og ingen af Folkene har bemærket Tyveriet førend Morgenen efter. – Arrestantinden har erkendt dette, men erklæret at hun udførte Indbruddet om Aftenen omtrent ved Klokken 10. -
6. at hun Natten mellem den 12th og 13de Marts i Aar har bortstjaalet fra Hans Kristian Kristensen paa Billeskov Mark en Dyne,
Lagener m.v. i alt vurderet til 13 Rbd 40 S Sølv, hvoraf endnu ikke er kommet tilbage til den Bestjaalne for 7 Rbd 8 S som ifølge
hans Paastand man ? have. – Om dette Tyveri har Arrestantinden i Forhøret af 14 April forklaret, at hun, efterat hun med sine Fingre havde udtaget nogle Søm eller Baand, hvormed et Vindue foroven og forneden var gjort fast, havde udtaget dette og derigennem, uden at være inde i ?, borttaget Kosterne, samt at hun forøvede dette efterat Folk var gaaet til Sengs og efter den almindelige Sengetid, da klokken saavidt hun kan bestemme, var mellem 12 og 1. - Men i Forhøret af 29de Maj har hun ? , at hun ikke alene borttog Kosterne ud af det opbrudte Vindue, men at hun tillige var inde i selve Huset, hvorimod hun desuden har henlagt Indbruddet til mellem Klokken 9 og 10 om Aftenen, i det hun dog har vedgaaet at hun ikke saa Lys i Huset og heller ikke ved, om Dets beboere var oppe eller gaaet til Sengs. - Den Bestjaalne har forklaret, at Indbruddet og Tyveriet skete i hans Stuehusbygning, hvor han og Familien, som almindeligt for den Nat, og til hvis Soveværelse, fra Storstuen, hvori Indbruddet skete. Ingen ulaast Adgang var, da Døren mellem Værelserne blot var lukkede med Klinker, han og hans Datter ? førnævnte Nat, ved Klokken omtrent 11 ? en pibende Lyd, ? en Lyd som af et Slag paa et Bord, i hvilken Anledning han selv var oppe, men mærkede intet og troede derfor at ? Lyd kom fra ? i Stalden. – I øvrigt bemærkede ikke Tyveriet før Morgenen efter. – Arrestantinden som maa formodes at have hørt Folkene, som meldt at staae op og gaae udenfor Huset i Anledning af ovennævnte Lyd er desangaaende ikke afhørt. -
7. at hun mellem den 7 og 8 Marts D. Aa., har bortstjaalet fra Huusmand Hans Simon Kjeldsen i Mygind By, Linned, ? og Hør, er alt
vurderet til 6 Rbd 64 S, hvorfor saavidt det er kommet tilbage Erstatning er frafaldet. – Om dette Tyveri har Arrestanten i Forhøret
af 28 April forklaret, at hun ?? oplukkede et Vindue og gik igennem dette ind i Husets ?stue, hvor hun begik Tyveriet, om Aftenen før Klokken var 10 og før Folkene i Huset eller dets Naboer var gaaet til Sengs. – Den Bestjaalne har forklaret, at Indbruddet kan være begaaet på den opgivne Maade, undtaget at ? var gaaet i stykker og ikke stillet ud, hvilket Arrestantinden, som ? bestemt har paastaaet, at der paa Indbrudstiden var Lys i Huset, hvoraf hun tror at Folkene ikke var til Sengs, dog nægter. – Endvidere har den Bestjaalne forklaret sin Husbygnings Indretning saaledes, at der var adgang fra Stuen, hvor Indbruddet skete, igennem en anden Stue ind til Soveværelset, hvor hans Kone og 4 Børn den Nat sov, og at denne Adgang ikke var ilaaset, hvorfor han har erklæret, at Tyveriet ikke blev bemærket om Natten, og at han ikke selv var hjemme. – Imod denne Forklaring har Arrestantinden intet at erindre.
8. at hun har hælet med sin Mand Arrestanten Jørgen Rasmussen i det af ham hos Gorm Jensen i Gamtofte begaaede Tyveri, hvilket
nedenfor vil forekomme.
Om Arrestanten Jørgen Rasmussen er oplyst:
9. at han sidst i Januar eller først i Februar d.Aa. har bortstjålet for Husmand Gorm Jensen Gamtofte 5 Lagner vurderede til 2 Rbd
48 S, hvoraf er kommet tilbage for 1 Rbd og Erstatning for det manglende er frafalde af den Bestjaalne. Om dette Tyveri har han i
Forhøret af 17. April forklaret, at han begik det om Aftenen klok: 10 til 11, da Folkene var gaaet til Sengs, i det han rokkede en K?
med Krog paa ind af et sønderslaaet Vindue og paa den Maade trak Lagnerne til sig. – I Forhøret af 29. Maj har han tillagt at han
ventede noget indtil Lyset var slukket i Huset og først derefter begik Tyveriet. – Den Bestjaalne her erklæret at Lagnerne laae ved
et Vindue ud til Haven og ikke var istykker. –
10. at han har været vidende om at hans Kone begik Tyverierne, uden at dog har været medhjælpene i samme, men at han naar
hun er kommet hjem med Kjolerne, har hælet med hende, hjulpet hende at brænde nogle af ?, da de kom i frygt for ved samme at opdages, samt i øvrigt med hende og deres Børn fortæret dels nogle af de stjaalne Fødevarer, dels Pengene, som de Kjoler hans Kone solgte, indbragte”
Som det fremgår af ovenstående har begge afgivet fuld tilståelse, med nøje beskrivelse af hvordan indbruddene er begået og hvad der er stjålet. Jørgen Rasmussen har været underkastet ”streng Examination”, hvor han blev ”opfordret til at vedgaa hans Delagtighed under de af hans Kone begaaede Forbrydelser”. Han fastholdt sin forklaring.
De ”Bestjålne” er afhørt og har afgivet forklaring om hvad der er stjålet, hvornår de har opdaget det, hvorfra i huset det er stjålet
og i øvrigt om indretningen af deres bolig. Disse forklaringer er afstemt med ”Arrestanterne”.
Parret har forklaret, at de har 6 børn, hvoraf kun det ældste er konfirmeret og, at det er omsorg for børnene, ”Nød og Trang” der
har været årsagen til, at de har begået tyverierne. De har i øvrigt forklaret, hvordan de på lovlig måde har forsøgt at klare sig, og
at ingen af dem før har været straffet.
Køberne af tyvekosterne er blevet afhørt og har afgivet forklaring om at de har købt af Ane Hansdatter.
Tyvekosterne er konfiskeret af retten og fremlagt så de bestjålne har kunnet identificere deres varer og få det retur, der fremkom
under sagen.
Tidligere arbejdsgivere er indkaldt som vidner og har afgivet forklaringer om at der intet har været at udsætte på dem eller deres
arbejde. Præsten har også skullet komme med sit syn på de anklagede:
Præstens attest:
”Hvad Ane Hansdatter angaaende, da er hun efter Gamtofte Sogns Ministerialbog fød 26. Decbr. 1803, skriver Ettusinde Ottehundrede og Tre, af Forældrene Indsidder Hans Larsen og Karen Ibs Datter af Aborg. Hun er Confirmeret 1818 med Karakter: Meget God, lærenem og anstændig; hun er ægteviet med Jørgen Rasmussen 11. Juni 1822, har saavidt vides boet i Gamtofte Sogn.
Som nylig ankommet her til Sognet er hendes Forhold mig ubekjendt, dog synes det, som man ej har yndet Familien, men vel har havt nogen Mistanke om, at den ikke kunne regnes iblandt de, til hvem man fandt den største Tiltro; der har nok været nogen Formodning om hang til Tyveri, som nu er bekræftet.
Gamtofte Præstegaard, d. 17. April 1837
Ærbødigst Thomsen”
De dømmes herefter ved Wedellsborg Birkeret:
I indledningen til referatet af retsmøderne ved Wedellsborg Birketing anføres det:
”Tiltalte Jørgen Rasmussen Byllerup og hans Kone Anna HansDatter Raahauge huus var begge personligen tilstede i Retten, løse og ledige, samt fri for Baand og Lænker”.
Dom:
”Thi Kjendes for Ret
Tiltalte Anna Hans Datter Raahaugehus bør for Indbruds-
tyveri at stryges til Kagen og herefter som Tugthuusfange
indsættes og at arbejde i Kjøbenhavns Tugt og Forbedrings-
huus sin Livstid.
Tiltalte Jørgen Rasmussen Byllerup af Raahaugehuus bør
for Tyveri og Medvidende som Forbedringshuusfange at
indsættes og arbejde i Odense Tugt og Forbedringshuus i
10 Maaneder.
Begge førnævnte Tiltalte udreder in Solidum alle af Aktionen,
Deres anviste Varetægt og Forplejning lovlig flydende
Omkostninger og deriblandt i Salaria til Actor Procurator
Tommerup 15 Rbd Sølv til Defensor Procurator Kümmel 10
Rbd Sølv og i Diæter til Disse 2 Rbd Sølv, samt i Erstatning
til Gårdmand Lars Hansen Emtekjær 2 Rbd 4 S, til hans Datter
Mette Kirstine Lars Datter 2 S, til Huusmand John Larsen
Nakkehuus 12 Rbd 5 S til Sognefoged Hans Ingerslev Emte-
kjær 6 Rbd og til Huusmand Hans Kristian Kristensen Lillen-
borg 7 Rbd 8 S alt i Sølv.
At efterkommes inden 15 Dage efter denne Doms lovlige for-
kyndelse, under Ansvar efter Lovens og Justitiens videre
Befordring.
Således dømt og afsagt med undertegnede 4 Meddomsmænd.
sign.
Dommen blev for Retten lydeligen oplæst. Tiltalte Anna Hans-
datter Raahauge Huus og Mand Jørgen Rasmussen Byllerup
vare personligen til stede i Retten, løse og ledige, samt fri for
Baand og Lænker og havde anhørt den afsagte Dom lydeligen
oplæst, med hvilken de erklærede dem misfornøjede og hvor-
efter de overleveredes til deres bevogtere for igjen at tilbage-
sendes til Assens Raadhuus. -- Sagen sluttet, Retten hævet.
sign.
Saaledes udstædes denne Domsact herved in forma beskreven
meddelt under min haand og Embedssegl.--
Wedellsborg Birks Contoir den 28. Juni 1837”
sign.
Højesteret:
Alle sager med dødsdomme eller livsvarigt fængsel gik videre til Højesteret.
Det er Kongen, der nedsætter Højesteret:
Nedsættelse af Højesteret side 1 side 2 Højesterets dom af 29. august 1837
”Frederik den Siette
af Guds Nåde konge til Danmark, de Venders og Gothers, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormaen, Ditmarsken, Lauenborg og
Oldenborg Vor allernådigste Villie og Befaling er, at Højesterets Advokat Og Offentlig Justitsraad Peter Salicat strax påtager sig,
for vor Højesteret at gaa i rette udi en Sag imod Arrestanten Jørgen Rasmussen Byllerup og Ane Hansdatter Raahaugehuus, der
ved Grevskabet Wedelborgs Birks afsagte dom af 26th f. M. ?? , den Første for Tyveri og Medvirkeri at indsættes til Arbejde som Tugthuusfange i Odense Tugt- og Forbedringshuus i 10 Måneder, og den sidste for Tyveri i forbindelse med Indbrud at stryges til Kagen og indsættes til Arbejde som Tugthuusfange i Kjøbenhavns Tugt- og Forbedringshus på Livstid.
Og samme sag, som Vi under Dags dato havr befalet, at skulle for vor nu holdende Højesteret indstevnes, og der, efter Stevningens lovlige forkyndelse for vedkommende, iblandt de første Sager til videre Paakiendelse, mod Tiltalte efter Loven forsvarligen udfører.
Til hvilken Ende Ham derhos tilsendes de i Sagen ergangne Acter og Domme, hvorefter Han behørig Stevning haver at udtage.
Og have Vi ligeledes under Dags Dato befalet Advocat Offentlig Etatsraad P. E. Sporon Sagen for Bemeldte Tiltalte for vor Højesteret
at udføre.
Skrevet i Vor Kongelige Resistensstad Kjøbenhavn, den 25. July 1837.
Under vort kongelige Seigl
Efter Hans Kongelige Majestæts allernaadigste Befaling.
sign
Til
Højesterets Advocat Justitsraad P. Salicat, angaaende som Actor at udføre en Sag imod
Jørgen Rasmussen Byllerup og Ane Hansdatter Raahaugehuus”.
Så fremsendes alle sagens akter til Højesteret. Her gennemgår anklager og forsvarer sagens akter.
Så kan den endelige dom ved Højesteret afgives:
”Tirsdagen den 29 d Aug. 1837.
Ane Hans Datter Raahaugehuus bør stryges til Kagen og hensættes til arbejde i Kjøbenhavns Tugthuus på Livstid.
Jørgen Rasmussen Byllerup bør hensættes til Forbedringshuusarbejde i Odense Tugt- og Forbedringshuus i Eet Aar.
I henseende til Erstatninger og Aktions-omkostninger bør Birketings Dommen ved Magt at stande, dog saaledes at
Salæringer til Actor og Defensor bestemmes til 10 Rbd Sølv for den Første og 6 Rbd Sølv for den Sidste, og at de
tilliggende Diæter overlades til Øvrighedens Tradition.
I Sælarium til Justitsraad Salicath for Højesteret betaler de Tiltalte Én for Begge, og Begge for Én, 20 Rbd Sølv.
Til Bekræftelse
Hornemann”
Den endelige bekræftelse af dommen sker den 13. september 1837.
De havde begge siddet i Assens Arrest under hele sagen.
Ane blev herefter overført til Kjøbenhavns Tugthuus og Jørgen til Tugthuset i Odense.
Bemærkninger
Efter gennemgangen af sagen finder jeg, at der er stor retssikkerhed. Sagen behandles grundigt, selv om de anklagede var på samfundets
bund. Der er ingen tvivl om, at de er skyldige. I hvor høj grad den ”strenge Examination”, Jørgen Rasmussen var udsat for, havde præg af tortur
- set med nutidens øjne - kan ikke afklares.
Der er her en oversigt over de enkelte tyverier, og hvad der blev stjålet, værdien af det stjålne og hvad der kom retur til de bestjålne:
Straffen virker urimelig hård, set med nutidens øjne. I dag ville dommen blive en kortvarig hæftestraf måske bøde.
Efter den gældende Straffelov af 1789 var straffen for tyveri og indbrud tugthus fra 2 måneder op til 2 år. Ved tyveri og indbrud 3. gang
sagde straffeloven kagstrygning og tugthus på livstid. Her var der 4 indbrud, så dommen var helt i overensstemmelse med loven.
Der var dog mildninger på vej. Efter straffeloven fra 1833-41 var dommen strafarbejde 3 til 12 år. Så de strenge domme dømtes efter loven,
men fuldførtes ikke. Kagstrygning afskaffedes gradvist i 1820érne og 1830érne.
Ane har efter tugthusprotokollerne ikke fået legemsstraffe. Livsvarigt strafarbejde blev for hende til 9 år i fængsel.
Vi må i dag forstå, at efter statsbankerotten i 1814 var Danmark stadigt i 1830érne et fattigt mangel samfund. Der var ingen materiel
velstand, som vi i dag ser som helt naturligt. Hvis man mistede mad eller klæder, kunne det være en alvorlig sag. Man havde ikke
økonomiske muligheder for blot at købe en ny frakke eller kjole, og maden bestod af det, man havde høstet og selv forarbejdet videre.
Under sine tyvetogter vandrede hun om natten i den mørke årstid med dårligt vejr. Vejene var dårlige jordveje, der nok ikke blev vedligeholdt.
Der var ingen gadelys og stort set intet lys fra den spredte bebyggelse.
På kortet er ruten for de 4 tyvetogter markeret:
Fra Aborre over Taarup og Nakke til Emtekær er der ca. 9 km. dvs. 18 km.
frem og tilbage. To ture blev tilbagelagt, dels natten mellem 18. og 19.
oktober, hvor hun var gravid i 7. måned, og dels i december kun 2-3 uger
før hun fødte Rasmus den 28. december. Ifølge Holevad bonden var vejret
i oktober ”med blæst, reg[n] og kulde” og i december, hvor vejret ”de første
tre uger var med tyk luft og af og til stærk blæst og regn.”
Så igen i marts først ca. 3 km. hver vej frem tilbage til Mygind og ugen efter
ca. 7 km. hver vej til Billeskov, hvor vejret ”vexlede med frost og tøe først i
maaneden, men i paaske uge blev det en haar frost og snee, at det ikke i
vinteren har været før, og saa var den hele maane.”
Et vejr som ingen kvinde, højgravid eller med et nyfødt barn, ville begive sig ud
i på lange vandringer i dag. På udturen gik hun uden læs på, men hjem måtte
hun selv slæbe tyvekosterne. Jørgen har forklaret, at han ikke hjalp hende, men
at han begik tyveriet i Gamtofte.
Udsnit af kort over Odense Amt 1830
Det der blev stjålet, var hovedsageligt tøj, linned og garn. Lidt sølv, noget fruen-
timmerpynt og noget smør.
Når hun forklarer, at det var for at føde sin familie med til sidst 6 børn, ville jeg forvente, at der også ville være fødevarer mellem det stjålne.
Det er der ikke, efter de forklaringer hun har givet. Hvordan stemmer det med Jørgens forklaring om at han "med hende og deres Børn har
fortæret nogle af de stjålne Fødevarer"?
Hun har solgt af det stjålne og har så kunnet købe fødevarer for pengene. Så melder spørgsmålet sig: Hvordan fik hun kontakt med sine købere?
Hvordan viste køberne pludselig efter den 19. oktober, at de kunne købe tøj, stof og garn i Raahauge Huset?
Havde det også været en mulighed tidligere, hvor hun er bare ikke blevet opdaget?
Jørgen omtaler hendes utallige vandringer. Er det de 4 vandringer, der er utallige?
Der er mange spørgsmål, som der naturligvis ikke er svar på her næsten 200 år senere.
