Træ med tilbehør i 45 år

Jens Nørholm Andersen

Ikast Byggeindustri A/S
IBI-Finans A/S
Merkur Vinduer A/S

af Ester Bukhave


Tømrerlærling

Jens Nørholm Andersen, der er født 1949 i Isenvad og i 1968 udlært som tømrer hos tømrermester Kr. Hansen, Grødde, fortæller:


”Jeg startede i erhvervslivet i 1963 som arbejdsdreng hos Helmer Zülau i Grødde, hvilket virkeligt var alment lærerigt. Herefter var jeg i en periode på efterskole.

Inden start på efterskolen havde jeg søgt læreplads hos tømrermester Kr. Hansen, der netop havde overtaget sin fars værksted i Grødde. Jeg øjnede her en chance for en læreplads og fik det. Første dag efter hjemkomst fra efterskole, sad jeg derfor på skolebænken på Teknisk Skole i Herning. Læretiden som tømrer var startet.


Læretiden hos Kr. Hansen var for en knægt på 15-19 år en spændende udfordring i forhold til mange andre lokale lærepladser. Hvis du ville fremad, fik du også mulighed for at tjene ekstra penge på akkord sammen med svendene. Hvis man ville arbejde, ville de gerne have en med, hvilket gjorde, at en stor del af min læretid gik med jobs på nybyggeri for en stor dels vedkommende på Århus-egnen, hvor vi havde mange entrepriser.

Vi var meget på farten, og det gjorde, at dagene var lange. Men det blev de ikke mindre spændende af: Op kl. 5, cykle til Ikast og afsted fra Ikast kl. 6. Ved bager i Århus kl. 7 efter rundstykker, dagens job, retur til Ikast kl. 18. Hjemme kl. 18.30. Spisetid, så i byen eller fuske og dagen var væk.


Vi havde den luksus, at vi overhovedet ikke arbejdede i firmaet om lørdagen, hvilket de fleste håndværkere på det tidspunkt gjorde.

Det var en god og spændende læreplads, hvor en indsats blev honoreret. Men man skulle kende sine begrænsninger, hvad krav angik, når man som lærling mente, at 50 % i kørepenge ikke var nok, men ville have det samme, som svendene fik. Jeg fik valget om, at nøjes med det jeg fik, eller male stakit i Ikast fra næste morgen tidlig. Der var en konsekvens ved at være for grådig som lærling – det var godt.

Jeg fortsatte med at køre til Århus til halv pris. Kr. Hansen hyrede en arbejdsmand til at male stakit. ”


JN opnåede medalje til svendeprøven og var til svendefest i Kongreshallen for alle udlærte fra Herning Tekniske skole.















”Med opnåelse af medalje fik jeg mulighed for at deltage i en Europarejse betalt af Tuborg fonden, men ak det gik ikke, da jeg var indkaldt til militærtjeneste i det tidsrum, ØV.


Jeg fortsatte i firmaet som tømrersvend i ca. et halvt år efter jeg var udlært. ”


Selvstændig

Efter soldatertiden blev Jens Nørholm igen ansat hos Kristian Hansen, idet denne ville bruge sin tid på at oparbejde A/S Ikast Dørfabrik. JN blev driftsleder i tømrer/snedker-afdelingen, hvilket dannede baggrund for, at han kunne starte som selvstændig og etablere A/S Ikast Byggeindustri den 1/10 1972:

” Trangen efter selv at kunne bestemme over hverdagen har nok ligget i mig hjemmefra, og før man starter som selvstændig, tror man nok, at det forholder sig sådan, hvis man driver eget firma. – Noget andet er nok virkeligheden – i særdeleshed når der er mange ansatte. – Nej i virkeligheden er det nok nærmere lysten til at kunne sætte noget i gang – starte noget – prøve noget nyt – trykke på knappen. Uanset, hvad der drev, startede vi i hvert fald. Fra starten skulle der bare produceres noget. Det med papirerne var dengang ikke så vigtigt. Per Norup Koch (som sad med i bestyrelsen indtil 2005) hjalp os med at stifte aktieselskabet Ikast Byggeindustri d. 1/10 1972, og så var det vel papirer nok.

Firmaets første regnskabsår var på 21 måneder, inden vi fik fat på en revisor, og vi lavede regnskab til Aktieselskabsstyrelsen.Det var et langt regnskabsår – den gik nok ikke i dag. Siden har vi holdt os til 12 måneder pr. regnskabsår. ”


Ikast Byggeindustri startede med et værksted på forældrenes ejendom i Isenvad og hjemmekontor på privatadressen. I starten med i samarbejde med underleverandører at opføre parcelhuse, dels for egen regning med henblik på videresalg – og dels efter ordre. Aktiviteterne ændredes hurtigt til også at omfatte tømrer/snedker og totalentrepriser på større industribyggerier i Midt- og Østjylland.

I takt med udviklingen fik firmaet egne håndværkere, og snart blev det nødvendigt at udskifte værkstedet på forældrenes ejendom i Isenvad samt hjemmekontoret på Engtoften med egentlige værksteds- og kontorfaciliteter.


I efteråret 1975 blev der bygget nye kontor- og værkstedsfaciliteter på Merkurvej 3 i Ikast. Allerede i vinteren 1975-76 blev det nødvendigt at udvide de nye lokaler til det dobbelte areal.











Fra 1975 udvidedes aktiviteterne til også at omfatte et maskinsnedkeri. Det beskæftigede sig primært med produktion af tilbehør til byggeriet samt produktion af limtræ og metervarer (f.eks. bogkasser) til møbelindustrien.

Tømrer- og snedkerforretningen voksede i slutningen af 70erne til cirka 30 medarbejdere.

I 1982 fik Ikast Byggeindustri arbejde på øen SYLT i Tyskland, med fagentrepriser som underleverandør men også med direkte ordrer.











I de år var møbelindustrien i dyb krise, hvilket medførte, at maskinsnederiet blev nedlagt.

Fra 1983 gik Ikast Byggeindustri over til at udføre erhvervsbyggeri i totalentreprise med egen produktion i tømrer-snedkerarbejde og egen byggestyring. I travle perioder var der beskæftiget op til 60 medarbejdere.


Firmaet overtog i 1986 Henry Henriksens murer og entreprenørfirma, Ikast, med personale og materiel.

I slutningen af 1980erne etablerede firmaet sin egen tegnestue og gik mere og mere over til at løse flere og flere opgaver ved hjælp af underentreprenører, samtidigt med at byggeopgaverne ændredes til især butik-, restaurant- og kontorbyggeri.

I landbrugssektoren udførtes en del opgaver, især komplette løsninger til større svineproducenter.


Ikast Byggeindustri fik stadig større og flere ordre på Sjælland og i særdeleshed i København og etablerede derfor i midten af halvfemserne kontor på Østergade 16 i København.


På samme måde gik det i Sverige, hvor der i 1997 blev oprettet kontor og datterselskab (IBI AB) beliggende Aniaraplatsen 2 i Sollentune ved Stokholm. Hertil gik firmaudflugten for alle ansatte i sommeren 1998 med fly fra Billund til Arlanda. Det første projekt i Sverige var til Onoff og Silvan, senere et 20.000 m2 stort butikscenter i Kungens Kurva udenfor Stockholm. (Navnet fordi her kørte Kong Gustav V´s chauffør i grøften i 1946.)

Hovedvægten af Ikast Byggeindustri A/S aktiviteter har ligget på opførelse af kontorer, butikker, trikotagefabrikker og meget andet blandt andet: Silvan Kæden, Mc. Donald´s, Thorn EMI, HTH, Jensens Bøfhuse og renovering af næsten alle Matas butikker i Danmark.















I Ikast har Ikast Byggeindustri opført følgende træindustri-/møbelfabrikker:


HAMO Vinduer, Thrigesvej 8-16,
     nyopførelse 1985 og senere tilbygninger,

PEA Møbler, Saturnvej 5,
     tilbygninger i flere omgange,

Dan Modul, Smedevej 1,
     nyopførelse 1992 og senere tilbygninger,

Merkur Vinduer, Merkurvej 4,
     nyopførelse,

Systema Ikast, Rømersvej,
     genopførelse efter brand,

Ikast Byggeindustri, Merkurvej 1, 3 og 6.



Den 30. januar 1998 indviedes nye undervisnings-, fritids- og motionslokaler i Danmarksgade nr. 1 (Lokaler som JN havde erhvervet i et andet regi.)


Nye ejerforhold


I slutningen af 1990erne gennemførtes en glidende overgang med nye i ejerkredsen, og i sommeren 1999 blev Bo Olesen som hovedaktionær. Jens Nørholm Andersen trak sig i 1999 fra den daglige drift, men fortsatte som bestyrelsesformand, medens Bo Olesen blev administrerende direktør. Samtidigt hermed flyttede Ikast Byggeindustri til nye lokaler på Finsensvej 3, Ikast, ved motorvejen.











2006 solgtes Ikast Byggeindustri med godt 80 medarbejdere ind i Sjælsø Gruppen. Efter dennes konkurs i 2013 købte en tidligere medejer igen rettighederne til navn, domæne mv. og fortsatte med lignende aktiviteter i et nyt selskab IBI Group 2013 A/S.
(Dette selskab må ikke forveksles med IBI-Finans A/S, som stadig ejes og drives af familien Jens Nørholm Andersen).


Efter bruddet med Sjælsø startede Bo Olesen firmaet NRE A/S på Finsensvej 3, Ikast, der gennemfører byggeprojekter i Danmark, Sverige og Tyskland.


IBI Festival

Den 19-20 august 2005 blev der holdt et festival arrangement for kunder, forretningsforbindelser og alle nuværende samt tidligere ansatte i firmaet. I alt ca. 1.600 deltog.














Merkur Vinduer


I 1989 etablerede en gruppe investorer (herunder bl.a. Jens Nørholm Andersen)

Merkur Vinduer A/S med adresse på Merkurvej 4.


Her produceredes plastvinduer og -døre med ca. 30-35 ansatte, hvoraf mange

kom fra træindustrien, heriblandt en del tidligere medarbejdere fra HAMO

Vinduer.


Merkur Vinduer blev i 2001 solgt til Primo Vinduer A/S i Lintrup, som 2003

flyttede produktionen fra Ikast.





Tekst: Ester Bukhave
Kilder: Jens Nørholm Andersen med flere 2017.
Fotos: Jens Nørholm Andersen, hvor andet ikke er angivet.