09. Lars Rasmussen

I Tugthuset i København fik Ane Hansdatter en søn. Den udlagte barnefar var tugthusfangen Lars Rasmussen. Ifølge fangeprotokollen var han dømt for ”Falske Bankosedlers forfærdigelse”.

Lars Rasmussen blev født i Væde, Veflinge Sogn på Fyn den 9. oktober 1780 og døbt Lauritz. Forældrene var gårdmand Rasmus Sørensen og hustru Gjertrud Marie Larsdatter. De havde i forvejen en søn Søren Rasmussen, der var 7 år ældre.

Rasmus Sørensen havde i 1769 overtaget en gård i Wæde på hartkorn 4, 6, 2, 2 + skovskyld 0, 0, 2, 2.

I FT1787 boede ægteparret med deres to sønner, to tjenestefolk, samt husbondens søster, der nød ophold.

I FT1801 boede ægteparret der stadig med deres to sønner, Sørens hustru som tjenestepige og yderligere to tjenestefolk på gården.

Lars Rasmussens far døde i 1804 og moren overtog herefter gården, som hun havde frem til sin død i 1809.

Herefter overtog Lars Rasmussen gården. Den var nu oppe på hartkorn 6, 3, 3, 1¼ + skovskyld 0, 0, 3, 3¾.

Lars blev i 1810 gift med Margrethe Nielsdatter (evt. Ane Margrethe) af Tevringe.
(Bem: Hvem hun yderligere er, er ikke afklaret. Hun er ikke fundet født eller død kirkebogen for Veflinge Sogn eller i relevante folketællinger. Faddere mv.
giver ikke hints).

De får 3 børn. I 1811 Lars, i 1815 Ane Marie og i 1819 Maren.

Efter Statsbankerotten i 1813 var landets økonomi meget ringe i mange år. Den nyoprettede Rigsbank udstedte ”Bankosedler” med
værdier på 1 Rbd. og opefter. Inflationen var kraftigt svingende, så tilliden til pengesedlerne var meget ringe. 

Der var adskillige eksempler på, at både højtstående embedsmænd og almindelige borgere forsøgte at styrke deres økonomi ved forskellige ulovligheder bl.a. også ved at forfalske pengesedlerne.

På Fyn havde der i flere år cirkuleret falske pengesedler. Myndighederne havde ikke haft held til at finde bagmændene før end i 1819.
I februar måned kom et brev til Fyns Stiftsamt fra politimesteren i Flensborg, hvor fire mænd var blevet anholdt for at have udgivet
falske pengesedler. 

Tre af de fængslede var fynboer, deriblandt rokkedrejer Anders Rasmussen fra Ubberud. Han blev sendt fra Flensborg og kom til arresten i Odense den 13. marts. Her blev et stort antal personer taget i forvaring, som mistænkt for at have fremstillet eller brugt falske sedler.

I alt blev 53 personer sigtet, hvoraf 5 blev frikendt. Blandt de fængslede var også Lars Rasmussen

De fængslede kom fra brede grupper i befolkningen. Deres erhverv fremgår bl.a. af fængsels protokollen. Af de 48 var der 9 gårdmænd,
7 husmænd og 10 tjenestekarle. Der var 8 håndværkere, 3 handelsmænd, 7 uden erhverv og 4 kvinder.

Problemet med de falske pengesedler blev anset for så stort, at sagen ikke skulle behandles ved en ordinær domstol, men der blev
nedsat en særlig kommissionsdomstol. Kommissionens domme fulgte den gældende, ældre lov, der havde klare bestemmelser om
straffene: Den, der bevidst handler med falske penge, skal miste sin hånd. Den, der laver falsk mønt, skal miste ære, liv og gods.

Ifølge den lovgivning blev Lars Rasmussen og 10 andre dømt til at miste ære, liv og gods, 23 blev dømt til at miste hånden og de
sidste 14 fik forskellige fængselsdomme.

De strenge straffe blev stadig dømt, men de blev appelleret til Højesteret, hvor de blev lempet.

De 11 dødsdomme blev ændret til ”at de stryges til Kagen, og herefter hensættes til offentlig Arbejde på Livstid”. Af de 11 fik 4 den
strengeste straf. De skulle afsone i Rasphuset. Blandt dem var Rokkedrejeren Anders Rasmussen og Lars Rasmussen. De 7 andre
skulle afsone i Tugthuset.

De 23, der var dømt til at miste hænderne, fik fængselsdomme. De 5 på livstid, 11 fængsel på ”Hs. Majestæts nåde”, der betød en
ubestemt, men kortere årrække og 6 fik 1 års fængsel. Fangerne blev fordelt på forskellige fængsler over hele landet.

Når Lars Rasmussen, sammen med hovedmanden Anders Rasmussen, får den strengeste straf, må det betyde, at han både har
fremstillet et større antal falske sedler og har handlet med dem.

Om dem der skulle Kagstryges, kunne man læse i aviserne:

De fanger, der skulle afsone i Odense, gav ikke det store problem. Men den 27. maj begyndte transporterne til Sjælland og Møn.
De første 18 fanger blev under militær bevogtning lukket ud af arresten. Første etape gik til Storebælt. Fra Fynske Infanteri-
regiment kom en regning til amtet for transport af fangerne fra Nyborg til Slagelse. Den tur havde krævet 1 underofficer og 10
mand. På den videre rejse var det andre hærafdelinger, der stod for transporten.

Af fængselsprotokollen fremgår at Lars Rasmussen ankom til Rasphuset den 1. juni 1820.

Lars Rasmussen var 66 tommer (167 cm) høj, almindelig af bygning og 40 år gammel.

Efter dommen blev Lars Rasmussens bo gjort op. Broderen Søren Rasmussen overtog gården på et auktionsskøde for 3.000 Rbd.
De 3 børn tog Søren Rasmussen sig af, men hvad der blev af hustruen Margrethe Nielsdatter er ikke afklaret.

Det ene barn Anne Marie Larsdatter døde i 1831 kun 16½ år gammel. De to andre kan følges i folketællingerne fra 1834 og frem,
hvor de bor på gården hos far broderen.

Lars sidder nu i 14 år i Rasphuset.

I 1834 fik han oprejsning for æren og han blev overført til Tugthuset, hvor arbejdet ikke var så hårdt og sundhedsskadeligt som i Rasphuset.
I 1837 blev han overført til Forbedringshuset, hvor fanger, man mente kunne forbedres og senere løslades, skulle afsone.
I folketællingen 1840 står han som 60 årig, gift, mandsfange i Forbedringshuset. Senere på året 1840 – efter 20 års fængsel - blev han løsladt.

Ifølge Ane Hansdatter var han sygestuevægter samtidig med at hun var fangevogterske i sygestuen. Hun udlagde ham som barnefader til den dreng, hun fødte i fængslet.

I folketællingen 1845 bor han hos broderen Søren, sammen med sine to børn Lars og Maren.

Den 5. september 1847 døde Søren Rasmussen 77 år gammel og nevøen Lars Larsen overtog gården.
 
Lars Rasmussen bliver forsørget af sin søn Lars Larsen til han i 1861 dør 81 år gammel.