Min 6 Tipoldefar Præsten Søren Madsen Højbjerg
af Frank Artved

Præsten Søren Madsen Højbjerg (1660 - 1726) var bondesøn fra Viborgegnen og præst i Sennels på Thy. Han er kendt for at være en særdeles stridbar Herre. Både med sin Provst og med sine Nabopræster og sine sognebørn lå han stadig i Spektakel.

Tingbog for Thy:

1694, den 6. marts:
Sognepræsten hr. Søren Madsen i Sennels har stævnet samtlige Sennels sognemænd angående resterende
tiende og endvidere Mogens Christensen og Christen Andersen i Bundgård samt Niels Ollesen i Sennels for anden gæld.

Opsat 8 dage. (13/3)

1694, den 13. marts

(6/3) Hr. Søren Madsen i Sennels får dom over (25 navngivne) sognemænd for resterende tiende og landgilde.

1694, den 17. juli

Hr. Søren Madsen i Sennels har stævnet samtlige sognemænd vedr. tiende på skæppen eller kærven. Samtlige Hou bymænd, Søren Pedersen i Malle og flere sognefolk tilbyder fortsat at yde på skæppen, hvilket præsten vil modtage, hvis 4 af de bedste sognemænd ville love for hele tienden. Indtil det skete, nedlagde han forbud mod indføring af korn, før der var tiendet på kærven.

Uddrag af Historisk Årbog for Thisted Amt, 1915:

Ved Severin Christensen, Skjoldborg.

Nedenstående Klage fra Beboerne i Sennels har jeg (Severin Christensen. Anm. FA) fundet på Rigsarkivet i Kjøbenhavn, lagt ind i en Pakke Papirer fra Thisted Amt. Hvorvidt Klagen nyttede noget, har jeg ikke fundet noget om, men ret meget har der sikkert ikke været set på de stakkels Bønders Klage, thi det Sand, som var strøet på det våde Blæk, sad endnu, tilsyneladende uberørt, fast på Papiret.

Klageskriveren har - såvidt jeg kunde se - været en af de Bønder, der har underskrevet Klagen, og hans Retskrivning er i det væsentlige gengivet således som Klagen udviser; kun hist og her har jeg for Forståelsens Skyld måttet indskyde et Ord, der står i Parenthes, og forandret lidt på Stavemåden og Tegnsætningen.

Klage til Kong Frederik den Fjerde fra Sennels Sogns Beboere 1703:

Stormægtigste Konge, Allernådigste Arve Herre!

Udi allerdybeste Underdanighed indflyer vi fattige Mænd af Sennels Sogn udi Tye klageligen at andrage, hvorledes vi hårdelig påsættes og pålægges med alt for stor Byrde med Tiendernes Afgift, så at vi bebyrdes med så meget at udgive på Skippen, som de os vil pålægge, både af dem, som have kgl. Majestæts Tiende, så og Præstens Tiende, og det af  Årsag, fordi Sennels Sognemarker er ikke af den Beskaffenhed, (at) vi kan udgive Tienden på Kærven. Det er en urede Mark. (Der) ligger et lidet Stykke Jord her og der blendt iblandt hviandet ganske Marken over til hver Bolig. En Sted en liden Havreager, en anden Sted en liden Bygager og så fremdeles. Tiende tagerne, langt fraværende, skal og føre Tienden lang Vej, så Kornet derover skulde blive røden og stå ude på Marken, hvorover det er os snart umuligt at give Tienden på Kjærven uden vores Ruin og Ødelæggelse, hvorved over vi må udgive udi Tienden på Skippen, så højt de os det vil påsætte, hvorfor vi fattige Mænd udi allerdybeste Underdanighed indflyer til eders kgl. Majestæt det eders kgl. Majestæt af høj kgl. medfødte Mildhed allernådigst ville tillade og befale dennem, som haver eders kgl. Majestæts Tiende, så vel og Præsten, hvor meget Korn vi udi Tiende skal udgive af hver Tønde Hartkorn, at vi ej over den Ubillighed, de bruger imod os, med sin store Påsæt og ved forsvarlig Mål og tager ej 9 Åbo Skjepper til Tønden, men med streng skummer Mål, skulle derover (at de måler falsk) med fattige Hustruer og Børn geråde udi Armod, og Gårdene og Boligerne blive øde, som snart kan ske over slig ubillig Medfart, som derudi vederfares (os af) vores Sogneherrer. Foruden for Tiendens Pålæg, som meldt er, kan vi ikke fornøje Præsten med sine små Renter med Ost og Kager. Vi kan ikke få en Kage hannem stor nok til Måde, men i deres Sted må vi give hannem en Åbo Skp. Rug derfor. Osten angående kan vi ikke heller fornøje hannem med stor nok. Desforuden pålægges vi udi hans Slæb og Arbejde formedelst Tiendens Skyld. Vi må vide at få vores Korn i Hus, det ej skulle ligge og blive røden på Marken, dog han havde vores Arbejde ej fornøden, han haver stor Indkom(st) nok, ligevel kan vi fattige Mænd ikke fornøje hannem, han vil (ikke) være fornøjet som hans Formand. Vi lever udi det allerunderdanigste Håb herpå at vente et mildt Svar, hvilket den allerhøjeste Gud igen over eders kgl. Majestæt og det ganske kgl. Arvehus igen rigeligere vil belønne, og vi derfor til vores Død.

Eders kgl. Majestæts allerunderdanigste trou og pligtskyldige Tjenere og derfor undersætter.

Sennels, den 17. Juli Anno 1703.

(25 Underskrivere, hvoraf 4 til Nød kunde skrive deres Navne.
Resten var Bomærker eller latinske Forbogstaver, der ofte vendte forkert.)

Her foruden haver vi fattige Folk allerunderdanigst i største, dybeste Ydmyghed at klage, at dersom nogen fattige unge Folk som først Gang ville gå til Herrens Bord, da vil Præsten have af hver to Mark, uanset at - Gud bedre - mangen en er ikke god for 4 Skl. Og desforuden, at dersom han skal trolove et Par Folk tilsammen, da vide fattige Folk ikke selv deres Løsning, hvad de skal give hannem, foruden (hvor) stor Offer han vil have, så Gud bedre, der er mange fattige Folk udi Sognet, som var højligen fornøden sig at beklage både for et andet, men Gud bedre, de tør ikke for Præstens Vrede.

NTS : IIS : MS:

Kilde: Historisk Årbog for Thisted amt 1915, side 74-76

Korntiende:

Korntiende kunne betales enten på kærven, hvilket vil sige at det var kornneg (strå og kærne), der betaltes med, eller på skæppen, hvilket vil sige, at det var kun kærnerne der betaltes med. Når der betaltes "på kærven" kunne den der skulle modtage tienden forlange at tage sin tiende direkte på marken, så han var sikker på at der ikke forsvandt noget undervejs.

For den der skulle betale var det imidlertid en ulempe da han så ikke kunne køre sin høst ind før der var taget tiende. Hvis modtageren ikke kom måtte kornet stå ude og kunne gå til.

Håndbog for danske lokalhistorikere, 1965:

Kornskæppen varierede i landets forskellige egne. ... Åboskp. = 1/8 tønde = 17,388 l, blev efter 30/8 1667 ophøjet til landsgyldig skæppe. ... thyboskp. = 1/18 td. = 7,728 l, ...