Slægts- og lokalhistorie
Louise Henriette Petersen (1868 - 1963)
Datter af Peter Theodor Petersen. Immigrerede til USA.
Af Frank Artved
Barndom og ungdom
I 1868 blev der født en pige på Den Kongelige Fødselsstiftelse i København (note 1).
Den Kongelige Fødselsstiftelse Hovedprotokol for filialerne (afdeling B) 1868 (udsnit):
Pigen fik nr. 589 i 1868, moderen fik nr. 522, og hun var 24 år. Barnet blev født den 17. og døbt den 24. oktober med navnet Louise
Henriette Petersen. Hun blev overført til plejestiftelsen den 26. oktober. Den 2. november fik moderen udleveret pigen med en under-
støttelse på 520 kr. Den 17. april 1869 var hun ”udgangen fra Stiftelsens Forsorg”.
Under Bemærkninger står, at fødsel og dåb blev noteret i Helsingør Sct. Olai Ministerialbog den 2. november 1881.
I Helsingørs Kirkebog anføres fødsel og dåb mv. til sidst i 1868:
”Indført efter Helsingør Fattigvæsens Skr. af 17. October 1881”.
Louise boede med sine forældre Peter Theodor Petersen og Ane Sophie Jensen i Adelgade 109 2. bagsal. Her bor de frem til 1870, hvor
de flyttede fra København til Esbønderup, videre til Gilleleje og tilbage til Esbønderup.
Da Louise blev konfirmeret i 1882, flyttede hun hjemmefra. Hun bliver i Esbønderup hos skrædder P. Larsen i Bøget, da resten af familien
flytter til København. Om hun er kommet i skrædderlære, eller hun er tjenestepige vides ikke. Hun er ikke efterfølgende benævnt skrædder.
Hvor hun herefter boede, og hendes erhverv, er ikke klarlagt, før hun bliver registreret i Politiets Registerblade (note 2) fra 1892. Ifølge dem
havde hun disse adresser:
01-05-1892 Amaliegade 4, 3. sal, hos Broderihandl. Levison
01-05-1895 Strandvejen 69, hos Broderihandl. Levison
01-05-1896 Toldbodgade (Ny Toldbodgade) 10, 3. sal
04-01-1897 Bredgade 45, 3. sal, hos Kammerherre Bille
05-05-1897 Kronprinsessegade 18, 3. sal, hos Grosserer Hertz
15-04-1898 Dronningens Tværgade 40, 1. sal, hos Hindenburg
09-05-1900 Berggreensgade 5, 1. sal, hos sin bror Christian Julius Petersen
17-01-1901 Dronningens Tværgade 6, 1. sal, hos Garvermester Hertz
Louise ernærede sig som tyende hos ”borgere af den bedre klasse i København”. Den sidste registrering i København var som stuepige
hos rentier, tidligere garvermester Meyer Hertz i Dronningens Tværgade. Husholdningen bestod udover hende og garvermesteren kun af
en husbestyrerinde og en kokkepige.
Udvandret til USA
I juli 1901 rejste hun, hendes far Peter Theodor og hendes kommende mand Niels Hansen sammen til USA. Da de rejste, oplyste de at
Kinsley, Kansas var deres mål.
Niels Hansen oplyste, at han var landmand og havde boet i USA siden 1898. Han er nok kommet til Danmark for at hente Louise, så de kunne
blive gift.
De rejste på et gunstigt tidspunkt for en landmand. I perioden fra omkring år 1900 til 1920 steg priserne i landbruget kraftigt. Bybefolkning
øgedes på grund af den store indvandring, det medførte en øget efterspørgsel på landbrugsprodukter, der igen medførte prisstigninger.
Mekanisering med bl.a. traktorer, selvbindere og tærskeværker betød, at produktionen blev effektiviseret med en øget lønsomhed til følge.
Under 1. verdenskrig subsidierede den amerikanske stat landbrugsproduktionen, hvilket medførte en yderligere øget velstand i landbruget.
Niels og Louise boede kun kort tid i Kansas, for ifølge den lokale folketælling i Iowa i 1905 bor de i Battle Creek, Maple, Ida, Iowa, hvor de
bor på en lejet gård. De oplyser, at de har boet der i 3 år. Louises far Peter Theodor bor hos dem.
Niels og Louise får 3 børn. Zelia Laura i 1902, Oscar Niels i 1903 og Lillian Theodora i 1904.
Den lokale folketælling i Iowa 1905:
CENSUS-YEAR: 1905
STATE: Iowa COUNTY: Ida
CARD SURNAME GIVEN NAME TOWNSHIP
230 Hanson Neils Battle Creek
231 Hanson Louisa Battle Creek
232 Hanson Laura Battle Creek
233 Hanson Oscar Battle Creek
234 Hanson Sophia 1) Battle Creek
235 Peterson Peter Battle Creek
(1: Sophia må være en fejlskrivning for Lillian Theodora)
Drømmen om Amerika var for mange at dyrke jorden på USAs frugtbare sletter.
Den drøm blev for mange realiseret i Midtvesten, hvor en stor del af de
skandinaviske indvandrere slog sig ned. Grant Wood har i sit maleri ”American
Gothic” skildret disse mennesker. Farmeren og hans hustru - arbejdsomme og
strengt religiøse mennesker. Grant Wood: American Gothic. Art lnstitute of Chicago
En gård i området var i gennemsnit på 189 acres, svarende til 138 tønder land. Over 60 % af områdets gårde blev drevet af lejere som Niels. Afgrøderne var hovedsagelig majs og hvede.
I US Census for 1910 (note 3) er Peter Theodor ikke længere hos dem. Han er rejst hjem. Peter Theodor var medhjælper på gården, de år
han boede hos dem. I 1910 blev han 67 år gammel, så arbejdet som landarbejder blev nok for hårdt for ham, derfor er han nødt til at stoppe.
Uden pension og social sikkerhed i USA er han nødt til at rejse hjem. I stedet har de en 23 årig medhjælper Henry Larsen på gården.
US Census 1920
I 1920 bor familien med deres 3 børn i Battle Township. Sønnen Oscar er blevet medhjælper på gården, så de har ikke fremmed hjælp.
Staten indstillede i 1920 de støtteopkøb, som havde været med til at skabe høje priser på landbrugsvarer under krigen. Det betød, at
priserne omgående faldt. Hvede- og majspriserne blev halveret bare i løbet af 1920. Det må have ramt Niels og Louise hårdt.
Den effektivisering, som mekaniseringen havde medført, betød at der kom overproduktion og krise. I løbet af 1920'rne øgedes landbrugs-
krisen, og hverken toldbeskyttelse eller statslån afhjalp krisen.
Om de ikke har kunnet klare krisen, er uklart. I løbet af 1920’erne flytter de til Omaha City, Nebraska.
US Census 1930
I 1930 er Oscar flyttet hjemmefra. Men både Zelia på 28 år og Lillian på 26 år bor hjemme. Zelia er ugift og Lillian er fraskilt. Kun Zelia har
arbejde, hun er på et kontor.
I 1937 døde Niels som 72 årig.
I 1940 boede pigerne stadig sammen med deres mor. De arbejdede begge enten med at pakke eller
skære kød.
Louise havde gennem alle årene holdt kontakt med sin danske familie. Familien husker ”pakkerne fra
USA” som ”Tante Louise” sendte hjem.
I 1950 boede Louise i et såkaldt ”Rooming House” i Omaha, Nebraska. Begge døtre var gift, og de og
deres mænd boede sammen med Louise.
Et ”Rooming House” er i USA en ejendom med minimum 4 værelser, der lejes ud enkeltvis. Der er fælles
køkken og måske også andre fælles faciliteter. De bruges ofte af lavindkomstgrupper, da det er en billig
boligform.
Louise døde som 95 årig i 1963 og er begravet i Omaha, Nebraska. Tante Louise (Privat foto)
Børnene opnåede også en høj alder. Oscar, der deltog i 2. verdenskrig, døde i 1981 som 78 årig.
Zelia døde 80 år gammel i 1982, og Lillian døde i 1994, hvor hun var 90 år gammel.
Noter:
1. På Den Kongelige Fødselsstiftelse kunne ugifte kvinder føde uden at opgive hverken deres eget eller faderens navn til myndighederne.
I Hovedprotokoller for filialerne (afd. B) blev de fødsler - efterhånden halvdelen - der foregik hos privatpraktiserende jordemødre i
København registreret.
2. Politiets Registerblade blev ført mellem 1890-1923. De omfattede alle voksne i en husstand, også logerende og tjenestefolk.
Børn i alderen 10-13 år, blev ført på faderens registerblad. De fik deres eget blad, når de fyldte 14 år. Gifte kvinder blev ført på mandens registerblad. De fik deres eget blad, hvis de blev alene.
3. US Census. Fra 1790 har der hvert tiende år været en folketælling, der omfatter hele USA. Den er lovfæstet i USA’s forfatning ”Constitution
of the United States”. Den føderale finansiering fordeles efter folketallet, det påvirker offentlige tjenester som fx hospitaler, brandvæsener
og skoler. Herudover bruges folketallene til at fordele pladserne i Repræsentanternes Hus mm.
Nogle stater lavede herudover en lokal folketælling i mellemliggende år.
Tekst: Frank Artved, marts 2025
Kilder: Rigsarkivet, Arkivalier online (www.sa.dk):
Den Kongelige Fødselsstiftelse. Hovedprotokol for filialerne (afdeling B) 1868
Folketællinger, Kirkebøger
Københavns Stadsarkiv (www.kbharkiv.dk)
Politiets Registerblade
Politiets Mandtaller
Politikkens Verdenshistorie, bind 18. Politikens Forlag 1986.
Udvandrerarkivet
US Census (www.familysearch.org)
Familysearch, diverse opslag
Wikipedia, diverse opslag
