Vestjylland
                                                     eller
                                           Herning Folkeblad
Nr. 46                                   Mandag d. 13. April                                         1874
Slemme Følger. 2 Karle, der tjente hos Gaardejer Vistoft paa Lægdsgaard, den ene som
Røgter, den anden som Arbejdskarl, have Søndagen d. 29. Marts delt et Par Flasker
Brændevin med nogle andre Karle; efter denne Lystighed fandt Røgteren for godt at true
en paa Gården tjenende Barnepige, med hvem han stod i et godt Forhold, med at ville
kaste hende i en ved Gården værende Branddam. Formodentlig af Skamfuldhed derover
besluttede Røgteren, der var en Sjællænder, at løbe af Tjenesten, og har da forført den
anden Karl til at følge med sig. De vare blottede for Penge og bleve anholdte i Vejle for
Løsgængeri, hvor de nu hensidde i Arresten for at afvente deres Dom og Straf. Deres
Husbond var i Tjenesten tilfreds med dem, saa det var(?)Slemme Følger af en Rus
og en overilet Handling.

Skudsmålsbog

Tyende var fæstet for en periode, skiftedag var i løbet af 1800-tallet blevet 1. maj og 1. november, så man kunne normalt ikke forlade sin tjeneste udenfor disse datoer.

Fra 1833 til 1921 skulle tyende altid have enskudsmålsbog. De fik den ved konfirmationen, hvor den første indførsel var konfirmationsattesten. Herefter kom der oplysning om vaccination, skolegang, flytning til et andet sogn og præsten kunne give et vidnesbyrd.

Det var husbonden der førte skudsmålsbogen med start og slut tidspunkter for tjenesten. Efter 1867 var det kun disse oplysninger der måtte fremgå, så et skudsmål måtte ikke længere indføres. Bogen beholdt dog sit navn alligevel.

Skudsmålsbogen skulle under en tjeneste opbevares af husbonden.

Før 1873 skulle skudsmålsbogen ved flytning fra et sogn til et andet forelægges for sognepræsten i begge sogne. Efter 1873 blev det sognefogeden der førte flytningen i tyendeprotokollen. Hvis man søgte arbejde uden for sit fødesogn, krævede loven, at man have en skudsmålsbog. Hvis man mistede den, blev man straffet for det.

Derfor fik det ”slemme følger” hvis man forlod sin plads i utide.

Skudsmålsbogen var forhadt blandt tjenestefolkene, og den blev fra slutningen af 1800-tallet mindre brugt, indtil den i forbindelse med Medhjælperloven i 1921 helt blev afskaffet.

Tekst og transkribtion: Frank Artved, jan. 2024

Kilder:                        Wikipedia.dk
                                  Slaegt.dk