Slægts- og lokalhistorie
Mit liv i træindustrien
af Knud Larsen.
Jeg er født 1947 i Tulstrup pr. Ikast. Gik i Tulstrup skole med skolegang hver anden dag. Gik ud af skolen efter syv år.
Derefter forskellige daglejerjobs blandt andet ved en kartoffelhandler i Tulstrup. Et halvt år som karl på en gård.
Den 1. november 1964 fik jeg så en plads som ungarbejder på Ikast Møbelfabrik. I starten som medhjælp på lageret,
siden rykkede jeg ind på maskinværkstedet med henblik på senere at komme i lære som maskinsnedker.
Den 1. november 1965 startede jeg så som maskinsnedkerlærling. Det foregik som mesterlære med forskellige opgaver,
man blev sat til at løse under nøje overvågning
af værkføreren og svendene. Foto: F. Artved Knud Larsen 2017
Vi var flere lærlinge på fabrikken, og vi kunne selvfølgelig ikke lade være med at drille især nogle af svendene. Foto: F. Artved
Det var nær gået galt en dag. Svenden kastede et kraftigt bordben efter os; hvis det havde ramt, var en af os kommet alvorligt til skade.
Undervejs i læretiden var der tre femugers ophold på Skive tekniske skole. Efter tre år afsluttet med svendeprøven.
Fra februar 1969 til marts 1970 aftjener jeg værnepligten ved Dronningens Livregiment.
Ca. 1. april starter jeg igen som maskinsnedker ved Ikast Møbelfabrik. Det sås tydeligt, der var sket noget med firmaet i den tid, jeg var inde ved militæret. Vores råvarelager var stort set ikke eksisterende, så materialerne kom hjem til en ordre ad gangen. Der gik så også kun omkring 2 mdr., til vi alle blev fyret, og firmaet lukkede i løbet af sommeren. Så var jeg arbejdsløs.
Den gang skulle vi møde op på hjemme hos fagforeningsformanden en bestemt dag hver måned for at købe mærker til fagforeningsbogen.
Arbejdsløsheden varede nu ikke længe. Jeg blev kontaktet af min soldaterkammerat Jens Nørholm, der var tømrer hos Kristian Hansens Tømrer og Maskinsnedkeri. Han kunne fortælle, at man manglede en maskinsnedker på værkstedet. Jeg søgte jobbet og blev ansat på et værksted, hvor vi var to mand på maskinværkstedet og 7-8 mand på montage- og finishafdelingen.
Produkterne vi fremstillede var udvendige døre, fordøre, bagdøre, terrassedøre og hæve
skydedøre. Stemningen på værkstedet var hyggelig og familiær. Chefen Kr. Hansen havde
også tid til at sætte sig høvlebænken og få en øl og en snak med medarbejderne.
Vi begyndte senere at eksperimentere med at lave indvendige fyldningsdøre. Den første
produktion blev monteret i firmaets kontor, en af kunderne til vores udvendige døre
(jeg mener det var Per Glerup) så, hvad vi eksperimenterede med og ville købe dem til de
huse, han byggede. Det blev starten på Idé Døren, som det senere kom til at hedde.
Da jeg startede i firmaet bestod det af to mindre haller, et maskinværksted og en samlehal.
Op gennem 70érne og først i 80érne blev der bygget nye haller hvert eller hver andet år på Typisk håndskrevet lønseddel fra 1975
adressen Højris Alle 87.
Vi blev også flere og flere medarbejdere. Som tiden gik, blev det mig, der var den faste mand på maskinværkstedet. Gennem tiden har der været mange forskellige mennesker inde som medhjælpere på værkstedet.
Det har været spændende og givet en indsigt i, hvor forskellige vi mennesker er.
Omkring 1980 blev jeg valgt som tillidsmand på fabrikken. Det kunne godt give nogen knubs, når kollegerne ikke synes lønstigningerne var store nok, men det var også spændende, for det gav indsigt i nogen af firmaets problemstillinger.
Virksomheden voksede stadig.
Omkring 1984-85 var vi vokset ud af rammerne på Højris Allé, så der blev bygget to haller på Navervej og senere et nyt råvarelager samt en ny lak- og lagerhal. Vi var nu ca. 160-170 medarbejdere i firmaet.
Dørene vi fremstillede var fyldningsdøre i lamineret fyrretræ og grantræ, senere begyndte vi at lave døre der var beklædt med finer og massive kantlister, mest i eg og bøg. Det seneste var massive døre beklædt med 8 mm. MDF plader, der så blev forarbejdet på en CNC fræser.
I marts 1988 blev jeg tilbudt en stilling som værkfører på firmaets afdeling på Navervej i Ikast. Uddannelsen som værkfører var et 2 årigt forløb med 1 uges ophold på Teknologisk Institut hver anden måned. Det var starten på en ny spændende periode i arbejdslivet. Især synes jeg, det var spændende at få indblik i ledelse og motivation af medarbejderne.
Efter 7 år som værkfører syntes jeg, der var blevet et dårligt arbejdsklima i topledelsen, og det smittede af ned i systemet, så jeg valgte at opsige mit job som værkfører. Jeg blev i firmaet som maskinsnedker i produktionen, hvor jeg også fik opgaver med fremstilling af specialordrer. Jeg blev igen indblandet i opgaver som sikkerhedsrepræsentant og tillidsmand for afdelingen på Navervej.
Så kørte tingene stille og roligt frem til december 2007. Vi var omkring 60-70 medarbejdere, der alle blev kaldt sammen og fik meddelelsen om, at ledelsen valgte at lukke firmaet. Jeg blev i firmaet frem til 31/3-2008. I den tid fik vi afsluttet igangværende ordrer samt ryddet op i lagervarer, der blev sat til salg engros.
Den første april startede jeg så i Ikast Design Doors, der blev startet op af salgschefen fra Ide Døren, Bjarne Hansen, så var jeg tilbage i et firma af samme størrelse, som da jeg begyndte ved hans far i 1970.
Jeg gik på pension som 65 årig sommeren 2012, men er stadig tilknyttet firmaet i det omfang, de har et behov for arbejdskraft.
Hvorfor jeg har været på samme arbejdsplads i så mange år?
Det er et vanskeligt spørgsmål. Det har noget at gøre med, at det aldrig var nødvendigt at finde noget andet. Lønnen har altid været rimelig, og så har jeg haft en stor variation i mine arbejdsopgaver med mange spændende opgaver.
Knud Larsen
maj 2017
