Slægts- og lokalhistorie
Lars Rasmussen
Hvem var Lars Rasmussen, der i Tugthuset blev far til Peter Andreas Hansen?
Lars Rasmussen blev født i Væde, Veflinge Sogn på Fyn den 9. oktober 1780 og døbt Lauritz. Forældrene var gårdmand Rasmus Sørensen og hustru Gjertrud Marie Larsdatter. De havde i forvejen en søn Søren Rasmussen, der var 7 år ældre.
Rasmus Sørensen havde i 1769 overtaget en gård i Wæde på hartkorn 4, 6, 2, 2 + Skovskyld 0, 0, 2, 2.
I FT1787 boede ægteparret med deres to sønner, to tjenestefolk, samt husbondens søster, der nød ophold.
I FT1801 boede ægteparret der stadig med deres to sønner, Sørens hustru som tjenestepige og yderligere to tjenestefolk på gården.
Lars Rasmussens far døde i 1804 og moren overtog herefter gården, som hun havde frem til sin død i 1809.
Herefter overtog Lars Rasmussen gården. Den var nu oppe på hartkorn 6, 3, 3, 1¼ + Skovskyld 0, 0, 3, 3¾.
Lars blev i 1810 gift med Margrethe Nielsdatter (evt. Ane Margrethe) af Tevringe. (Bem: Hvem hun yderligere er, er ikke afklaret.
Hun er ikke fundet født eller død kirkebogen for Veflinge Sogn eller i relevante folketællinger. Faddere mv. giver ikke hints).
De får 3 børn. I 1811 Lars, i 1815 Ane Marie og i 1819 Maren.
Efter Statsbankerotten i 1813 var landets økonomi meget ringe i mange år. Den nyoprettede Rigsbank udstedte ”Bankosedler” med
værdier på 1 Rbd. og opefter. Inflationen var kraftigt svingende, så tilliden til pengesedlerne var meget ringe. Der var adskillige
eksempler på, at både højtstående embedsmænd og almindelige borgere forsøgte at styrke deres økonomi ved forskellige ulovlig-
heder bl.a. også ved at forfalske pengesedlerne.
På Fyn havde der i flere år cirkuleret falske pengesedler. Myndighederne havde ikke haft held til at finde bagmændene før end i 1819.
I februar måned kom et brev til Fyns Stiftsamt fra politimesteren i Flensborg, hvor fire mænd var blevet anholdt for at have udgivet
falske pengesedler. Tre af de fængslede var fynboer, deriblandt rokkedrejer Anders Rasmussen fra Ubberud. Han blev sendt fra
Flensborg og kom til arresten i Odense den 13. marts. Her blev et stort antal personer taget i forvaring, som mistænkt for at have
fremstillet eller brugt falske sedler.
I alt blev 53 personer sigtet, hvoraf 5 blev frikendt. Blandt de fængslede var også Lars Rasmussen
De fængslede kom fra brede grupper i befolkningen. Deres erhverv fremgår bl.a. af fængsels protokollen. Af de 48 var der 9 gårdmænd,
7 husmænd og 10 tjenestekarle. Der var 8 håndværkere, 3 handelsmænd, 7 uden erhverv og 4 kvinder.
Problemet med de falske pengesedler blev anset for så stort, at sagen ikke skulle behandles ved en ordinær domstol, men der blev
nedsat en særlig kommissionsdomstol. Kommissionens domme fulgte den gældende, ældre lov, der havde klare bestemmelser om
straffene: Den, der bevidst handler med falske penge, skal miste sin hånd. Den, der laver falsk mønt, skal miste ære, liv og gods.
Ifølge den lovgivning blev Lars Rasmussen og 10 andre dømt til at miste ære, liv og gods, 23 blev dømt til at miste hånden og de
sidste 14 fik forskellige fængselsdomme.
De strenge straffe blev stadig dømt, men de blev appelleret til Højesteret, hvor de blev lempet.
De 11 dødsdomme blev ændret til ”at de stryges til Kagen, og herefter hensættes til offentlig Arbejde på Livstid”. Af de 11 fik 4 den
strengeste straf. De skulle afsone i Rasphuset. Blandt dem var Rokkedrejeren Anders Rasmussen og Lars Rasmussen. De 7 andre
skulle afsone i Tugthuset.
De 23, der var dømt til at miste hænderne fik fængselsdomme. De 5 på livstid, 11 fængsel på ”Hs. Majestæts nåde”, der betød en
ubestemt, men kortere årrække og 6 fik 1 års fængsel. Fangerne blev fordelt på forskellige fængsler over hele landet.
Når Lars Rasmussen, sammen med hovedmanden Anders Rasmussen, får den strengeste straf, må det betyde, at han både har
fremstillet et større antal falske sedler og har handlet med dem.
Om dem der skulle Kagstryges, kunne man læse i aviserne:
De fanger, der skulle afsone i Odense, gav ikke det store problem. Men den 27. maj begyndte transporterne til Sjælland og Møn.
De første 18 fanger blev under militær bevogtning lukket ud af arresten. Første etape gik til Storebælt. Fra Fynske Infanteri-
regiment kom en regning til amtet for transport af fangerne fra Nyborg til Slagelse. Den tur havde krævet 1 underofficer og 10
mand. På den videre rejse var det andre hærafdelinger, der stod for transporten.
Af fængselsprotokollen fremgår at Lars Rasmussen ankom til Rasphuset den 1. juni 1820.
Lars Rasmussen var 66 tommer (167 cm) høj, almindelig af bygning og 40 år gammel.
I Rasphuset blev fangerne sat til at raspe træ. Raspning bestod i at file træ, der indeholdt farvestoffer, til fint pulver. Pulveret blev
brugt til at farve tekstiler. Fangerne raspede enten med en fil eller ved hjælp af en mølle. Raspning var et hårdt og usundt arbejde.
Fangernes hud blev misfarvet og mange blev alvorligt svækkede af det hårde arbejde i det støvede miljø.
Efter dommen blev Lars Rasmussens bo gjort op. Broderen Søren Rasmussen overtog gården på et auktionsskøde for 3.000 Rbd.
De 3 børn tog Søren Rasmussen sig af, men hvad der blev af hustruen Margrethe Nielsdatter er ikke afklaret.
Det ene barn Anne Marie Larsdatter døde i 1831 kun 16½ år gammel. De to andre kan følges i folketællingerne fra 1834 og frem,
hvor de bor på gården hos far broderen.
Lars sidder nu i 14 år i Rasphuset:
I 1834 blev han overført til Tugthuset, hvor arbejdet ikke var så hårdt og sundhedsskadeligt som i Rasphuset. I 1837 blev han
overført til Forbedringshuset, hvor fanger, man mente kunne forbedres og senere løslades, skulle afsone. Ifølge Ane Hansdatters
forklaring i Tugthuset arbejdede han som Sygestuevægter, og hun udlagde ham som far til den søn, hun fødte i 1840.
Han står i folketællingen 1840 som 60 årig, gift, mandsfange i Forbedringshuset. Senere på året 1840 – efter 20 års fængsel - blev
han løsladt.
I folketællingen 1845 bor han på sin tidligere gård hos broderen Søren, sammen med sine to børn Lars og Maren.
Den 5 september 1847 dør broderen Søren Rasmussen 77 år gammel og sønnen Lars Larsen overtager gården.
Lars Rasmussen bliver forsørget af sin søn Lars Larsen til han i 1861 dør 81 år gammel.
Bilag: 1) Matrikelkort tegnet 1810.
2) Udskrift af skøde-panteprotokollen for Wæde.
Bilag:
1) Matrikelkort tegnet 1810:
Matr. nr. 8 der netop i 1809 var overtaget af Lars Rasmussen indrammet med sort. Overtaget af Søren Rasmussen i 1821 og
Lars Larsen i 1847.
2) Udskrift af skøde-pante protokollen for Veflinge Sogn, Wæde By:
Her kan ejerskabet af gården følges over 3 generationer, fra Rasmus Sørensen til Lars Larsen.
