Rasmus Hjøllund i strid om skatten med Gjellerup Sogneråd

Slipper man for skatten ved at flytte ud i ”overdelen af en Omnibus” ude på sin mark?

Af Frank Artved

I slutningen af 1800tallet havde Rasmus Peder Nielsen kaldet Hjøllund en strid med Gjellerup Sogneråd om betaling af 65 kroner i skat.

Rasmus, der var født i Vrads ved Skanderborg, havde i 1872 købt gården matr. nr. 1a i Skovby, Gjellerup.
Gården havde et hartkorn på 4 td, 2 sk og 1 alb. Heraf lå 1 sk og 2 alb i Busk på den anden side af sognegrænsen til Ikast.

Matrikelkort Skovby, Gjellerup, hvor det ses at matr. 1a ligger på grænsen til Busk i Ikast:

               Matrikelkort Skovby Byes Jorder gældende fra 1866 til 1893. Historiske kort på nettet.

I folketællingen 1880 bor Rasmus her med sin kone og to børn Niels Peder og Jensine på henholdsvis 19 og 26 år.

Omkring 1887-1888 bliver han uenig med Gjellerup Sogneraad om skatteansættelsen. Der betales en hartkornsskat og en formueskat.
Det er formueskatten, der er stridens kerne.

Han og Sognerådet kan ikke blive enige. Han meddeler derfor efter mange trasserier sognerådet, at han flytter fra sognet, så de aldrig
mere vil få skat fra ham.

Han har en snedig plan:
Hans jorder ligger jo på begge sider af sognegrænsen mellem Gjellerup og Ikast. Så han købte en ”Komediantspillervogn”, eller ”Overdelen
af en Omnibus” afhængig af, hvilken avis man læser. Denne stillede han op på den anden side af sognegrænsen. Han indrettede den med seng, bord, stol og en kakkelovn. Så sov han her om natten, men om dagen var han sammen med sin kone ovre på gården, hvor hun boede. Han mente nu at være skattepligtig til Ikast i stedet for til Gjellerup.

Gjellerup Sogneraad var igen ikke enig med ham. De mente, at flytningen bare var på skrømt. De gik til amtet, som havde opsyn med sognerådene på den tid. Sagen havde flere gange været behandlet i Amtet. Her fik Sognerådet medhold, at de blot skulle opkræve skat
som hidtil, men henviste i øvrigt parterne til at gå til domstolene.

Hvad gør man så?
Gjellerup sender sagen til inkasso. Rasmus betaler under protest skatten på 65 kroner til Gjellerup. Men han starter også en sag mod Gjellerup Sogneråd, hvor han kræver at få sine penge tilbage.

Men nu hvor han havde meddelt flytning til Ikast, sad han som en lus mellem to negle. Ikast Sogneråd mente naturligvis også, at han
efter sin flytning var skattepligtig til dem. Så de opkrævede også skat af ham.

Der gik nu nogle år, med den retstilstand.

I 1891 falder dommen. Jyllandsposten refererer den den 30. august 1891:
”ved den for nogle Dage siden faldne Dom, blev Sogneraadet iflg. ”Hern. Flkbl” tilpligtet at tilbagebetale Skatten, og Manden med Omnibussen blev saaledes tilsidst og efter mange Gjenvordigheder den sejrende i denne morsomme Strid.

Ifølge Herning Folkeblad den 24. feb. 1893 er Gjellerup Sogneråd ihærdige:
”Gjellerup Sogneraad anholder om, at Amtsraadet vil bevilge et Tilskud til Udredelse af Omkostningerne ved Sogneraadets Proces med Rasmus Peder Nielsen Hjøllund angaaende hans Skattepligt.
Udvalget anbefalede, at lade Sogneraadet afholde Omkostningerne af Kommunekassen, af Amtsfonden kunde intet bevilges”.
Så dette initiativ mislykkedes også.

Rasmus kone er nu død og han er kommet på aftægt hos sønnen. Iflg. Kirkebogen for Gjellerup Sogn dør:
”Den 22. februar 1898 Rasmus Peter Nielsen (kaldet Hjøllund) 76 Aar gammel”.

Tekst:    Frank Artved, august 2024

Kilder:   Mediastream: Viborg Stifts Folkeblad 24.05.1887, Randers Dagblad og folketidende 3. feb. 1888
             Jyllandsposten 30.08.1891 og Herning Folkeblad 24. feb. 1893.
              Arkivalier online: Kirkebog Gjellerup Sogn, Realregister Skovby, Gjellerup Sogn, Folketælling 1880