Brande Listefabrik

af Frank Artved


Brande Listefabrik blev startet i 1958 på Kirkegade i Brande af Richard R. Nielsen (Rationel Vinduer).
Om starten skriver han i sine erindringer:

”I 1957 fik jeg lidt kontakt med Brande Bank…
Brande Bank havde også en gammel møbelfabrik, man gerne ville have solgt, og banken ville have,
at jeg skulle købe den, men det kunne vi ikke rigtig blive enige om. Banken ville have 120.000 kroner
for fabrikken, og jeg bød dem 60.000. Jeg viste ikke, hvad jeg skulle med fabrikken, hvis jeg fik den
– og det gjorde jeg – for pludselig en dag ringede bankdirektøren og sagde: ”Fabrikken er din for
60.000 kroner.” Så stod jeg pludselig med en helt tom fabrik i Brande.

Jeg spekulerede på, hvad jeg skulle lave i disse bygninger. Jeg havde på Rationel et par maskiner, der
var sat til side, da de var erstattet med nogle nye. Disse udrangerede maskiner kørte jeg til Brande,                          Richard R. Nielsen                      og så startede jeg Brande Listefabrik.                                                                                                                                   Udlånt af Sdr. Felding arkiv                         
Jeg startede op med to mand og sendte en mand ud for at forsøge at sælge lister.                                                

Det gik helt over forventning. Vi solgte ret mange lister, og efterhånden var vi oppe på at beskæftige 15 ansatte.

Det var faktisk en god fabrik, men den lå meget indeklemt i Brande by. Der var ingen muligheder for udvidelse af fabrikken, og det var jo også forbundet med meget besvær at drive fabrik to steder. Rationel voksede jo også, så da jeg efter nogle års forløb fik et tilbud om salg af Brande Listefabrik, solgte jeg hele herligheden til tømrermester Fasterholt, Brande. Fabrikken drives stadig under navnet Brande Listefabrik A/S, men den er flyttet udenfor byen og har nu plads til udvidelser”.













Efter at Vagner Fasterholt (f. 1922) i 1961 havde købt fabrikken, drev han den i Kirkegade frem til 1965. Da var lokalerne blevet for små, så han byggede en helt ny fabrik udenfor byen, på det der nu er Borupvej 4. Der blev i første omgang bygget 3.000 m2, men den blev senere udvidet med 400 m2 tørrestuer. I 1973 blev der bygget en stor lagerhal. I midten af 1960érne var der 14 ansatte, man lavede rustiklofter samt andre lofts- og vægbeklædninger i alle slags træ og profil lister i alle mål.

I 1977 solgte Vagner Fasterholt ejendommen til et selskab Brande Listefabrik ApS. (Hvem ejeren af ApSét var, er ikke afklaret). Jens Sørensen Trælast engros A/S, Rådhuspladsen 55, Kbh. V. fik samtidig pant ejendommen på ca. 456.000 kr. Brande Listefabrik havde en stor gæld for køb hos Jens Sørensen.

I 1983 køber ITH A/S (Ikast Trælasthandel), der er Hans Christian Espensens investeringsselskab, Brande Listefabrik af Jens Sørensen Trælast engros A/S. Samtidig køber ITH ejendommen ud af Brande Listefabrik. Henrik Baisner, der var salgschef i ITH, ansættes som direktør i Brande Listefabrik.

Henrik Baisner kom til et firma, med gamle og nedslidte maskiner. Det var måske stadig de maskiner, der var kommet fra Rationel. Der var 7 mand ansat, der kun lavede lister til håndværkere.

Der blev nu satset på nye produkter og markeder. Både møbel- og køkkenindustrien brugte mange kantlister, så de blev store kunder. Bygningerne blev renoveret og maskinerne skulle fornyes.

Brande Listefabrik voksede kraftigt. Det betød mere støj fra produktion, ansatte og kørsel med varer til og fra. Det kom til at betyde klager fra især én nabo, der tidligere havde bygget hus meget tæt på fabrikken. Det endte med at Brande Listefabrik i 1989 købte ejendommen på Thrigesvej 8 – 16 i Ikast. HAMO Vinduer flyttede ved udgangen af året ud, så Brande Listefabrik kunne flytte til Ikast. Her fik man nu 11.200 m2 moderne industribygninger, der var opført kun 3 år tidligere.















                 Ejendommen Thrigesvej 8 - 16, Ikast som Brande Listefabrik købte i 1989. (KB: Danmark set fra luften...)


Man lavede stadig kantlister, hulkehllister, afdækningslister mm. til møbel- og køkkenindustrien samt glaslister til vinduesfabrikkerne. Man fik en stor eksport til nogle af de helt store møbelfabrikker og vinduesfabrikker i Tyskland bl.a. Niehoff og Alno. I de nye lokaler var der god plads, så man begyndte også at lave halvfabrikata og fremstilling af speciallimtræ til andre i træindustrien. På persiennelameller opbyggede man en nicheproduktion, så man blev verdens største leverandør på det marked.

Der var tale om et marked med stor konkurrence, hvor fokus på fleksibilitet, kvalitet og levering til tiden var et krav. De mange forskellige produkter og kunder krævede, at man kunne levere et bredt spekter af træsorter. Man havde kunder over hele verden, og de gik fra simple fyrretræsfabrikker til fabrikker med dyre designmøbler. Det betød, at der var store forskelle i krav til udsenet på varerne. Det kunne være farve, årestruktur, om det var spejlskåret eller kvartskåret, om der måtte være spejl eller kerne i træt mv.

For at sikre kvaliteten besøgte Henrik Baisner altid savværkerne og var med til at afgøre, hvordan kævlen eller stammen skulle skæres op for at få det rigtige udsende, og den bedste udnyttelse af træet. Han var også med til opmåling af træet. De 28 træsorter, der blev brugt, kom fra lande som Indonesien, Burma, Chile, USA, Finland, Estland, Letland m.fl. Mange råvarer blev bestilt op til 2 år før, de skulle bruges. For at få den kvalitet som kunderne krævede, blev det skåret op efter Baisners ønske. Herefter skulle det tørre i lang tid, for at undgå revner i træet. Med ofte lange transporttider havde træet derfor en høj m3 pris, når det blev leveret i Ikast. Hos kritiske kunder kunne der være op til 40 % spild, indregnet i kundens pris, så en kalkulation kunne hurtigt ødelægges, hvis man ikke havde den rigtige råvare.

Der var en god efterspørgsel, så virksomheden ekspanderede konstant, så den omkring 1997 beskæftigede 54 medarbejdere.

Henrik Baisner fortsatte, med en kort afbrydelse, som direktør under ITH frem til 1997.

Brande Listefabriks ejer ITH A/S var en børsnoteret koncern med en omsætning på ca. 800 mio.kr. I 1997 vedtog man at opdele koncernen i 3 divisioner med ensartede produkter. Listefabrikken faldt udenfor disse divisioner, og da den var leverandør til både søsterselskaber i koncernen og til store, konkurrerende virksomheder, valgte ITH at sælge listefabrikken fra.

Det blev Henrik Baisner, der købte produktionen ud af koncernen i to nystiftede selskaber, hvoraf det ene overtog navnet Brande Listefabrik A/S. Selskabet der ejede ejendommen på Thrigesvej forblev i ITH koncernen, til det også blev overtaget året efter

Efter at have ejet Brande Listefabrik et par år blev Henrik Baisner kontaktet af Stones Invest (Steen Gudes holding-selskab), der var interesseret i at købe virksomheden. Listefabrikken var dog ikke til salg, men den blev alligevel solgt, med en aftale der indebar, at Henrik Baisner skulle fortsætte som direktør i to år.


Herefter blev navnet Brande Listefabrik A/S slettet, og alle aktiviteter overgik til Skouhus A/S.


På grund af ledelsesmæssige uoverensstemmelser fratrådte Henrik Baisner efter et år, hvorefter han udførte konsulentarbejder for FIH, inden han i september 2000 overtog MN Inventar i Herning, som han herefter drev i en årrække.



Tekst:           Frank Artved.

Kilder:          Richard R. Nielsen: En træmands erindringer, privattryk 1991
                   Samtale med Rigmor Vendelbo, august 2018.
                   Samtale samt notat fra Henrik Baisner, november 2018.

                   Kompas 1967
                   Herning Folkeblad og Ikast Avis diverse artikler 1984 til 1999.

                   Beskrivelse i arkiv.dk på fotos venligst udlånt af Lokalhistorisk Arkiv Brande og Sdr. Felding Arkiv
                   Offentlige regnskaber og CVR registreringer.