Slægts- og lokalhistorie
Marie Poulsen Dam, den ugifte søster
af Ester Bukhave.
Marie Dam blev kaldt Moster både af sine søskendes børn og børnebørn – og af flere af byens beboere.
Hun var født 1879 i Damgård (Præstbrovej 99) i Erslev som datter af gdr. Poul Kirk Pedersen Dam og hustru Else
Kudsk. Hun døde på Nykøbing sygehus i 1948.
Da hun var knap 13 år døde hendes far. Moren blev året efter, få dage før Maries konfirmation, gift med byens skole-
lærer og flyttede op i skolen med sine tre yngste børn, heriblandt Marie.
Da Maries ældre, ugifte bror, Jens Poulsen Dam – ”morbror Jens”- havde købt Anneksgården (Kirkevænget 15) i
Erslev blev Marie husbestyrerinde for ham, samtidigt med at hun gik op i skolen og passede moren under dennes
sygdom. Moren døde i 1910.
Morbror Jens var kendt for at passe godt på pengene. Det var også ham, som ejede gården. Marie havde ikke del i
den. Hun fik i følge Jens Kristian Jensen (Dam) kun æggepengene til at føre hus for og ingen løn. Hun tjente lidt ved Marie Dam. Ca. 1900
at lave fine håndarbejder at sælge. Hun supplerede ofte de knappe husholdningspenge med disse indtægter. Hvis noget blev til overs, købte hun fine ting herfor, bl.a. sølvtøj, porcelæn og smykker.
Moster var en rar, men også lidt naiv person, som interesserede sig meget for, hvad der skete i byen.
Skolevejen til den nordøstlige del af byen gik gennem gården, og når børnene kom forbi til og fra skole, stod Marie i døren og spurgte ”Hvad nyt?”.
Marie var meget glad for sin søster Karen Maries børn og børnebørn. Jens Kristian Jensen (Dam) og Inger (min mor) ville også hellere være hos den rare Moster fremfor deres skrappe mor/mormor. Det er Moster, de havde deres gode barndomsminder om og ikke så meget Karen Marie.
Det skal dog til Karen Maries forsvar siges, at hun havde rigeligt at se til. Hun blev enke i 1920 og styrede selv herefter driften af Damgård (Præstbrovej 99). Der var ikke noget med at holde bestyrer som så mange enker ellers gjorde dengang. Hun kunne og ville selv.
Og hun gjorde det godt. Hun slap helskindet gennem 20ernes og 30ernes landbrugskrise – vel at mærke samtidigt med, at hun i 1929 totalt nyopførte gårdens avlsbygninger (de nuværende).
Under landbrugskrisen i 30erne mistede hun et stort beløb, da datteren Agnes og mand, Aage gik ned med en gård i Salling. Også det klarede hun.
Det var Marie, som ”samlede” familien hos sig og Jens nede i Erslev Anneksgård, det var ikke Karen Marie, som ellers boede
i fødegården.
Til sine og Jens’s fødselsdage holdt hun store familiegilder, hvor der var tradition for, at der bl.a. blev serveret mandelbudding.
Opskrift på Mosters mandelbudding:
4 æg, sukker, ½ l. mælk, 6 bl. husblas. Æggeblommer røres med passende mængde sukker til til blødt røræg.
Mælken bringes i kog og tages af varmen. Æggeblomme/sukkerblandingen røres i, og massen bringes næsten i kog, hvorefter den tages af varmen.
Herefter røres husblas og de smuttede, hakkede mandler i.
På besøg hos Marie ca. 1931. Når massen er kold, vendes de piskede æggehvider i.
Øverst fra venstre: Marie, Helga (datter af Karen Marie) og Lise (datter af Karen Marie). Serveres med frugtsovs. Nederst fra venstre: Else (min mormor, datter af Karen Marie), Inger (min mor) og Karen
Marie (min oldemor, søster til Marie). Provsten og provstinden var ofte til kaffe hos Marie om
søndagen efter gudstjenesten. Disse søndage havde hun
selvfølgelig ikke tid til at passe kirkegangen, nej da skulle der dækkes fint op. Den her nævnte provst var præsten i Tødsø, Garnæs-Hansen - som i øvrigt - som et levn fra, da gården var anneksgård - havde ret til at bruge en stue i gården til at skifte tøj i forbindelse med kirkelige handlinger i Erslev kirke, samt at få sin hest i stald. Garnæs-Hansen brugte ofte denne ret.
Marie Dam havde næse for at opstøve gamle, fine ting - og hvad hun i øvrigt ellers mente, hun havde behov for.
Engang var det dog nær gået galt. Lige efter Krigen, medens der stadig var rationering, havde et par cyklister søgt ly for uvejret under træerne
ved det hus ved landevejen, (Præstbrovej 117), hvor Marie og Jens var flyttet hen, efter at Jens Kristian Jensen (Dam) havde overtaget Anneksgården. Hun inviterede dem straks indenfor i tørvejr. De beundrede hendes fine håndarbejder, og spurgte, hvad hun brugte alle de fine ting til, som hun lavede. Marie svarede - som sandt var - at hun byttede sig til sukkerrationeringsmærker, hvilket var særdeles ulovligt. Da de skulle afsted igen, spurgte Marie, hvem de i grunden var. Det var politimesteren og frue fra Nykøbing. Marie slap dog med skrækken.
Marie var engang som ung med søsteren Karen Marie og dennes mand Ingvard i København.
En aften var Ingvard stukket af ud i byen, som han kendte fra sin tid som garder. Karen Marie og Marie ville så ud at lede efter ham. Marie havde købt en kanariefugl i bur. Hun syntes, at det var synd, den skulle være alene, medens de var ude, så hun tog den med. Da de havde gået en tid og forgæves ledt efter Ingvard, blev Marie træt. Medens Karen Marie ville gå lidt videre, satte hun sig på en trappe med fugl og bur. Her blev hun "tiltalt" af en "herre" og så sig nødsaget til at kalde på Karen Marie, som så kom hende til "undsætning". På Morsø lokalhistoriske arkiv findes et ungdomsbillede af Marie Dam, som er taget hos en fotograf i København. Mon ikke det er taget på denne tur?
Marie var jævnligt hos fotograf og blive foreviget sammen med Karen Maries børn:
Marie med Karen Maries 3 ældste børn. Marie med søsteren Karen Maries 5 ældste børn. Ca. 1912.
Else f. 1901, Elisabeth (Lise) f. 1903 Fra venstre: Gunhild f. 1906, Else f. 1901, Dagmar f. 1909, Marie Dam,
og Agnes f. 1904. Elisabeth (Lise) f. 1903 og Agnes f. 1904.
Deres sidste år boede Moster og Morbror Jens i et hus oppe i byen (nuværende Præstbrovej 117). Jens døde et års tid før Moster.
Naboen P. Chr. Kudsk havde forinden haft en alvorlig samtale med Jens og overtalt ham til at bruge penge på at skrive testamente til fordel for Marie, da hun jo ellers ville komme i store vanskeligheder efter Jens død uden penge.
At Jens så ved samme lejlighed også blev overtalt til at testamentere et mindre beløb til P. Chr. Kudsks børn og børnene i Nørgård (P. Chr.’s familie) er en anden sag.
Da Moster døde, og arvingerne skulle dele hendes sager, havde hun skrevet ned på små sedler på de enkelte genstande, hvem af hendes mange søskendebørn, der skulle arve hvilke af hendes fine ting.
Der blev en del – aldrig glemt i familien - postyr i forbindelse hermed, da et familiemedlem blev taget i at bytte om på sedlerne.
Tekst: Ester Bukhave 2023
Kilder: Primært, hvad jeg har hørt min mor, Inger Bukhave, min mormor, Else Pedersen (Kudsk) og min mormors bror, Jens Kristian Jensen (Dam) fortælle.
