Slægts- og lokalhistorie
Peter Theodor Petersen (1843 – 1928)
Barndom, ægtemand og familiefar, vagabonderende skrædder/tigger, I USA, fattiglem.
af Frank Artved
Barndom
Peter Theodor Petersen blev født i Ålsgårde, Hellebæk Sogn, den 18. april 1843. Hans forældre var Bent Petersen og Inger Kirstine
Larsdatter, der var fætter og kusine. Bent Petersen var Kleinsmedsvend på Geværfabrikken.
I FT 1855 (note 1) havde han fået 2 mindre brødre Carl Ferdinand og Lauritz Julius. En søster, der var født i 1848, døde kun 10 dage gammel.
Den 19. april 1857 blev han konfirmeret i Tikøb Kirke, og allerede den 30. april rejste han hjemmefra for at komme i skrædderlære
hos skræddermester F. Ludvig Petersen i Helsingør. Han havde opnået borgerskab som skræddermester i Helsingør i 1840.
I FT 1860 bestod husholdningen af skræddermesteren, hans kone, en skræddersvend, Peter Theodor og yderligere en lærling samt en
tjenestepige.
Det fremgår af lægdsrullen, at han blev boende i Helsingør også efter sin læretid.
Lægdsrullen for lægd 153 Helsingør i 1863:
Her fremgår:
L (= år 1861) blev ”indskrevet i Linien” med nr. 1898
F: Smed Bendt Pedersen
S: Peter Theodor Pedersen
Født: Aalsgaard 1873
64 tommer = 162,5 cm høj.
(Nok en normal højde for en ung mand på det tidspunkt.)
153
Vedtegninger:
1866 - 1 Btl.: I 1866 indkaldt til 1. bataljon - fodfolk. 1/10 67 ?? Corporal. Blev korporal i 1867.
5/10 68 Vdrbog som Skrædder: Han havde/fik en vandrebog som skrædder (note 2).
St Kbhvn S 3497: Flyttet til Staden København i år S (1868) og har fået nyt nr. 3497.
Ægtemand og Familiefar
Han og Ane Sophie Jensen blev den 20. august 1869 viet i Sct. Pauls Kirke i København.
Hun var født den 27. februar 1844 i Aalsgaard, Hellebæk. Datter af fisker Jens Andersen og Bodil Kirstine Børgesen Krabbe i Ålsgårde,
Hellebæk Sogn.
Efter sin konfirmation kom hun ud at tjene. Først hos Peter Jensen Lind der, som hendes far, var fisker i Ålsgårde, Hellebæk.
Det er måske(?) hende, der senere tjente i Dråby Sogn, og ifølge afgangslisten for sognet rejste til København i 1864.
Hvor hun ellers har været frem til december 1867, er ikke afklaret.
Hun boede i Helsingør 10 måneder (Timaanersdagen) (note 3) før den 17. oktober 1868. Den dag blev Louise Henriette Petersen født på
Fødselsstiftelsen i Kjøbenhavn (Note 4). I Helsingørs Kirkebog anføres fødsel og dåb mv. til sidst i 1868: ”Indført efter Helsingør Fattigvæsens
Skr. af 17. October 1881”. Det betyder, at Helsingørs Fattigvæsen anerkender, at Louise er forsørgelsesberettiget i Helsingør, altså, at Ane
Sophie opholdt sig i Helsingør den 17. december 1867.
Louise blev det første af deres i alt 6 børn.
I november 1869 boede ægteparret iht. Politiets Mandtaller
(note 5) i Adelgade nr. 109, København.
I Folketællingen 1. februar 1870 bor de her stadig.
Den 11. november 1870 flyttede de ifølge Lægdsrullen til
Esbønderup i Nordsjælland, hvor Peter Theodor blev fodpost.
Politiets Mandtaller, november 1869, Adelgade 109 2 dn Bagsal.
Her får de deres næste 3 børn:
28.12.1870 Inger Christine Boline Petersen
27.01.1873 Christian Julius Petersen
26.02.1875 Carl Edvard Pedersen
I 1878 bor de i Gilleleje, hvor han også er postbud. Her får de en pige mere:
28.06.1878 Laura Dorthea Petersen
Herefter er de flyttet tilbage til Esbønderup, hvor de bor i Krogdalshus. Peter Theodor er stadig postbud. I 1880 får de deres sidste barn:
07.10.1880 Theodor Petersen
Familien er i 1881 flyttet til København undtagen Louise. Da hun blev konfirmeret i 1882, noterede præsten: ”hos Skrædder Larsen i Bøget”.
Om hun er der som tjenestepige, eller om hun er kommet i skrædderlære vides ikke.
I folketællingen 1885 bor familien i Ryesgade 127, Baghuset 2. opgang 5. sal:
Folketælling 1885 Ryesgade 127 baghuset 2. opgang 5. sal.
Her bor ægteparret med deres 5 hjemmeboende børn: Inger Christine, Christian Julius, Carl Edvard, Laura Dorothea og Theodor.
Peter Theodor er arbejdsmand med tilfældigt arbejde i København.
Det var et belastet kvarter:
”Ryesgade, der i 1875 kun husede 300 Familier, skulde siden blive nævnt som Københavns folkerigeste Gade. Ikke netop for det gode.
Takket være de dybe Grunde og fordi Gaden blev bebygget i den allerværste Periode med den ene Gaard bag den anden fik Gaden hurtigt Slumkarakter. „I Ryesgade, hvor der er Rotter i Tusindvis, lyver Ungerne for hinanden om, den store Rotte.“ Den er større end de andre
„stor som en Hund,“ hedder det i en moderne social Beretning. Ogsaa den moderne Hovedstad har sine noget makabre Folkeminder!”
(Kilde: København før og nu. Bind 5: Østerbro, Nørrebro, Vesterbro. Alfred G. Hassings forlag. København 1950)
Hvad, der gik galt mellem ægtefællerne, er ikke afklaret, men i følge Københavns Overpræsidium. SJ sag 252/1885 indledes der
forhandlinger om separation:
"252 Skrædder Peter Theodor Petersen andrager Vi kalder 24/7
om Separation fra sin Hustru Ane Sophie Parterne mødtes og blev
f. Jensen. enige om Separation og
Betingelserne herfor. Bet-
Pastor H. Møller har mæglet 22/7 85 ml. alt 2 Kr. - Betaling
Ægtefællerne indf. ---- 1/8
sep 1/8
Han: Ryesgade 127 4 Sal o/g hos Maski- Hun modtog Gjenpart 15/8
nist Petersen Han modtog Original 2/9"
Hun: Ryesgade 127 5 Sal o/g (over/gården)
Københavns Overpræsidium. SJ sag 252/1885
Efter separationen bliver Ane Sophie boende på Ryesgade 127, Baghuset 2. opgang 5. sal, hvor hun ernærer sig ved rengøring.
De 4 børn Christian Julius, Carl Edvard, Laura Dorthea og Theodor bor hjemme. Inger Christine Boline er nu også flyttet hjemmefra. Christian Julius blev konfirmeret i 1887 i Sankt Jacob Kirke. Han blev herefter bogtrykkerlærling. De tre andre er stadig ikke konfirmeret.
De 4 børn bor stadig hos moderen i folketællingen 1890.
Ane Sophie dør af Influenza den 28. december 1891, kun 47 år gammel.
Hendes bo behandles under nummer 3/1436 3G i 1892:
”N. 1436
smstds efter Skrædder Peter Theor. Petersens frasep. Hustrue
Ane Sophie f. Jensen, som d. 28 f M er død i Ryesgade
No. 127.
Mødt var Datteren, Louise Petersen, som forkl. at Afdøde
kun efterlader Ejendele til Værdi 10 Kr, som tilligemed en
begravelses hjælp paa 112 Kr udlagdes hende til Ekseku.
for Begravelsen
Forretn sluttes
sign sign Louise Petersen”.
Bo nummer 3/1436 3G i 1892
Herefter bor alle børnene for sig selv:
Louise Henriette er tyende i Amaliegade 4, 3. sal, hos Brødhandl. Levison.
Inger Kirstine Boline er tjenestepige hos Grosserer Vestergaard Østerbrogade 19, 1. sal.
Christian Julius er som bogtrykker flyttet ind hos farbroderen Lauritz Julius Petersen.
Carl Edvard kommer i 1895 til København fra Helsingør, hvor han er blevet smed.
Laura Dorthea er tyende hos Konsul Linnemann, Østerbrogade 58, 2. sal.
Theodor kommer i 1894 fra Hellebæk til Wesselsgade 14, 4.sal, hos Duelund, og er graver.
Vagabonderende skrædder/tigger
Under separationssagens behandlingen oplyste Peter Theodor, at han stadig boede i Ryesgade 127 men nu på 4. sal i baghuset.
Det må være hos broderen Lauritz Julius, der boede der med sin hustru. Det har kun været helt kortvarigt, for han er hverken i 1885
eller i 1886 optaget i Politiets Mandtaller på adressen.
Hvad han har foretaget sig de næste år er ikke sikkert. Noget kunne tyde på, at han har ført en vagabonderende tilværelse. Han havde
ifølge lægdsrullen ”Vandrepas som Skrædder”.
I folketællingen den 1. februar 1890 er han i Halskov, Korsør. Her bor han - eller overnatter bare inden han kan komme med båd til
Fyn - hos bagermester Hans Peter Jensen som ”Rejsende Skrædder med Ubestemt Arbejdssted”, sammen med 3 andre rejsende hånd-
værkere med ubestemt arbejdssted. Hvis ikke han havde vandrepas, skulle både værten i Halskov og skibsføreren på Storebælt melde
til politiet, at han var løsgænger, hvilket var ulovligt.
Turen gik videre til Arden i Nordjylland, hvor han allerede den 22. marts blev anholdt for tiggeri på stationen og de omliggende gader.
Det endte med en Dom:
”Dom
i Politisag No 70/1890 Det Offentlige Afsagt den 28 Marts 1890. kt
Arrestanten Peter Theodor Petersen
Arrestanten Peter Theodor Petersen, der under nærværende Sag tiltales for Betleri, er ved egen med det iøvrigt
Oplyste stemmende Tilistaaelse overbevist at have den 16de d. M. gjort sig Skyldig i saadant Forhold ved Arden
Jernbanestation og i sammes Omegn, hvorfor han er ifalden Straf efter Lov af 3de Marts 1860 §3, men da han, der
efter sin egen Erklæring er født den 18. April 1843 - hvilken Forklaring er fundet at stemme med hans Udseende -,
og om hvem det ikke er oplyst, at kan, bortset fra, at han 2 Gange skal være bleven mulkteret for at have vist sig
i beskjænket Tilstand paa Gaderne i Kjøbenhavn, tidligere har vært straffet, har været underkastet Varetægtsfængsel
siden den 17’ d. M. findes dette Fængsel efter Omstændighederne at burde træde i Stedet for den af ham forskyldte
Straf, der ikke skjønnes at burde have oversteget simpelt Fængsel i 8 Dage. Arrestanten vil derimod være at tilpligte
at udrede Sagens omkostninger.
Thi kjendes for Ret.
Det af Arrestanten Peter Theodor Petersen udstaaede Varetægtsfængsel træde i Stedet for den af ham forskyldte Straf.
- Sagens Omkostninger udredes af Arrestanten.
At efterkommes under Straf iht Loven
Cfr Sign.”
Efter han kom ud af fængslet, er det ikke afklaret, hvor han har været, og hvad han har levet af de næste par år, men fra 1894 optræder
han, med nogle afbrydelser, i Politiets Registerblade (se note 6) i København:
”Peter Theodor Petersen: Politiets Registerblade, (afskrift)
Dato Adresse
31-03-1894 Fra Fredensborg, til Århusgade 70, stuen, hos Jørgensen
09-04-1894 Århusgade 66, 4. sal, hos Jørgensen
28-04-1894 Frameldt
31-05-1894 Frameldt til Stenholts Mølle, Fredensborg
05-04-1897 Sankt Peders Gæstehjem 1)
24-08-1899 Amerikavej 24, Arbejdshjemmet 2)
12-10-1899 Frameldt”
I begyndelsen af 1894 har han været i Fredensborg. Så kommer han til København, hvor han ganske kort tid bor hos ”Jørgensen i Århusgade”.
Så er han igen kommet til Fredensborg, hvor han har været/arbejdet på Stenholts Mølle. Det kan måske have været en form for social foranstaltning med tvangsarbejde, for næste gang han kommer til København er han på to forskellige sociale institutioner:
1) ”Den kristne institution Sankt Peders Gæstehjem, havde som formål at “yde fattige, men ordentlige Rejsende fra By og Land, især Arbejdere og Haandværkere, Ophold og Kost mod billigt Vederlag””.
Kilde: http://www.indenforvoldene.dk/sankt-peders-straede-19
2) ”Københavns Arbejdshjem, Amerikavej Nr. 24, har til Formaal at afgive et midlertidigt Opholdssted for arbejdsføre, men arbejdsløse enlige Mænd ved for en begrænset Tid at give dem Arbejde, Ly og Føde, indtil de atter kan faa Beskæftigelse. For Arbejde, som en Person har udført udover en vis fastsat Mængde, godskrives der ham en lille Fortjeneste, der, for saa vidt den ikke er anvendt til Anskaffelser for den paagældende, udbetales ham ved Bortgangen fra Hjemmet”.
Kilde: Velgørenheden i København i Aaret 1903, København - Febr. 1906 J. Cohens Bogtrykkerier.
Efter disse to ophold har han igen forladt København. På et tidspunkt er han af sin forsørgelseskommune (note 7) sat ind på Tvangsarbejdsanstalten i Hillerød.
Herfra efterlyses han 2 gange i Politiets Efterretninger (note 8)
Første gang 7. januar 1899 har han som arbejdslem forladt Frederiksborg Arbejdsanstalt. Han efterlyses sammen med 2 andre der også er ”udeblevne”. ”De bedes afleverede til Anstalten, der betaler Omkostninger. (Byfogden i Hillerød)”
Næste gang er 23. april 1901 under efterlysninger:
”2) Fattiglem, Skræddersvend Peter Theodor Petersen, f. d. 18/4 1843
i Aalsgaarde, er bortgaaet fra sit anviste Opholdssted, bedes anholdt
og afleveret til Frederiksborg Arbejdsanstalt ved Hillerød, der betaler
Transportomkostningerne (Byfogden i Hillerød)”.
Politiets Efterretninger nr. 47 d. 23. april 1901
Efterlysningen aflyses i Politiets Efterretninger den 25. maj 1901, da er han igen tilbage på arbejdsanstalten. (Den kommer vi tilbage til nedenfor)
I USA
Den 10. juli 1901 rejste han til USA med datteren Louise og hendes fremtidige mand Niels Hansen.
(Louise og hendes liv fortælles i sit eget afsnit)
Kan han have fået tilladelse af Arbejdsanstalten til at rejse, eller er han blot stukket af?
USA havde restriktioner på indrejse på det tidspunkt, men han kan være blevet godkendt, da han var
sikret arbejde på Niels Hansens farm?
I Iowas folketælling (census) for 1905 bor han hos Niels og Louise, men i 1910 er han ikke længere
hos dem. Han er rejst hjem.
Peter Theodor var medhjælper på gården, de år han boede hos dem. Op mod 1910 er han 67 år gammel,
så arbejdet som landarbejder blev nok for hårdt for ham, derfor er han nødt til at stoppe. Uden pension
og social sikkerhed i USA er han nødt til at rejse hjem
Iowa census 1905
Fattiglem (Frederiksborg Amts Arbejdsanstalt i Hillerød)
Peter Theodor er rejst til Danmark op mod 1910. Da har han nået en alder på 67 år. Han har intet hjemme, så han har ingen
mulighed for at forsørge sig selv.
I Folketællingen 1911 var han derfor igen anbragt af sin forsørgelseskommune på Frederiksborg Amts Arbejdsanstalt i Hillerød.
Han oplyser senere at hans sidste bopæl inden Arbejdsanstalten var Amerika.
De der var anbragt her, måtte ikke forlade stedet. Det var der mange af ”lemmerne”, der havde det svært med. De havde gået
på landevejen mange år, og var blevet frie fugle.
Hvis man så gik, var man ”bortgaaet fra sit anviste Opholdssted”, og man ”bedes anholdt og afleveret til Frederiksborg Arbejds-
anstalt ved Hillerød, der betaler Transport omkostningerne”. Det var der mange eksempler på i Politiets Efterretninger.
Den efterlysning af Peter Theodor vi så ovenfor, er et eksempel på det.
Tvangsarbejdsanstalten blev bygget i 1868 og indviet i december måned. I bogen ”Det gamle Hillerød, Bysvenden fortæller af
Svend Nielsen 1981” er der en beskrivelse af bygningen:
”Bygningen … afgiver plads til 100 fattige. Dens indretning er
følgende: I kælderen findes køkken, vaskekælder med damp-
kedel og desinfektionsovn, bad samt de fornødne rum til op-
bevaring af forråd.
I stuen er forstanderens lejlighed, to arbejdssale for mænd,
to do. for fruentimmer, to sygestuer, to familieværelser, en
læsestue for drenge og en do. for piger, samt en spisesal,
hvis gulv er sænket så dybt ned i kælderetagen, at maden kan
sættes umiddelbart ind fra køkkenet.
På 1. sal findes et værelse for værkføreren, tre sovesale for
mænd, fire do. for fruentimmer, en do. for drenge, en do. for
piger, et dagligværelse og et sove værelse for små børn.
Bygningen var forsynet med stråtag. Maleri udført af en beboer. Såvel i stuen som på 1. sal er mandfolke- og fruentimmerværel-
serne fuldstændig afsondrede fra forstanderens og værkførerens
boliger, der ligger i midten af hver etage. Kun spisesalen er fælles. Foruden vandledning med beholder i loftet, hvortil vandet drives op
ved en trykpumpe fra kælderen, er et varmeapparat indlagt, således indrettet, at hver enkelt lokale Arbejdsanstalten, som den tog sig
ud i sin første tid, kan aflukkes fra opvarmning".
I alle folketællingerne fra 1911 til 1925 er han optaget her som Fattiglem. Der er ingen efterlysninger af ham i Politiets Efterretninger
som bortgået, som der var de første år, han var her. Det kan skyldes alderen og et dårligere helbred, efter han havde været landarbejder
i USA. Men i følge nogle kilder har Anstalten haft en lempeligere tilgang til, om nogle indlagte forlod anstalten om foråret, de kom jo retur
til Anstaltens tryghed, når vinteren nærmede sig.
På anstalten havde man både ly for vind og vejr, en seng at sove i og ikke mindst rigelig føde hver dag:
Bemærk de mængder der blev givet (Mål og vægt se note 9):
"Morgen: 1½ Pægl varm afblæst Mælk" = 0,36 litter skummetmælk
"Aften: 1½ Pot varmt Øl" =1,45 litter
"Daglig: 1 Pd. 40 Kv. Rugbrød" = 700 gram rugbrød til deling morgen og aften. (Ingen pålæg, smør eller fedt.)
Middagsmaden - den varme mad midt på dagen - lå i et helt fast ugentligt skema i store mængder.
Fx.: "Søndag: Formad: Kjødsuppe med Hvidkaal eller Kartofler. 1 Pot (0,966 l) til hver. Eftermad: Det kogte Kjød. 50 Kvint (250 gr) raat.
Torsdag: Formad: Tykke gule ærter. 1 Pot (=0,966 l) til hver. Eftermad: 25 Kv. (125 gram) Flæsk kogt".
Reglementet er fastlagt af amtsrådet og skal meddeles forstanderen og ophænges i spisestuen efter det er godkendt i indenrigsministeriet.
I dag ville vi nok blive trætte af den samme menu uge efter uge, år efter år.
Sådan så Peter Theodor nok ikke på det, for så god mad i så trygge rammer havde han
ikke haft mange år af sit liv. Så her blev han boende resten af sit liv.
Efter næsten 18 år på Arbejdsanstalten blev han indlagt på Hillerød Sygehus til behandling
for Sarkoma Femonis (Kræftsvulster i musklerne).
Her lå han 3 - 4 måneder inden han døde.
Det skete den 10. april 1928 lige inden hans 85 års fødselsdag den 18. april 1928.
En lang og meget omskiftelig tilværelse er slut.
Dødsattest udstedt af en læge 10/4 28
Tekst: Frank Artved, marts 2025
Kilder: Downloadet fra Danskernes Historie Online:
København før og nu. Bind 5: Østerbro, Nørrebro, Vesterbro. Alfred G. Hassings forlag. København 1950
Det gamle Hillerød, Bysvenden fortæller. Svend Nielsen 1981
http://indenforvoldene.dk/sankt-peders-straede-19
http://kb.dk/Velgørenheden i København i Aaret 1903, København - Febr. 1906 J. Cohens Bogtrykkerier.
Arkivalier Online:
Kirkebøger, folketællinger, lægdsruller, DDD.DDA,
Københavns Magistrat SJ-register og SJ-sager
Københavns Byret: Forseglingsprotokol og hvidebog
Retsbetjentene indtil 1919: Hellum-Hindsted Herredsfoged
Dødsattester. Sundhedsstyrelsen
kbharkiv.dk:
Politiets Mandtaller
Politiets Registerblade
Politiets Efterretninger
Det Danske Udvandrerarkiv
FamilySearch: Iowa State Census 1905
NOTER
- De første folketællinger (FT) i Danmark fandt sted i 1787, 1801 og i 1834. Herefter har der fra 1840 været afholdt folketælling
ca. hvert tiende år. - Vandrepas/-bog er en lille, paslignende bog, som svende, der gik på valsen, altid skulle bære på sig. Bogen var obligatorisk
fra 1828. Ved ankomst til en ny by skulle vandrebogen vises hos politiet, som et værn mod vagabondering og løsgængeri.
3. Timaanedersdagen. Dét sogn, hvor en ugift mor opholdt sig 10 måneder før barnets fødsel blev barnet forsørgelsesberettiget i.
4. Fødselsstiftelsen var en institution, oprettet i 1750, hvor ugifte kvinder kunne føde uden at opgive hverken deres eget eller
faderens navn til myndighederne.
5. Politiets Mandtaller består af lister pr. gade, hvor Københavns befolkning mellem 1865 og 1923 blev registreret.
Mandtallerne blev ført to gange om året i maj og november. Er indscannet på kbharkiv.dk
6. Politiets Registerblade: Københavns Politi registrerede i perioden 1890-1923 alle beboere i Københavns Kommune over 14 år på et registerblad. Det skete hver 1. maj og 1. november. Gifte kvinder og børn mellem 10 og 14 år blev registreret på mandens kort.
De der midlertidigt flyttede ud af Kommunen, fx til Frederiksberg eller Valby, blev registreret som ”Frameldt”.
Registerbladene er søgbare på navn på kbharkiv.dk.
7. Forsørgelseskommune. En person, der var født indenfor ægteskab, var berettiget til forsørgelse i personens fødekommune. Efter
ophold eller arbejde i en anden kommune i fem år, var man forsørgelsesberettiget i den anden kommune.
En person, der var født udenfor ægteskab, var berettiget til forsørgelse, hvor moren havde opholdt sig ti måneder før fødslen (Timaanedersdagen), hvis ikke personen var blevet forsørgelsesberettiget i en ny kommune efter fem års reglen.
8. Politiets Efterretninger blev fra 1867 udsendt af Københavns Politi til alle landets politikredse flere gange om ugen. De indeholdt en lang
række oplysninger og efterlysninger om personer landets politikredse havde interesse i.
Efterretningerne er søgbare på kbharkiv.dk frem til 1921.
9. Mål og Vægt i 1887. 1 Pot = 0,966 Litter. 1 Pægl = 1/4 Pot. 1 Pund (Pd.) = 500 gram. 1 Kvint (Kv.) = 5 gram
