Slægts- og lokalhistorie
Et beklageligt Ulykkestilfælde
For 150 år siden var kvinders liv langt mindre værd end mænds.
I 1875 kørte Hr. Proprietær Godt fra Højriis galt med sin vogn. Læs her den udførlige omtale af hans skader og sammenlign den med
omtalen af, hvad der beklagelig vis skete med hans unge kone.
Vestjylland
eller
Herning Folkeblad
Herning d. 3. Aug.
Et beklageligt Ulykkestilfælde
fandt Sted sidste Torsdag Aften paa
Chausseen gjennem Birk, idet Hr.
Proprietær Godt fra Højriis i Ikast
kjørte hjæm gik en Møttring fra det
ene Baghjul. Der ved væltede Vog-
nen. Hestene bleve løbske og Hr. Godt
kunde ikke slippe dem, fordi han havde
faaet tømmen om Hals og Arm,
hvorfor han blev slæbt et længere
Stykke hen ad Vejen og blev slemt
forslaaet; dog mener man ikke, at der
er Fare for hans Liv. Hans unge
Hustru, som befandt sig paa Vognen
blev derimod desværre saa forslaaet,
at det havde Døden til Følge næste
Dag; man mener, at den skal være
foraarsaget ved en Hjærnerystelse, da
der nok ikke var Spor af stærke eller
dødelige Saar. Man kjørte straks de
Paagjældende tilbage til Herning.
Herning Folkeblad den 4. august 1875
Når vi sammenligner med en trafikulykke i dag, er overskriften naturligvis:
En 19-årig kvinde er død i soloulykke ved Borup.
Det oplyser Jesper Mortensen, som er vagtchef hos Midt- og Vestsjællands Politi, til Ritzau.
- Vi regner med, at man har mistet herredømmet i det sving, hvor køretøjet er forulykket, siger Jesper Mortensen.
I bilen sad en fører og to passagerer. Den afdøde var passager i bilen. Føreren og den anden passager, som er kvindens forældre, er i kritisk tilstand.
Forældrene er blevet overført til Rigshospitalet.
tv2.dk den 5. april 2025