Møbelfabrikken Viking blev startet i 1972 i en gammel fabrik på Bredgade 36 i Bording af Johnny Rune. Han var som 21 årig netop kommet hjem
efter 1½ år ved Søværnet. Efter 1½ år blev Birger Christensen optaget som kompagnon, fordi Johnny intet ejede og derfor havde svært ved at få
finansieret tingene.


De købte kort efter en industrigrund på Rømersvej 15, Ikast på i alt 10.186 m2. Den første hal på 597 m2 blev bygget, og fabrikken blev primo
1974 flyttet hertil.

                     



















Efter nogle måneder skiltes deres veje, og Birger Ø. Christensen overtog Johnny Runes andel af virksomheden.


Produkterne var spiseborde i teak, der blev eksporteret til USA.


De følgende år bliver fabrikken løbende udvidet flere gange. I 1986 blev nabogrunden købt, så virksomheden nu rådede over 15.739 m2
industrigrund. Der skete også en løbende ansættelse af personale.

 

 

 

 

 












                                              Stillingsannoncer i Ikast Avis

I 1983 blev virksomheden omdannet til aktieselskab under navnet Møbelfabrikken Viking ved Birger Østergaard Christensen, Ikast A/S.
Den 29. oktober 1987 ændres navnet til Viking Møbler A/S.

Virksomhedens hovedprodukt var fortsat spiseborde.

Virksomhedens organisation blev løbende tilpasset dens vækst. Direktør Birger Ø. Christensen havde også ansvaret for den overordnede
salgsledelse. Den 1. oktober 1984 blev Erik Krogh, P-Ingeniør, ansat som produktionschef med det formål at styrke den løbende produktions-
planlægning og styring. Ansvaret for økonomi og administration stod økonomichef Ole Madsen for.

Ved den seneste udvidelse i 1987 blev der bygget 772 m2, så der nu i alt var 5.320 m2 bygninger, hvilket svarede til en bebyggelsesgrad på
33% af grunden.




























Den 8. august 1988 udbrød der en storbrand på fabrikken.
Branden opstod i den nyeste produktions- og finerhal.

Skaderne på halvfærdigvarer, maskiner og bygninger løb
op i en størrelsesorden på 20 mio. kr.

Kraftige ildsøjler væltede op, og røgen steg op i flere
hundrede meters højde. Branden kunne ses i store
områder af Midtjylland.

Heldigvis opstod branden efter fyraften, så ingen
medarbejdere kom til skade.

Det lykkedes først de 25 brandmænd fra
Ikast og Bording at slukke branden næste formiddag.


Under branden blev 1.829 m2 bygninger beskadiget.              ”Lånt” fra Ikast Avis den 9. august 1988

                                                                                        
De blev erstattet af 2733 m2 nye bygninger, så virksomheden nu rådede over 6224 m2 bygninger.


Det lykkedes ikke Birger Ø. Christensen at retablere virksomhedens drift efter branden, så ved årsskiftet 1988/89 overtog Systema selskabet.

 

 

Systema Ikast A/S























Systema Ikast 1989. KB Danmark set fra luften


Efter overtagelsen af selskabet blev navnet ændret til Systema Ikast A/S. Selskabet overtages med grund, bygninger, maskinpark og medarbejdere.


Man producerede nu også finerede reoler i ædeltræ, og senere tages en produktion af børneværelses-møbler i fyrretræ op.

I 1993 nedlægger Systema produktionen i Ikast og bygningerne overtages af BM Møbelindustri. Se denne.


Selskabets navn ændres til Cabinex Herning A/S, og under dette navn fortsætter det sin drift frem til udgangen af 1995,
hvor selskabet træder i likvidation.

 

 

Tekst og tegninger:              Frank Artved 2023

Kilder:                                 Tingbog: Suderbæk, Ikast Sogn, Matr.nr. 4um
                                          weblager: Ikast-Brande kommune, Rømersvej 15
                                          Krak luftfoto
                                          Stillingsannoncer Ikast Avis
                                          Ikast Avis 23.11.1984 og 9.8.1988
                                          Træ- og møbelindustrien: Notat fra Johnny Rune
                                          Moestrup 1983 og 1984
                                          CVR registret
                                          KB: Danmark set fra luften

Viking Møbler og Systema Ikast
af Frank Artved