PEA Møbler

af Frank Artved


PEA Møbler blev etableret brødrene Per og Erik Andersen.


Per er uddannet maskinarbejder og maskinmester. Han har arbejdet som maskinarbejder hos et sættevognsfirma

i Struer, senere som leder for teknisk vedligeholdelse hos Domino Møbler i Holstebro. Op til opstarten af PEA Møbler

arbejdede han som værkfører hos P. Westergårds Møbelfabrik, Silkeborg.


I 1977 stifter de et interessentskab PEA Møbler I/S og overtager JO Møbler A/S ejendom med 3.625 m2 grund og 651 m2 bygninger samt

maskiner på Saturnvej 5 i Ikast.


Grundlaget for investeringen var bl.a. en 12 ér i tips, som dengang kunne give en fornuftig gevinst. Den tidligere ejer Jørgen Overgaard

arbejdede efter overtagelsen i en kortere periode for PEA.


Produkterne var fra starten spise- og sofaborde i fyr. Arbejdsdelingen mellem ejerne var sådan, at Per stod for maskinafdelingen, medens

Erik stod for lak, pak og forsendelse. Der var fra starten ca. 7 medarbejdere.


I 1984 bygges der til med yderligere 1.015 m2, så PEA nu rådede over 1.666 m2.































                          PEA Møbler, Saturnvej 5, Ikast, 1989.                                                                Mostrup Vejviser Ikast 1982
                          (KB Danmark set fra luften)


Da PEA stadig havde pladsmangel havde man lejet en hal på Højris Alle 89 af Hardy Mogensen, hvor lagret var flyttet ud, indtil PEA fra

midten af 1988 kunne leje en nybygget lagerhal på Thrigesvej 21 af Jens Nørholm på 904 m2, hvor færdigvarelager og forsendelse bliver

placeret.


I 1984 omdannes PEA til et aktieselskab med en aktiekapital på kr. 300.000 og interessentskabet hæves. Ejendommen blev ikke indskudt i selskabet, men den var fortsat ejet personligt af Per og Erik Andersen.


Sortimentet, der bestod af ludbehandlede og lakerede ”bondemøbler”, blev efterhånden udvidet, så det bestod af borde med stole, vitrine skabe, chatoller og polstrede sofamøbler i massivt fyrretræ. I starten blev det hele leveret samlet, men senere blev en del leveret som ”saml selv”

møbler. Herudover var Østergaards Restaurations Møbler, Ikast, en stor kunde. De aftog finerede kontormøbler i lys bøg og restaurations-

inventar også oftest i finer.


Antal medarbejdere var nu vokset til 24 mand.


Produktionen skete oftest i mindre seriestørrelser, der blev solgt til Danmark, Norge, Tyskland og Holland. Kunderne var både enkelte detailforretninger og kæder, der blev betjent af agenter i de pågældende lande.


På grund af den generelle afmatning på alle markeder fra begyndelsen af 1990érne, der også ramte mange i træ- og møbelindustrien, blev aktiviteten stoppet. Ejendommen blev solgt til Atena Møbler i 1996 og selskabet blev opløst i 1997.




Tekst:            Frank Artved, mar. 2021. 

Kilder:           CVR, registreringer og årsrapporter
                    Anmeldelser til Handelsregistret
                    Notat fra Per Andersen
                    Informationer fra Birthe Christensen
                    Mostrup, Ikast vejviser

                    Weblager.dk byggesager
                    Tinglysning.dk
                    JO Møbler under "Træ- og møbelindustrien i Ikast"