11.3 Dorthea Margrethe Jørgensdatter
Dorthea blev født 24. juli 1826 i Aborre, Gamtofte Sogn og konfirmeret 1841 med karaktererne mg og mg.

Da forældrene kom i fængsel blev hun placeret af Sognet. Først hos Gustav Andersen i Woldbroe for 11 Rbd 2 S for et halvt år.
Siden hos Jørgen Andersen i Aborre Bye. I 1839 blev den nu 13 årige pige ifølge Fattigprotokollen:
          ”som har tilforn været udlagt til Jørgen Andersen i Gamtofte Sogn Aborre Bye  
            forpagtet til Carl Bang for 9 D Aarligen.”

I FT1840 bor hun hos Carl Bang og hans kone. Hun er 14 år og forsørges af sognet.

1841 bliver hun konfirmeret, så skal hun ikke længere forsørges af sognet.

I 1845 tjener hun sammen med sin bror Hans hos Gårdmand Mikkel Pedersen i Lundager Bye.

I 1846 har hun et kort mellemspil i Sandager, men kommer hurtigt tilbage til Mikkel Petersen i Lundager. 

I 1850 er Mikkel Pedersens datter gift med en gårdmand og har fået et barn. Dorthea er kommet med som tjenestepige. Hun er nu 24 år og stadig ugift. Herefter har hun tjent på Wilhelmsborg i en periode.

I 1859 får hun tjeneste hos Kjøbmand P. R. Fentz i Assens. Det er en større husholdning med mand og kone, 3 sønner og 7 tjenestefolk. Her er hun i mange år. I 1870 som 43 årig, ugift malkepige.

I november 1874 forlader hun efter 15 år sin plads. Hun rejser fra Assens til Thurup som 45 årig, hvor hun får plads som husholderske hos Lars Gormsen. Han er gårdejer, hans kone døde i juni 1874 fra 3 børn på 1, 5 og 11 år. Udover Dortea er der en tjenestekarl på gården.

Her er hun også i mange år. Lars Gormsen døde i 1894 72 år gammel, men de to ældste af børnene Mads og Karen driver nu gården. Han som gårdejer og hun som husholderske. De må have haft et godt forhold til Dorthea, der har passet dem fra deres mor døde. De beholder hende hos sig til hun dør som 77 årig i 1903.

                  
                       
                         ”1903 den 2 Juni anmeldtes at ugift Dorthea Margrethe Jørgensen af         Nr.56
                         Thurup er død igaar ….”

Ifølge gårdejeren Mads Larsen overstiger værdien af hendes ejendele ikke omkostningerne ved hendes begravelse,

hvorfor de udlægges til ham.