Slægts- og lokalhistorie
Sabotage på en trævarefabrik i 1944
af Frank Artved
Christian Richard Schmidt-Møller (SM)
Schmidt-Møller er født i Bregninge Sogn i 1904 og kom i 1933 til Ikast som snedkersvend.
I 1939 blev han gift med Mary Poulsen, i kirkebogen han står anført som trævarefabrikant. Ved folketællingen i 1940 er han igen
trævarefabrikant og bor Møllegade 46, Ikast. Samme adresse står i skattelisterne for 1940/41 og 1941/42.
I maj 1940 købte han et hus på Sportsvej 26, hvor han flytter ind. Året efter er fabrikken i gang. Der sker en ulykke, hvor en
medarbejder fik en pegefinger skåret af i en maskine.
I 1942 optager SM lån på i alt kr. 30.000 dels i Ikast Spare og Lånekasse og dels hos sin svoger Ole Vestergaard-Poulsen. Han Schmidt-Møller køber en grund mere og udvider produktionen. (Privat foto 1957)
I efteråret 1942 påbegyndtes en produktion af stykmøbler. Efter udvidelsen af fabrikken kom der godt gang i den del af fabrikationen.
Den 4. juli 1944 brændte fabrikken ned.
Det blev opdaget kl. 02,30 af en forbipasserende. Huset bestod af en lang bygning med beboelse
i den ene ende, fabrik og lager i den anden. Brandvæsnet redder beboelsesdelen, da der er
brandmure mellem de enkelte dele, men hele fabriksdelen brænder ned. Bygningen er opført i masonit og lignende. Under branden eksploderer masonitpladerne med høje brag og de blev slynget højt op i luften.
For branden fik SM en erstatning på næsten 102.000 kr., der i 2023 ville svare til over 2,5 mio. kr.
Schmidt-Møllers Trævarefabrik
Foto: Herning, Hammerum Herred Senere på året, den 7. november, hørte SM noget pusle og støje ved fabrikken. Den var delvist genop- Fonnesbergs Forlag. Haderslev 1943 bygget. Han var nervøs for at det igen var brandstiftere, så han tilkaldte vagtværnet. Da vagtværnet kom, mødte de nogle unge mennesker på vejen, men der var ingen fare ved fabrikken.
Villy Helmuth Møller
Han blev født 31.03.1918 i Odense af ”Frasepareret Arbejderske Johanne Marie Jørgensen f. Andersen, 31 Aar og udl. Bf. Tømrer M. A. Møller”.
I FT1921 er han på Det Kommunale Optagelseshjem, Odense Kommune.
I 1942 blev han i Herning borgerligt viet med Agnete Elsine Mikkelsen, og de fik sammen en datter i 1943.
Villy Møller var før besættelsen tilknyttet Danmarks kommunistiske Parti. Under besættelsen deltog han i partiets illegale arbejde, dels i forbindelse med almindeligt partiarbejde, dels ved uddeling af illegale blade. Han var medlem af en sabotagegruppe på
5 medlemmer, der blev oprettet på partiets initiativ, og deltog i flere aktioner.
Efter branden på Smith-Møllers Trævarefabrik den 4. juli 1944 kom Gestapo den 7. juli for at anholde ham.
Hvad der hjerefter skete er der flere versioner af. Her en af versionerne:
Han og konen var enige om, at han ikke skulle tages af Gestapo. I et skab havde de en maskinpistol, som
hans kone kastede til ham. Så kom det til skudveksling. Han skød en Gestapo mand, men han blev også
selv skudt. Liget blev ført bort af Gestapo og er ikke siden blevet fundet.
Der blev 2 år efter hans død opsat en mindeplade for ham på Søndergade (nu Lollandsgade) 17, Ikast, hvor han boede.
Niels Hartvig Jensen
Han blev født i Sønder Felding i 1909, som søn af husmand Jørgen Christian Jensen og hustru, og konfirmeret i 1923.
Han arbejdede som chauffør og arbejdsmand og var medlem af DKP. I foråret 1944 flygtede han til Sverige, men
kom retur til Ikast i løbet af sommeren.
Efter branden på Schmidt-Møllers Trævarefabrik den 4. juli 1944 blev kom Gestapo den 7. juli tidligt om morgenen for
at arrestere ham. De førte ham til Århus, hvor han sad fængslet. Den 14. august 1944 kom han til Frøslevlejren, hvor han blev indsat i barak H 13 stue 8. Her var han til foråret 1945, hvor han kom med en af "De hvide Busser" til Sverige.
Efter besættelsen blev der ringet til Brugsforeningen i Ikast, at Niels Hartvig Jensen var ankommet til Herning d. 9. maj 1945. Han ankom til Ikast Station ca kl 19.30 om aftenen, hvor en stor menneske mængde stod og ventede på ham. De
bar ham i guldstol fra Stationen op igennem Bredgade nu Strøget.
Niels Hartvig Jensen
Fange i Frøslevlejren
Om hans videre liv i Ikast skriver Erik Hansen:
”Forud for det første kommunalvalg i 1946 … bestyrelsen i den socialdemokratiske forening fik et brev fra Niels Hartvig Jensen. Som repræsentant for Niels Hartvig Jensen kommunisterne ønskede han et ”godt og ærligt” samarbejde med socialdemokraterne og foreslog faktisk et listeforbund eller en fællesliste. Det blev totalt afvist fra socialdemokraternes side. Kommunisterne opstillede ikke ved denne lejlighed, og heller ikke senere kom der kommunister i kommunalbestyrelsen i Ikast.”
Han var fortsat politisk aktiv og var formand for Arbejdsmændenes Fagforening i Ikast i 10 år. Hereftervar han fiskehandler i nogle år, og han havde kaffevogn i Herning nogle år. I 1972 oprettede han en grill-bar i Hammerum, og efter salget af forretningen i 1974 arbejdede han på salatfabrikken i Herning. Han var til sin død i 1986 bosiddende i Ikast, hvor han er begravet på Ikast Østre Kirkegård.
Sabotage
Et kort fra Frihedsmuseets Sabotagekartotek viser, at branden på Schmidt-Møllers
Trævarefabrik var sabotage beordret fra højere instans i Århus, da SM indirekte
leverede til værnemagten. Tyskerne havde behov for en del møbler. Både til
bunkerne på Vestkysten, til flyvestationerne og til de kaserner mv. de byggede
rundt om i landet. Når SM kun leverede indirekte, er det nok fordi hver enkelt
entreprenører købte hos ham.
Sabotagen blev udført af Villy Helmuth Møller og Niels Hartvig Jensen. De var med
i en kommunistisk sabotagegruppe i Ikast på i alt 5 personer. I juni 1944 fik de
våben og sprængstoffer leveret. De nåede ikke at benytte materialet til andet en
sabotagen på Schmidt-Møllers Trævarefabrik. De benyttede en brandbombe, men
mente selv ”uden større held”. Hele fabriksdelen brændte dog ned, kun den private
beboelse blev reddet, da der var brandmure mellem de enkelte dele i bygningen.
Efter den 7. juli gik gruppen i opløsning, og de øvrige sabotager i Ikast blev udført af en anden sabotagegruppe.
Efterskrift
Allerede den 7. juli tidligt om morgenen – kun 3 døgn efter sabotagen – kom Gestapo for at arrestere begge sabotører!
Var de blevet stukket? Det er nok aldrig blevet afklaret!
Der er aldrig skrevet og fortalt meget om sabotagen. En af de hændelser i Ikast under besættelsen der havde de alvorligste personlige konsekvenser! En blev skudt og en blev taget af Gestapo. Kan det eventuelt have betydning, at det var kommunister, der udførte sabotagen,
og at Schmidt-Møller var med i de bedre kredse i Ikast?
Spørgsmål der nok aldrig kan blive besvaret!
Der er en del forskellige teorier om, hvordan det gik til at Villy Helmuth Møller blev skudt. Hvad der er den rigtige bliver nok aldrig afklaret.
Niels Hartvig Jensen, der burde være nærmest, er også usikker. Læs hans egen beretning om hans arrestation her.
Tekst: Frank Artved
Kilder: AO: Kirkebøger: Bregninge, Sdr. Felding, Odense Vor Frue, Ikast, Isenvad.
FT1921 Odense, FT1940 Ikast
Odense Fattigvæsen. Alimentationsprotokol 1921/250
Ikast skatte lister 1940/41 og 1941/42.
Herning, Hammerum Herred. Fonnesbergs Forlag. Haderslev 1943
Frihedsmuseets Sabotagekartotek
Ikast Avis og Herning Avis 4. og 5. juli samt 8. november 1944
Foreninger i Ikast kommune i Ringkjøbing Amt. ikasthistorie.dk
Jesper Vang Hansen: Telefonsamtale med Niels Hartvig Jensen 19. november 1979
Oplysning fra Niels Hartvig Jensens barnebarn
Befrielsen og den første tid efter besættelsen af Erik Hansen. Ikasthistorie.dk
Ikastbrandenyt.dk Hæder til den faldne partikammerat 6. maj 2020
https://www.finansanalyser.dk/vaerktojskassen/inflations-beregner/
Anetavle for Niels J. Wackerhausen og Mariane Sørensdatters børn
downloaded fra "Danskernes hisorie online"
Fotos: Hvor andet ikke er anført, er de stillet til rådighed af familie til de pågældende.
